Vendsyssel FF rykkede i sidste sæson ud af Superligaen, og den indeværende sæson i NordicBet Ligaen har ikke været en dans på roser for nordjyderne. Med to spillerunder er Superliga-nedrykkerne nummer seks i rækken, og det koster nu et par fyringer.
Cheftræner Johnny Mølby og assistenttræner Henrik Larsen har således fået sparket. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Læs også:Vejle Boldklub-ejer: Jeg vil vinde titler og i Champions League
- Jeg vil gerne takke Johnny Mølby og Henrik Larsen for deres store arbejde i Vendsyssel FF. Vi har intet haft at udsætte på deres indsats og engagement, men vi må også konstatere, at resultaterne og spillet ikke har levet op til vores forventninger, siger bestyrelsesformand Jacob Andersen og tilføjer:
- Vores forberedelser til næste sæson er i fuld gang - og for at give vores nye cheftræner de bedste forudsætninger har vi valgt at skifte træner nu.
Læs også:Superliga-klar Vejle-profil: Jeg har ikke ord for det
Den nye cheftræner vil blive offentliggjort senere i dag, onsdag, meddeler klubben.
Johnny Mølby overtog cheftrænertjansen i Vendsyssel efter Peter Enevoldsen, som vikariede efter Jens Berthel Askous fyring i foråret 2019.
Læs også:Vejle-anfører efter oprykning: Det er fedt at være tilbage
Læs også:NordicBet Liga-oprykker jagter millioner i naboopgør
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 33. spillerunde