Efter tre nederlag i streg er FC Fredericia helt ude af NordicBet Ligaens oprykningskamp. Klubben befinder sig dog ikke i en krise, slår cheftræner Jonas Dal fast over for Fredericia Dagblad.
For ikke mange dage siden lignede det ellers, at Fredericia skule være førsteudfordrer til Vejle i kampen om den enlige plads i næste sæsons Superliga. Man havde netop vundet 2-0 i Viborg og var syv point efter lokalrivalerne.
Læs også:Viborg fejler mod Næstved: Magtede ikke at skabe spænding i 1. division
Men så tabte Jonas Dals mandskab 4-2 til Vendsyssel FF, og forleden måtte man tage fra Vejle med et 0-2-nederlag i bagagen. Torsdag aften blev Fredericia så slået med 1-2 af Hvidovre hjemme på Monjasa Park.
Klubbens cheftræner mener dog alligevel, at det ville være vanvittigt at snakke om krise i klubben.
Læs også:DBU giver nye licenser til danske klubber
- Vi ligger nummer tre. Det ville være vanvittigt at snakke om krise. Der er ikke engang krisestemning. For mig at se er en kritisk situation at smide handskerne og sige: Vi ved slet ikke, hvad vi skal gøre. Og der er vi slet ikke, siger han til Fredericia Dagblad.
FC Fredericia har 45 point på NordicBet Ligaens tredjeplads.
Klubben har nu 13 point op til Vejle med fem kampe tilbage af sæsonen.
Læs også:Nedrykning truer Nykøbing efter afklapsning
Læs også:Roskilde tættere på nedrykning efter nederlag
Læs også:Ny Fredericia-nedtur: Hvidovre rykker over stregen