140375

Tillykke med VM, DBU: Nu skal I melde afbud

På 10 år er ikke sket nok med menneskerettigheder og arbejdernes forhold i Qatar, der berettiger dansk deltagelse ved VM 2022. Dermed er det tid for DBU til at melde fra, også for fremtidige generationers skyld.



Danmarks landshold har på fornem vis spillet sig gennem VM-kvalifikationen med otte sejre ud af otte mulige og ikke lukket ét eneste mål ind undervejs.

I sommer kæmpede man sig på flotteste vis i EM-semifinalen, hvor man var minutter fra straffesparkskonkurrence mod England.

Og selvom man ikke hører til i gruppen af syv-otte hold med en stærk chance for at spille sig til en VM-titel, hører man til i gruppen lige efter.

Dermed har DBU og landsholdet også en historisk god mulighed for at vise overskud og levere et brag af en verdensnyhed, der vil overskygge alverdens reklamekampagner med Lionel Messi og andre kunstige PR-kneb, som Qatar og FIFA bruger for at snyde os til at tro, at det VM næste år tilnærmelsesvis er ok at deltage i.

Kære DBU: Det er nu, I skal melde fra til VM 2022.

Tænk, hvis Danmark gør det.

Med lidt held skaber man en sneboldeffekt, der får andre lande med, og som endelig får debatten om VM 2022 til at rase i de store fodboldlande som Tyskland, England, Spanien, Italien og Frankrig.

FIFA vil blive tvunget til at tænke sig om, før man giver et fremtidigt VM til et morderisk diktatur som Saudi-Arabien, der får Qatar til at fremstå som et mønsterdemokrati.

Eller til Kinas regering, der gerne vil have lov til at overvåge og sende egne borgere i koncentrationslejre i fred og hvidvaske regimets forbrydelser (læs mere om det her), og vel egentlig også drømmer om at kunne straffe usle typer som mig med samme metoder, hvis man en dag får magt, som man har agt.

Og så ville DBU endelig tage ansvar, i stedet for at landstræneren og spillerne er i skudlinjen for et VM, de aldrig har haft en chance for at stemme om, men som helt og holdent er blevet til på grund af en syg kultur i det politiske system, som DBU er del af i FIFA og sådan set også UEFA, der har solgt sig selv til VM-værten Qatar (læs mere om det her).

Bedre sent end aldrig
Det bedste havde været at flytte VM væk fra Qatar, selvom det har været en ret urealistisk mulighed lige siden tildelingen af værtskabet, der fandt sted i 2010.

Det havde også været fedt at melde fra før kvalifikationen.

Men nu har man da alle tiders chance for at sætte et alvorligt stød ind mod det slavelignende kafala-system, der fratager migrantarbejdere de fleste rettigheder og i øvrigt også eksisterer i endnu mere ubehagelige versioner i nabolandene De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og F1-værtsnationerne Kuwait og Bahrain.

Held og lykke med at dysse de problemer ned, hvis et dansk og gerne flere andre nationers afbud har sat lighedstegn mellem VM 2022, FIFA, Qatar og grove brud på menneskerettigheder og migrantarbejdere, og med at få sponsorer, tv-stationer og nationale politikere i demokratiske lande med på, at det bare er fjong at spille i Kina og Saudi-Arabien i fremtiden.

Et afbud vil være så meget mere effektfuldt end en kritisk dialog, som Qatar og FIFA nok i virkeligheden er enormt glade for, fordi det giver et bekvemt figenblad, en undskyldning for ikke at gøre noget som helst.

FIFA og UEFA's såkaldte dialog med styret i Qatar om reformer og forbedringer er ren sminke og proforma. Når man spørger de uafhængige organisationer og eksperter (se Amnestys sønderlemmende kritik af styret i Qatar fra august her), er der i min bog slet, slet ikke sket nok til, at fortsat kritisk dialog med VM-værten fra DBU og de nordiske landes side giver mening.

Derfor er det tid til at sige stop og melde afbud.

Man får aldrig en chance for at gøre så meget godt for fodboldverdenen og alle de millioner fans, der ikke har lyst til at se det smukke spil blive misbrugt af kyniske diktaturer og klubejere i Europa, der bruger fodbold til at få os til at glemme deres forbrydelser.

Og hov: Ifølge anklagemyndigheden ved Eastern District i New York blev der i øvrigt betalt millionbestikkelse i forbindelse med tildelingen af VM 2022. (læs mere om det her)

Det var diktaturerne og oligarkerne, der tog hul på at blande sport og politik, som Qatar senest gjorde med prestigehandlen med Lionel Messi til Paris Saint-Germain, og nu er tiden inde til, at gode kræfter gør modstand.

DBU skylder det også til spillerne.

At de ikke bliver sat i den situation, og at fremtidige generationer ikke også skal være levende reklamesøjler for sportswashing i Saudi-Arabien, Kina og til nye, store sportsbegivenheder i lande som Rusland og De Forenede Arabiske Emirater.

Men: Selvom spillerne og deres organisation FIFPro intet havde at sige i en af fodboldhistoriens værste beslutninger, er det trods alt på høje tid at høre fra de danske landsholdsspillere selv.

Hvad synes de i virkeligheden om slutrunden i Qatar?

