Næstved og Fremad Amager satte søndag hinanden stævne i en kamp om vigtige point i bunden af NordicBet Ligaen, hvor hele tre af de 12 hold i ligaen ender med at rykke ned i 2. division. Kampen for at undgå en af de tre pladser tog Fremad Amager et for dem vigtigt skridt væk fra med en 1-0-sejr.
Læs også:1. divisions tophold tabte til Superligaens bundprop: Gode lærepenge
Sejren kom i land via et sent mål af Pierre Larsen efter 77 minutter, og det på trods af, at Fremad Amager havde spillet over en halv time i undertal. Mod slutningen af første halvleg modtog Fremad Amagers Reda Rabei et rødt kort.
Med sejren tager Fremad Amager et stort hop fra den nedrykningstruende 10. plads og helt op til femtepladsen, hvor de nu har tre point ned til nedrykningsstregen med en kamp i hånden. Til gengæld ligger Næstved nu med fem point op til stregen.
Læs også:Målene haglede ind: Fredericia tilbage på førstepladsen i 1. division
Fremad Amager har en enkelt ligakamp tilbage i år, mens Næstved nu kan gå på vinterferie frem til NordicBet Ligaen starter op igen i marts.
Læs også:Zimling vil ikke uddybe overraskende trænerfyring i Kolding