Fremad Amager sikrer tiltrængt sejr over FC Roskilde
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
1. division

Fremad Amager sikrer tiltrængt sejr over FC Roskilde

Kristoffer Munksgaard sikrede tre tiltrængte point til Fremad Amager søndag eftermiddag.

Fremad Amager hentede tre tiltrængte point, da de søndag eftermiddag tog imod FC Roskilde på hjemmebane i NordicBet Ligaen.

Værterne vandt opgøret med 2-0, og dermed brød Fremad Amager en stime på tre kampe uden sejr. Det giver dem endvidere lidt afstand til nedrykningspladserne i rækken.

Læs også:Optakt: Hobro IK - Esbjerg fB

Begge mål blev sat ind af Kristoffer Munksgaard, og han scorede allerede efter seks minutter. Det tog dog lidt tid, før der blev scoret mere, og i mellemtiden havde FC Roskilde flere muligheder for at bringe balance i regnskabet.

Det kunne gæsterne dog ikke, og Kristoffer Munksgaard lukkede og slukkede, da han scorede til 2-0 efter knap 70 minutters spil. Dermed har han nu scoret fem mål på syv kampe, siden han kom til Fremad Amager i januar.

Læs også:Vejle slår Fredericia i topopgør

Sejren sender Fremad Amager op på syvendepladsen i NordicBet Ligaen, hvor de har seks point ned til Hvidovre, der er nummer 10 og ligger til nedrykning. Hvidovre har dog spillet en kamp færre.

Til gengæld er FC Roskilde stadig på sidstepladsen i rækken.

Læs også:Seks spillere har udløb i AC Horsens: Har ikke råd til at forlænge

Læs også:AC Horsens henter back i NordicBet Ligaen på fri transfer