Det er i vores naboland, Tyskland, der har været usandsynlig stor interesse for FC Roskildes kamp mod Næstved.
Det skriver Politiken.
Avisen fortæller, at der indenfor et lille geografisk område i Tyskland blev spillet store beløb på, at der mindst skulle falde tre mål i opgøret mellem FC Roskilde og Næstved.
Det fik Sportradar til at slå alarm. Virksomheden er frontløber på bekæmpelse af matchfixing verden over.
Også bookmakeren Tipico har rpbt vagt i gevær, da de også fandt gamblingen på FC Roskildes opgør mistænkeligt, skriver Politiken.
Avisen fortæller videre, at minimum to af FC Roskildes kampe skulle have været udsat for mistænkelige væddemål.
I opgøret mod Næstved blev der spillet mange penge på, at der skulle falde mindst tre mål i opgøret. Kampen endte 4-1 til Næstved.