Video : Tipsbladet
1. division

Esbjerg fik fjerde sejr i træk mod Brabrand

Esbjerg fB sikrede sig deres fjerde sejr i træk, da de slog Brabrand med 2-0 fredag aften. Også Vendsyssel FF og Viborg FF holder sig til i toppen med sejre.

Det ligner mere og mere et gensyn med Esbjerg fB i Superligaen i næste sæson efter blot én sæson i Danmarks næstbedste række.

Klubben sikrede sig nemlig den fjerde sejr på stribe, da de fredag aften gæstede Brabrand, og dermed er de fortsat rækkens førerhold.

Det var tyske Tim Hoelscher, der efter næsten et kvarters spilletid bragte gæsterne i front med 1-0. Den stilling holdt indtil midten af anden halvleg, hvor rækkens topscorer, Anders Dreyer, med sit 17. sæsonmål scorede til 2-0. 

Kort før tid blev det også til 3-0 ved Jacob Lungi Sørensen, og det blev også slutresultatet. 

Andetsteds sikrede de øvrige tophold til gengæld spænding i toppen. Vendsyssel FF slog således Skive med 2-0, mens Viborg FF tog en 3-0-sejr over Thisted. 

Resultaterne betyder, at Esbjerg fB altså holder fast i den førsteplads, der giver direkte oprykning, mens Vendsyssel FF og Viborg FF i øjeblikket er henholdsvis et og to point efter på de to efterfølgende pladser, der giver playoffkampe om oprykning. 

Vejle Boldklub kan imidlertid også blande sig, når de møder FC Roskilde i fredagens sene kamp, og med en sejr kommer de op på siden af Esbjerg fB.  


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.