Den blot 18-årige HB Køge-angriber Marius Elvius Kolind-Jørgensen er på vej til Serie A-klubben Hellas Verona, skriver tuttomercatoweb.
Marius Elvius Kolind-Jørgensen er på trods af sin unge alder et etableret navn på HB Køges førstehold, og i efteråret noterede offensivspilleren sig for 15 kampe i landets næstbedste række. Det blev til tre scoringer.
Læs også:Medie: Italiensk storklub køber målmand i AaB
Elvius debuterede allerede for HB Køge i 2019, og det gjorde han med to scoringer i en pokalkamp mod Toreby-Grænge. Han har i alt optrådt i 36 kampe for HB Køges førstehold.
Nu er han på vej til støvlelandet og Hellas Verona, der aktuelt er på niendepladsen i Serie A. Marius Elvius Kolind-Jørgensen har kontrakt med HB Køge frem til sommeren 2022, så 1. divisionsklubben scorer en transfersum på talentet.
Læs også:Superliga-klub klar med dankortet: Jagter flere spillere
Hvis skiftet falder på plads, skal Marius Elvius Kolind-Jørgensen starte på ungdomsholdet i Hellas Verona, og herfra skal han arbejde sig op på førsteholdet, der tidligere har haft kæmpe succes med en dansker i offensiven. Fra 1984 til 1988 var Preben Elkjær en stor stjerne i den italienske klub, og i 2018 blev han udråbt som æresborger i Verona.
Mindre kan nok gøre det for Marius Elvius Kolind-Jørgensen.
Læs også:Avis: FC København sælger forsvarsspiller
Læs også:AGF-boss slår fast: FCK får ikke sin sportsdirektør nu
Læs også:Kvist giver stafetten videre: Vil ikke afvise at tage den tilbage