Daniel Agger: Vi blev lovet noget andet

Her er et spørgsmål til en god gammeldags pub-quiz.

Nævn en fodboldklub der har – eller har haft – en tidligere Liverpool-spiller i samarbejde med en tidligere Everton-spiller som det primære trænerteam?

Ikke noget nemt spørgsmål, vel? Men man skal faktisk ikke lede længere end en provinsby lidt syd for København for at finde denne konstellation. Siden sommeren 2021 har makkerparret Daniel Agger, med sin mindeværdige Liverpool-fortid og Lars Jacobsen med sin Everton-fortid ageret henholdsvis cheftræner og såkaldt First Team Coach i HB Køge.

For begges vedkommende den første trænerstation i karrieren, og da makkerparret blev præsteret var det med store ambitioner om en snarlig tilbagevenden til Superligaen, bakket op af de amerikanske ejere Capelli Sport. To år er nu gået, da Tipsbladet gæster klubbens hovedkvarter på Capelli Sport Stadion i Køge, og tingene er ikke forløbet helt som planlagt.

For anden sæson i træk missede klubben cuttet og må tage til takke med et slutspil blandt gruppen af klubber, der kæmper for ikke at rykke ned. Sidste år på bitter vis, da man kun endte nummer syv i grundspillet på dårligere målforskel. I år med samme pointtal efter de første 22 runder men denne gang syv point fra et slutspil i den sjove ende af tabellen.

Hvordan har Daniel Agger så oplevet de to år? Det er blandt andet det, vi tog til Køge for at spørge ind til hos manden, der stadig udgør en imponerende figur, når han træner ind i lokalet. Slank og stram som en flitsbue og stadig med det intense blik som en udsmider, du ikke har lyst til at debattere noget som helst med. Også selvom han er tilfreds.

"Vi er ikke, hvor jeg troede, vi ville være på nuværende tidspunkt, men det projekt, vi gik ind til har også ændret sig fuldstændig, siden vi overtog. Når det så er sagt, tror jeg, at vi har den bedste gruppe af talenter til vores rådighed nu, og en større tro på tingene end på noget tidspunkt i vores tid her. Hvilket faktisk er ret overraskende, men på en positiv måde”, indrømmer Agger.

De to sæsoner har bragt op- og nedture, men hvorfor endte det med at blive HB Køge, der blev din første trænerstation?

”På grund af det projekt, der blev præsenteret for Lars og mig”.

Du gav sidste år en interview, hvor du tydeligt luftede din utilfredshed. Var det ment som et hint til klubben?

”Overhovedet ikke. Hvis jeg har noget at sige, siger jeg det direkte. Vi stod ikke med samme projekt, som vi sagde ja til, og det har vi alle sammen skullet acceptere. Det har vi gjort, vi er kommet videre og har fået bygget en trup op, som vi ser meget positivt på”.

I hentede ikke mange point mod top seks-holdene i grundsæsonen. Hvad mangler efter din mening for at tage det sidste skridt op?

”I sidste sæson var det lige modsat. En af grundene er, at vi har skiftet banen ud med kunstgræs. I sidste sæson havde vi en skodbane, som kun vi kunne finde ud af at spille på. Men jeg kan sgu nok ikke give banen hele skylden”, kommer det med et skævt smil fra Daniel Agger, der ser meget fortrøstningsfuldt på det kommende projekt.

”Man kan komme langt, hvis der er nogle gode mennesker til stede. Det er sådan set lige meget, om det er en fodboldklub, eller hvad det er. Det er menneskerne, der skaber kulturen. Det er menneskerne, der skaber fodboldklubben”.

Havde brug for en pause

Da Daniel Agger startede som cheftræner i HB Køge var det efter pause på fem år væk fra fodbolden. En lang men ganske enkelt også nødvendig pause, ifølge manden selv, hvis karriere aldrig blev så lang, som man havde kunnet håbe på.

”Det var vigtigt for mig mentalt at zone helt ud. Familien havde også brug for nogle nye måder at se og gøre andre ting på. Det var godt for alle", fastslår Agger, der måtte afslutte sin aktive karriere blot 31 år gammel. Han afviser dog, at den lange pause også blev brugt til at affinde sig med, at han ikke selv kunne spille mere.

”Jeg havde aldrig forventet at få en lang karriere under alle omstændigheder på grund af den måde, min krop er bygget på. En læge fortalte mig ret tidligt i min karriere, at min krop faktisk ikke var skabt til at spille fodbold på det niveau”.

”Jeg er ekstremt hypermobil, hvilket ikke er det bedste at være som fodboldspiller. På en fodboldbane er det godt at kunne nå en masse ting, men i forhold til skader, forebyggelse og restitution, er det faktisk noget af det værste, du kan være.”, fortæller Agger, som vælger at se glasset som halvt fyldt.

”Jeg nåede trods alt stadig at spille over 400 kampe på højeste niveau”. Heraf 232 for Liverpool, hvor han kunne være fortsat, men i stedet valgte at komme hjem til Brøndby IF.

Daniel Agger flyttede herefter familien til bjergene i Spanien efter at have lukket den aktive karriere. I Spanien tog han sine trænerkurser, og hyggede sig også med at træne et par mindre spanske hold. Langsomt begyndte tanken at snige sig ind, at han ikke var helt færdig med fodbold endnu.