Flere af deres kolleger i udlandet har været på banen, og selvom de ikke placerede det VM i Qatar, rækker deres stemme og handlinger meget længere end stort set alle andres, hvilket selvfølgelig også er forklaringen på, at Lionel Messi, Kylian Mbappé og mange andre spillere gøres til talsmænd og reklamesøjler for slutrunden (eksempelvis her).

Derfor er fodbold i skudlinjen
Hvorfor skal fodbold absolut gå forrest, når erhvervsvirksomheder, den danske regering, Folketinget og andre sportsgrene fint kan leve med at gøre forretning og dyrke sport i Qatar?

Jeg bliver ofte spurgt om forskellige versioner af ovenstående, og jeg forstår 100 procent den undren.

At der i andre sportsgrene ikke er samme kritiske fokus skyldes nok fodbolds enorme popularitet og en tradition blandt fans og uafhængige medier for at forholde sig kritisk til sporten og dem, der sidder på magten.

Det kan og skal ikke være anderledes, når det er selvsamme popularitet, der gør ejerskabet af en fodboldklub eller værtskabet af en VM-slutrunde til tusind gange mere effektiv opsigtsvækkende PR, end det gør at engagere sig i andre sportsgrene. 

Og at regeringen og Folketinget ikke reagerer er for mig at se ganske ligegyldigt – på politisk niveau samarbejder vi militært med Qatar, Saudi-Arabien og andre Golf-stater og har tilladt omfattende eksport af våben og overvågningsudstyr fra Danmark til lande i den region.

Hvis man deponerer sit etiske og moralske kompas hos det officielle Danmark, er man ilde stedt, og selvfølgelig skal sport og fodbold stille højere krav til sig selv og i dette tilfælde VM-værter med de værdier og det positive fællesskab, fodboldspillet står for, end til et Folketing og en regering, der gladelig og aktivt opsøger samarbejde med diktaturer og diktatorer.

Men fodbold, da ikke mindst her til lands, er så meget bedre end det VM og de nuværende magthavere i fodboldverdenen, og hvor ville det være fedt, hvis vi var tændstikken, der brændte det hele ned til grunden eller som minimum gjorde, at VM 2022 blev en kæmpe PR-fiasko for Qatar og FIFA og i fremtiden gjorde det langt sværere at give slutrunder og mesterskaber til diktaturstater.

Man kan læse meget mere om Qatars VM i vores store serie om slutrunden – du finder linket til serien og dens mange artikler her.





Afsløring: Christian Sørensen afviser topklub



INTERVIEW

Derfor blev FCK’er vraget til fordel for 41-årig


Skrækskade til AGF-spiller!

‘Der gik jeg sgu lidt rundt om mig selv’



TransferLIVE: Derfor afviste han et klubskifte

FC København skifter Parkens røde sæder ud med blå

‘Et fingerplaster på et åbent benbrud’

Afsløring: Stort AB-talent besøger Burnley

DBU giver kvinderne samme bonus som mændene



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025


Schmeichel om Højlund: ‘Han gør det fantastisk’

Bekræfter: Der var bud på Brøndby-stjerne

Milan og Roma jagter mål og semifinale

Man Utd planlægger store ændringer til sommer



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din klub i vinterpausen


Superligaens mindste trup: ‘Jeg er ikke bekymret’

Endnu flere millioner kan vente Superliga-klub

Spår exit for dansk stjerne: ‘Flad fornemmelse’

Dansk angriber skifter i millionhandel

FC Barcelona scorer 100 millioner 


TIPSBLADET SPECIAL

De er vinterens fem dyreste Superliga-køb


Ny FCM-stjerne? Her overgår han kæmpesalg

Brøndby besejret af svenskere

Se billedet: Nu er han på vej til Danmark

Derfor hentede Brøndby ikke en venstre back



Superliga-klub afviser 112 millioner

AGF afviste spansk og hollandsk klub

Transfer? Disse spillere kan forlade Superligaen

Brian Riemer reagerer på danske transfers

Farvel til ny FCK-keeper: ‘Virker meget mærkeligt’

‘Alt blev sort. Jeg var i chok’

Kenneth Perez om Brøndby-køb: ‘Han så dårlig ud’

Theo Sander glippede skifte: ‘Jeg var frustreret’


TIPSBLADET SPECIAL

Scoop? Han ligner en klassesigning, Brøndby!


Dybt forundret: ‘De er på Championship-niveau’

Stopper karrieren efter SL-exit: ‘Fældet en tåre’

City brugte flest penge i transfervinduet

Dansk målmand fritstillet på Cypern

Her er Patrick Dorgus løn i Manchester United

Jores Okore er færdig i dansk klub

Angriber får ophævet kontrakten i Sønderjyske

Superligaens tag-selv-bord: Store navne er gratis

Spillere i overskud? Her er transfervinduerne åbne

Vækker opsigt – Kevin Diks topper særlig liste

Ellevild med dansk transfer!

SL-chef: ‘Som at gå 12-runder med Mike Tyson’

– Det har jeg ikke hørt noget om

– Derfor solgte vi ham til Brøndby IF

‘Theo Sander var sgu ikke lige min prioritet’

Odgaard og co. med solidt tag på Atalanta

José Mourinho roste ny Brøndby-spiller til skyerne

Bekræftet: Benjamin Tahirovic på plads i Brøndby

Afsløring: West Bromwich forgylder Tammer Bany

Brøndby sender spiller til Belgien

Afviste bud: ‘Han er meget, meget vigtig for os’

Afsløring: FC Midtjylland har købt Dani Silva