Superliga-nedrykkerne fra Esbjerg var tirsdag eftermiddag i kamp i 1. runde af pokalturneringen, hvor de mødte det fynske Serie 1-hold Glamsbjerg. Her var vestjyderne i fremragende målhumør og endte med at vinde med hele 8-0.
Her var det en kamp, hvor blandt andet tilbagevendte Jakob Ankersen viste sig godt frem, da han stod for det første mål, og var med i opspillet til den anden scoring, og så var EfB foran med 2-0 efter 28 minutter, hvor Patrick Egelund stod for deres anden scoring.
Læs også:Tidligere EfB’er i Norwich: Skal spille ny position
Ankersens mål kan ses øverst i artiklen.
Herefter gik det slag i slag for esbjergenserne, hvor Andri Bjarnason scorede hattrick, mens de øvrige målscorere var Viktor Tranberg, Mathias Kristensen og Yuriy Yakovenko.
Læs også:Succesfuld dansker om sit lavpunkt: Det var som at spille en serie 1-kamp
Flere mål blev det ikke til efter 79 minutters spil, og dermed kan EfB-træner Olafur Kristjansson nu se frem mod de kommende opgaver, som blandt andet handler om næste runde af pokalturneringen.
Netop pokalturneringen har Esbjerg fine minder fra, da man har været i finalen ni gange og vundet tre af dem. Senest i 2013.
For Esbjergs vedkommende venter den første kamp i 1. division lige om hjørnet, men på fredag skal de først spille deres sidste testkamp forud for den nye sæson, hvor AC Horsens kommer på besøg.
Læs også:Ny AC Horsens-boss positivt overrasket efter sejr: Så fornuftigt ud
Læs også:EfB har fået sværere ved at tiltrække spillere: Nogle afventer Superliga-bud
Læs også:Esbjerg bliver bestormet af spanske tweets: Det er vi ikke interesseret i