"Jeg følte, at jeg havde noget at give og nogle ideer, jeg gerne ville dele ud af".

Du har arbejdet med nogle store managers i løbet af din karriere. Rafael Benítez, Kenny Dalglish og Brendan Rodgers i Liverpool. Har du taget noget med fra dem?

” Jeg synes, jeg har taget noget med fra alle sammen, både på godt og ondt”, svarer Agger, der dog nævner Steve Clarke som en træner, der har været en enorm inspiration.

”Dalglish var en manager i traditionel forstand. En stor motivator, men det var Clarke, der kørte træningen, og han er uden tvivl en af de bedste, jeg har arbejdet med”, afslører Agger om manden, der nyder stor succes som cheftræner for Skotlands landshold.

Kørte træt i Benítez

Steven Gerrard afslørede i sin memoirer, at han ikke altid var helt på linje med Rafa Benítez, men Agger afviser at have haft lignende problemer med spanieren.

"Jeg ved dog godt, hvad Gerrard mener. Benítez lever fodbold 24 timer i døgnet, og han var ude af stand til at tale om andet. Til tider kunne det blive for intenst. Han forlangte rigtigt meget, og selv når vi havde vundet 4-0 eller 5-0, forlangte han endnu mere. Nogle gange er det okay at stå op og sige, at det var sgu meget godt i dag”.

”Den knap havde han ikke og som trup kører man træt i det på et tidspunkt. Men han var usædvanlig god til at sætte os op for en bestemt modstander. Han analyserede dem ekstremt meget og vidste lige præcis, hvad de gjorde, hvilket nok også forklarer, hvorfor vi gjorde det så godt i Champions League i de år, men aldrig vandt Premier League”.

Også den nu tidligere Leicester-chef Brendan Rodgers nåede Daniel Agger at spille under og her var forholdet noget mere problematisk.

”Nogle gange klikker du bare med visse mennesker, og andre gange gør du ikke”, lyder konstateringen, som en Jannik Vestergaard nok er meget villig til at skrive under dem.

”Men han er en rigtig dygtig træner. Han havde rigtig mange gode idéer på træningsbanen. Han havde rigtig gode øvelser og skabte også et godt træningsmiljø”, lyser rosen trods alt til Rodgers.

Agger nævner også tidligere landstræner Morten Olsen som en kæmpe indflydelse, og så prøvede han desuden at være spiller under en vis Thomas Frank, der nyder stor succes med Brentford.

Var du i stand til på daværende tidspunkt at forestille sig, at han syv år senere ville være Premier League-manager med stor succes?

»Overhovedet ikke, og det mener jeg ikke negativt i nogen som helst forstand. Det har været en stærkt opadgående kurve for Thomas, og det er jeg er sikker på, at han også selv ville sige. Thomas har to virkelig store egenskaber. Du kan simpelthen ikke dræbe hans permanent gode humør, og så er han en arbejdsnarkoman. Det er ekstremt imponerende, at han er nået så langt på så kort tid."

Var aldrig i tvivl om evnerne

Agger nægter at forholde sig til, om han finder inspiration i Thomas Frank og selv kunne tænke sig at arbejde i Premier League en dag. Eller et andet sted i udlandet.

“Jeg har udelukkende min fokus på HB Køge, hvor jeg gerne vil prøve mine ideer af”.

Hvis det går godt, er der stadig en varm linje til Liverpool, omvendt er Daniel Agger også lige så konsekvent udenfor banen, som han var på den, og hvis karrieren på sidelinjen ikke ”spiller”, er der masser af andre ting at få sin tid til at gå med, fornemmer man klart på HB Køge-chefen.

”Nogle gange er fodbold sådan en game, du kan få nok af. Og når jeg får nok, har jeg ikke nogen problemer med at cutte”.

Kan du se dig selv være træner resten af livet som eksempelvis en Roy Hodgson?

”Nej, jeg kan ikke se for mig, at jeg står der i 70’erne. Jeg havde faktisk ikke det store behov for at være involveret i fodbold, men jeg havde behov for at være ude på banen og se, om mine idéer fungerede”.

Men for lige at vende tilbage til indledningen, inden vi runder af. Hvordan endte det lige med at være Lars Jacobsen, som Agger dannede trænerduo med?

”Vi komplimenterer hinanden godt. Vi har forskellige styrker, men vi ser stadig fodbold på samme måde, hvilket er forholdsvis vigtigt. Hvis man skal kunne fungere i en lille gruppe, er det vigtigt, at du har de samme idéer og tanker”.

”Vi så meget til hinanden, da Lars boede i Liverpool, og vi kender hinandens styrker og svagheder godt. Så vi havde snakket om i nogle år, at hvis muligheden opstod, ville vi prøve det af sammen”.

Du har udtalt, at du primært ville være træner for at bevise noget overfor dig selv, er det rigtigt?

”Sådan er det med alting. Jeg skal ikke overbevise noget over for nogen”.

Har du overbevist dig selv?

”Ja. Men jeg var heller ikke i tvivl om, at jeg egnede mig til det”.