Fire målmænd i førsteholdstruppen var ikke nok for Vendsyssel FF, for ifølge Nordjyske har klubben fra 1. division netop tilknyttet en femte.
Kevin Ray Mendoza, Peter Friis Jensen, Mads Sylvan Jensen og Emil Kobberup får østrigske Fabian Ehmann som konkurrent. Han er tidligere U21-landsholdsmålmand for Østrig og kommer fra den græske klub Aris Thessaloniki.
Læs også:Frantsen har haft Askou før: Sådan er den nye Horsens-træners stil
Det er fodbolddirektør Ingo Winther, der oplyser til Nordjyske, at de kun de sidste detaljer mangler.
Fabian Ehmann var var med til træning, da der tidligere mandag var opstart i 1. divisionsklubben, der ligger nummer 10 af 12 i den næstbedste danske række.
Læs også:36-årig stopper vender tilbage til Slagelse
Målmanden skal i første omgang kæmpe med Kevin Ray Mendoza om spilletid i målet, da Peter Friis Jensen sidder ude med en skade, og så er der unge Mads Sylvan Jensen samt Emil Kobberup, der også presser på for at få pladsen i målet.
Vendsyssel FF er i gang med sin anden sæson i træk i 1. division, efter man i sommeren 2019 rykkede ud af Superligaen.
Michael Schjønbjerg er ny cheftræner i Vendsyssel FF, og det er altså den tidligere danske landsholdsspiller, der har til opgave at redde klubben fra at rykke ud af 1. division. Aktuelt er man bare et enkelt point foran Kolding, der ligger under stregen.
Læs også:Stor rokade i Kolding IF: Niki Zimling får ny rolle
Læs også:Ny Horsens-træner tror på overlevelse: Lige meget hvad andre tror
Læs også:Officielt: Jens Berthel Askou er ny træner i AC Horsens