Silkeborg IF meddelte onsdag aften, at tre af klubbens spillere var testet positiv for coronavirus, og at de derfor var sendt i øjeblikkelig karantæne. Nu sætter SIF så navne på de tre spillere.
Det drejer sig om anfører Svenn Crone, Jeppe Gertsen og Pelle Mattsson. De tre blev testet positiv i forbindelse med klubbens ugentlige test, mens alle andre Silkeborg-spillere fremviste negative tests.
Læs også:Tre Silkeborg-spillere er testet positiv for coronavirus
Klubben skrev onsdag aften, at både Crone, Gertsen og Mattsson var symptomfri. De blev dog, som reglerne foreskriver, sendt i karantæne, så de ikke smitter andre. Den karantæne varer i første omgang i en uge.
Hvis spillerne stadig ikke fremviser symptomer til den tid, kan de begynde at blive sluset ind i træningen igen. Det ændrer dog ikke på, at de misser holdets kommende kamp mod Vendsyssel FF.
Læs også:Endnu en positiv test: Corona rammer også FIFA's præsident
Det opgør spilles på søndag, og SIF's næste kamp, mod HB Køge, venter først en uge senere. Dermed er der en chance for, at den smittede trio kun misser et enkelt opgør, men det afhænger altså af, hvordan de reagerer på virussen i den kommende tid.
Alle spillere og trænerstab i Superligaen og 1. division testes hver uge for coronavirus. Hidtil er der 13 testet positiv, siden ligaerne vendte tilbage i maj måned.
Læs også:Ronaldinho smittet med coronavirus
Læs også:Slår fast: 2. division og pokalturneringen kan fortsat afvikles
Læs også:Brandvarm Silkeborg-profil taler forlængelse med klubben