Fodbold handler som bekendt om at score mål, forhindre, at modstanderen gør selvsamme, og så at have så mange point som muligt i slutningen af sæsonen, måske tilsat en god tur i Europa eller et godt 'cup run'.

Og lige nu er FC Midtjylland på fin kurs i Superligaen med en førsteplads efter 10 runder og flere udmærkede datapunkter liggende bagved, der viser, at FCM kommer til mange og ofte kvalificerede afslutninger, mens modstanderne har svært ved at komme til mange og gode chancer mod midtjyderne.

De første måneder med Bo Henriksen som cheftræner har været en fin succes med topplaceringen i ligaen og en tur i Europa League takket være en 2. runde-sejr over Celtic i Champions League-kvalifikationen.

Og efter salgene af Frank Onyeka og Anders Dreyer samt et skævt forløb med sidste sæsons største unge profil, Jens-Lys Cajuste, der ikke blev solgt og trækkes med en skade, kunne man dårligt have håbet på mere i FC Midtjylland.

Men især på et punkt er det voldsomt interessant at se udviklingen i FC Midtjylland.

For fra at have været et hold, der ville have bolden mere under Brian Priske og forsøgte at arbejde med det etablerede angrebsspil mod dybtliggende modstandere, har FC Midtjylland lagt stilen om med Bo Henriksen som cheftræner.

Midtjyderne spiller igen konsekvent med tre mand i midterforsvaret og wingbacks, som man også gjorde i mesterskabssæsonen 2017/18, og man har i de 10 første spillerunder gladelig overladt boldbesiddelsen til modstanderen.

Fra at have haft bolden 54,5 procent af tiden i sidste Superliga-sæson, hvilket var fjerdemest i Superligaen og næsten identisk med Top 3 bestående af Lyngby, Brøndby IF og FC København, har FC Midtjylland haft bolden 44,3 procent af tiden i de første 10 spillerunder af den nuværende sæson.

Kun AGF har haft bolden mindre (før AGF's mandagskamp mod SønderjyskE), og det fortæller historien om et Midtjylland-hold, der er begyndt at spille meget direkte med mange lange afleveringer.

Det fungerer indtil videre godt og giver desuden den fordel, at man mister bolden langt oppe på banen og dermed både giver modstanderen lang vej ned til FCM's målfelt og god tid til at komme i positioner for FCM's forsvars- og midtbanespillere.

Over tid er det til gengæld ofte svært at vinde ligaer med så lidt boldbesiddelse, da modstanderne ofte vil forsøge at give og initiativet tilbage til topholdet, som så kan blive tvunget til at løse op for dybtliggende modstandere lige fra første fløjt.

Det har fungeret indtil videre i sæsonen.

Men som jeg også har pointeret med tidligere udgaver af FC Midtjylland (læs for eksempel her), slipper man næppe for at arbejde mere systematisk med det etablerede angrebsspil med mange afleveringer, hvis og når modstanderne indstiller sig på FCM's system, matcher FCM's 3-4-3-formation med en 5-4-1 og byder op til luft- og duelkrig runde efter runde med den tungeste formation, man kan sende på banen.