Det var meningen, at Milan Massop skulle have forstærket Silkeborg IF, der netop var rykket op i Superligaen i sommeren 2019. Men sæsonen kom og gik, SIF rykkede ned igen, og Massop har endnu ikke spillet en officiel kamp. Nu er han rejst hjem til Holland for at genoptræne, skriver Midtjyllands Avis.
Milan Massop har døjet med skader, stort set lige siden han kom til Silkeborg. Det holdt ham ude i hele sidste sæson, og det holder ham fortsat ude i begyndelsen af denne.
Læs også:SIF-spiller: Kan være skadesfri i morgen eller om seks måneder
- Han fik et indgreb før ferien, og forventningen var, at han skulle i gang med at løbe før opstarten. Det har givet nogle problemer, og i Holland er der en fysioterapeut, der har kendt til Milan, siden han var 15 år og kender hans krop. Det var det, han var mest tryg ved, siger sportschef Jesper Stüker til Midtjyllands Avis.
Stüker regner ikke med at se Massop på banen i NordicBet Ligaen lige forløbig. I april sagde hovedpersonen selv om sin skade:
Læs også:Officielt: Silkeborg køber Wessam Abou Ali i AaB
- Den her skade kan være ovre i morgen, men det kan også først være om seks måneder. Man ved det ganske enkelt ikke. Man kan ikke tage risici, for hvis man gør det, får man bare tilbagefald.
Selv om Massop er blandt de mest løntunge i Silkeborg-truppen, og klubben endnu ikke har haft gavn af ham, er der ikke umiddelbart lagt op til, at parterne skilles. De har kontrakt på hinanden til 2022.
Læs også:AaB-angriber fraværende fra træning - på vej til Silkeborg
Læs også:Managerspil til Superligaen: Kan du slå eksperterne?
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub