Emil Frederiksen er snart tilbage i dansk fodbold.
Tipsbladet kan afsløre, at angriberen skifter til Horsens, som lejer Rosenborg-spilleren i et år med en købsoption.
Ifølge Tipsbladets oplysninger er der enighed klubberne imellem, og spilleren har fået lov til at komme til Danmark for at gennemgå sit lægetjek og underskrive kontrakten.
Det forventes at ske inden for det næste døgn.
23-årige Emil Frederiksen skiftede for et år siden til Rosenborg fra Sønderjyske, efter at han havde imponeret stort i netop 1. division, som han skal spille i igen, når aftalen med Horsens er gået i orden.
I sæsonen 2022/2023 lavede angriberen 16 mål i 29 kampe, og så slog Rosenborg til og købte ham fri.
Men spilletiden har været knap i Eliteserien, og nu tager den danske angriber hjem for at tørne ud for storsatsende Horsens.
Kun detaljer mangler, før han er på plads.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.