En kødrand af spillere ventes at forlade Ådalen i kølvandet på OB's nedrykning, og én af de spillere, der formentlig takker af på Fyn, er den italienske offensivspiller Franco Tongya.
I sidste sæson var offensivspilleren udlejet til AEK Larnaca på Cypern, og på ferieøen brillerede Tongya i en sådan grad, at han blev kåret som ligaens MVP.
Derfor er der da også masser af interesse for den OB-ejede offensivspiller.
Medier på Cypern melder, at AEK Larnaca naturligvis gerne vil have 22-årige Franco Tongya tilbage, men derudover er der også interesse fra ligarivalerne Omonia Nicosia.
Hvis Tongya ønsker at vende hjem til Italien, er Serie A-nedrykkerne Salernitana en mulighed, forlyder det.
Franco Tongya har aldrig fået noget stort gennembrud i OB, hvor han er noteret for 28 kampe. Til gengæld kan sportsdirektør Troels Bech se frem til at tjene en skilling på den italienske offensivspiller.