Det er noget, vi alle skal igennem, og det er hverken forkert eller unaturligt.
Både vi almindelige dødelige og professionelle fodboldspillere bliver en dag overhalet af de yngre.
Det kan være på fodboldbanen lige fra Serie 6 til Serie A, på arbejdspladsen, når vores børn får mere styr på popstjerner og smartphonen – en dag kommer der nogen, der er hurtigere, stærkere, klogere eller dygtigere, og det er bare sådan, det er.
Men få steder er det mere tydeligt end i topfodbold, og som de fleste trænere og sportsdirektører kan skrive under på, er det også en af de sværeste situationer at håndtere i en trup, når de store stjerner begynder at blive overhalet.
Udfordringen er tindrende tydelig her dagen før, Kasper Hjulmand udtager sin trup til landskampene mod Schweiz og Færøerne, og det gælder især for Christian Eriksen.
Eriksen fik 58 minutter mod Tottenham 14. januar og 37 minutter mod Fulham i et 1-2-nederlag 24. februar.
Mere fodbold er det ikke blevet til i tællende kampe i 2024, og det følgende efter et irriterende 2023 slået delvist i stykker af skader og den konkurrence, der trods alt er om midtbanepladserne i Manchester United trods vores omfattende kritik af den underpræsterende traditionsklub.
Det kommer muligvis på tale i vores del af branchen helt at droppe Eriksen eller at prøve andre kræfter.
Det vil være at gå for langt, men det er oplagt at prøve andre konstellationer i de to kommende kampe, når der nu ikke er nogen form for garanti for, at en presset Erik ten Hag skruer op for Eriksens spilletid i de sidste to måneder af sæsonen.
Dilemma
Det er ingen nem situation med Christian Eriksen for Kasper Hjulmand.
Men det er et decideret dilemma med Kasper Schmeichel og Simon Kjær, der spiller mere end Christian Eriksen men er presset af dygtige konkurrenter på landsholdet.
Det er oplagt, at Kasper Schmeichel fortsætter uforandret minimum indtil efter EM i Tyskland, men det må altså være fristende at se, hvad Mads Hermansen og Frederik Rønnow kan efter overbevisende spil i Leicester og Union Berlin.
Det havde været godt at se allerede i 2022 eller 2023, og at det ikke skete der gør kun spørgsmålet mere relevant nu.
Og hvad med Simon Kjær, der har spillet de fleste kampe fra start for AC Milan i 2024 men vel er klart overhalet af Andreas Christensen og Joachim Andersen, og også må være i et tæt kapløb med Victor Nelsson og Jannik Vestergaard?
For mange er det nu en selvfølge, at skiftet skal ske nu. Så nemt er det efter min mening ikke, dertil er der for kort forberedelse og for et stort et pres i Tyskland om tre måneder til, landstræneren kan og bør droppe de tre helt.
Men vi er der, hvor det giver mening at teste, hvordan holdet ville fungere til EM-premieren med de tre veteraner og profiler på bænken fra start.
Efter et skidt VM i Qatar og lunkent 2023 under middel har tiden givetvis ikke været til flere eksperimenter, hvis man spørger landstræneren.
Men tiden og klubkarrierer indretter sig ikke efter slutrunder, og derfor er landstrænerens valg omkring de tre veteraner for mig mere interessant at følge end resultater og spil i alle 180 minutter her i marts.
Var det mig, ville jeg i hvert fald teste, hvordan landsholdet ser ud uden Christian Eriksen, Simon Kjær og Kasper Schmeichel, så er man er klar den dag, det kan blive nødvendigt at spille uden de tre og deres i alt 355 A-landskampe.
