En spændende transfer er efter sigende under opsejling i Nordjylland. Thomas Enevoldsen er nemlig tæt på at skifte til Hobro IK, skriver Nordjyske.
Superliga-nedrykkerne mistede denne sommer Emmanuel Sabbi til OB, mens angriber Pål Alexander Kirkevold er blevet langtidsskadet. Derfor er der brug for forstærkninger til angrebet i den nordjyske klub, og her kommer Thomas Enevoldsen altså ind i billedet.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Ifølge Nordjyske er han nemlig i dialog med Hobro om en lejeaftale, der gælder for resten af efteråret.
AaB-legenden siger selv til avisen, at han ønsker at blive i Danmark i efteråret på grund af coronasituationen i USA, hvor han er på kontrakt hos Orange County.
Læs også:Tidligere Superliga-spiller fravælger Sverige: Kan ikke lokke med spilletid
- Derfor arbejder min agent på at finde en klub herhjemme, som jeg kan blive udlejet til for resten af efteråret. Der er stadig en del usikkerhed omkring turneringen i USA, så Orange County er også interesseret i, at jeg holder mig i gang i Danmark, siger Thomas Enevoldsen til Nordjyske.
Thomas Enevoldsen, 33 år, har kun repræsenteret AaB i Danmark, og her er det blevet til mere end 200 kampe. Foruden AaB har han spillet i Holland, Belgien og USA.
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Hobro lejer forsvarsspiller i Malmö FF