Som Superliga-nedrykker var der store forventninger til, at Esbjerg hurtigt ville sætte sig i selen til et snarligt Superliga-comeback.
Men det er først inden 14. spillerunde, at de har mulighed for at skabe afstand til forfølgerne og sætte sig tungt på en af de to oprykningspladser.
Læs også:Millioner på vej til danske klubber - undtagen FC København
Spillet har ikke set flydende ud for Olafur Kristjanssons tropper bortset fra en kamp mod FC Fredericia, siger han til Jydske Vestkysten.
- Jo, den kamp skiller sig ud, fordi vi mødte et hold, der også gerne ville spille offensivt. Ellers har vi haft problemer med at spille mod hold, der står kompakt og forsvarer sig med mange spillere. Specielt på hjemmebane, hvor mange hold også er benovede over rammerne og måske spiller lidt over evne, erkender Olafur Kristjansson.
Læs også:Optakt: AGF - Brøndby IF
Han understreger samtidig, at han heller vil spille grimt og vinde, end at spille flot og tabe. Men han er med på, at der skal ske noget med offensiven.
- Vi har haft nogle offensive udfordringer, fordi vi har skiftet meget rundt i angrebet, men samtidig har vi heller ikke været gode nok i vores omstillinger. Vi har hurtige spillere på vores hold, men for mange spillere har en tendens til at søge bolden i stedet for at løbe dybt, når vi har muligheden for omstillinger. Der skal vi spille med mere risiko og vildskab, siger EfB-træneren.
Onsdag skal Esbjerg en tur til Hjørring, hvor Vendsyssel FF venter i en kamp, der kan øge Esbjergs forspring ned til tredjepladsen med tre point.
Læs også:Fem på stribe: Esbjerg fB buldrer videre
Læs også:Står foran en af karrierens største kampe: Dansker skal stoppe Messi
Læs også:Moneyball i Superligaen? Amerikanere vil købe dansk klub