Fremad Amager har de sidste uger haft Oliver Funch til prøvetræning, og det veksles nu til en lejeaftale. Der er desuden en indbygget købsoption i aftalen med Avarta.
Det bekræfter Fremad Amager på sin hjemmeside.
Læs også:Transferplanen: Pokalvinderne vil finde guld i 1. division
- Jeg har haft en rigtig god dialog løbende med både Joakim (Matsson, cheftræner) og Jesper (Christiansen, målmandstræner), som har kunne følge ham nøje på træningsbanen. Oliver har de rette kompetencer og har gode muligheder for at videreudvikle sig hos os.
- Vi har et fantastisk forhold til Avarta, som tidligere har lejet flere af vores spillere. Derfor har både Fremad Amager, Avarta og Oliver sammensat en god aftale for resten af sæsonen, der kan munde ud i en permanent aftale, siger sportschef Jacob 'Gaxe' Gregersen.
Læs også:Medie: SønderjyskE har budt på disse to spillere
Funch håber selv, at lejeaftalen bliver vekslet til en permanent aftale.
- Jeg er meget glad for skiftet til Fremad Amager. Jeg blev positivt overrasket, da klubben henvendte sig til mig for nogle uger siden, og jeg er glad for at en lejeaftale nu er kommet på plads. Forhåbentligt viser jeg nok af mig selv og udvikler mig nok til, at aftalen kan blive permanent i fremtiden.
Oliver Funch har en fortid som ungdomsspiller i både FC København og Lyngby.
Læs også:FC København-talent skifter til 1. divisionsklub - men kan hentes tilbage
Læs også:Medie: Vejle køber NordicBet Liga-profil
Læs også:Efter FCN-opkøb: Investorer tror, de kan finde 1000 nye Eriksen'er i Dan...