I efteråret var han reelt set den eneste angriber i Næstved Boldklubs førsteholdstrup, og 22-årige Rafaelson fik da også spilletid i samtlige NordicBet Liga-kampe inden vinterpausen.
Men det bekymrer tilsyneladende ikke Næstved, der nu er ved at skille sig af med brasilianeren.
Læs også:1. divisionsklub henter 30-årig træner i udlandet
Ifølge Sjællandske har Rafaelson været til prøvetræning i en vietnamesisk klub, og denne kommer formentlig til at løbe med hans underskrift.
- Det er rigtigt, at der har været en forespørgsel på Rafaelson, og lige nu er vi i afgørende forhandlinger med en klub, fortæller Næstveds sportschef, Peter Dinesen, til avisen.
Læs også:Næstved: Dentz var den mest oplagte kandidat
Han uddyber, at Ibrahim Laar og Mateus Costa ligeledes kan være fortid i Næstved, når forårssæsonen sparkes i gang i starten af marts. De to spillere var til prøvetræning i en ungarsk klub i efteråret.
Næstved har kontrakt på Rafaelson i to sæsoner mere.
Han skiftede til klubben i april sidste år og har præsteret fem scoringer i 25 optrædener.
Læs også:Klub i 1. division: Forstærker sig med 28-årig tysker
Læs også:Moos om Næstved-exit: Løfter er ikke blevet overholdt
Læs også:Næstved Boldklub henter tysk venstre back