Knap et halvt år før tid takker midtbanespilleren Felix Winther af i Tromsø IL for at vende retur til Danmark.
Det kan Tipsbladet fortælle.
Der er tale om et skifte til FC Fredericia, der køber Felix Winther fri. Midtbanespilleren er også på vej hjem for at gennemgå lægetjek og færdiggøre de sidste formaliteter, inden han kan tørne ud for sin nye klub.
Norske medier har tidligere skrevet, at han er færdig i Tromsø.
Felix Winther, 24 år, har spillet de seneste tre år i Tromsø IL og har tidligere repræsenteret Fremad Amager og FC København på ungdomsniveau.
Midtbanespilleren har i denne sæson spillet 18 kampe i Eliteserien, men det har primært været som indskifter, hvilket har været hans rolle under størstedelen af opholdet i Tromsø.
FC Fredericia har 12 point efter fem spillerunder af NordicBet Ligaen og er placeret på andenpladsen. Tromsø har også allerede lukket hullet efter Felix Winther med tilgangen af svenske David Edvardsson.
Næste opgave for FC Fredericia er onsdagens møde med OB.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.