Det er efterhånden gået halvandet år, siden Magnus Mattson senest var i aktion for Silkeborg IF. Det var i marts 2019, hvor han spillede mod Lyngby BK i en NordicBet Liga-kamp, og siden har han været ude med et par skader.
De holdt ham ude i hele den forgangne Superliga-sæson, hvor Silkeborg IF rykkede ud, men nu er kreatøren tæt på at gøre comeback.
Lørdag kan han nemlig igen være i aktion for Silkeborg IF, når de spiller en testkamp mod AaB. I hvert fald er Magnus Mattsson en del af truppen, som cheftræner Kent Nielsen har udtaget til opgøret.
Læs også:FC Midtjylland udlejer 21-årig offensivspiller
I juli vendte han tilbage på træningsbanen efter skaden, og dengang lagde han ikke skjul på sin iver efter at komme tilbage på fodboldbanen og bevise sit værd.
- Jeg glæder mig helt vildt meget. Jeg har bare en helt vild sult for at komme tilbage og bevise, at jeg er den gamle Magnus Mattsson og bedre end det, sagde Magnus Mattsson til Silkeborg IF’s hjemmeside dengang.
Foruden den 21-årige midtbanespiller er også Joel Felix med i Silkeborgs trup til lørdagens testkamp. Han kan få sin uofficielle debut, efter at han forleden blev købt i Næstved BK.
Læs også:SønderjyskE henter tidligere Superliga-målmand: Det var let at vælge
Silkeborg IF har udtaget følgende spillere til lørdagens kamp:
1. Oscar Hedvall
2. Rasmus Carstensen
4. Joel Felix
5. Svenn Crone
6. Pelle Mattsson
7. Jeppe Okkels
9. Alexander Lind
10. Magnus Mattsson
11. Emil Holten
13. Anders Dahl
14. Mark Brink
16. Thomas Nørgaard
17. Mads Kaalund
21. Anders Klynge
22. Valance Nambishi
24. Jeppe Spliid Gertsen
25. Anders Hagelskjær
28. Anders Sønderby
32. Frederik Alves Ibsen
Læs også:Tester tre spillere: Silkeborg ser nærmere på målfarlig tysk kantspiller
Læs også:Kun 25 år: Vendsyssel-angriber stopper karrieren efter skadesproblemer