Sviatchenko, NJ, Maxsø: De missede drømmetransfer

MENING: For hver gennemført handel er der indtil flere, der går i vasken. Det er Erik Sviatchenko, FCK-emnet Nicolai Jørgensen og Brøndbys anfører Andreas Maxsø levende beviser på, og jeg forstår til fulde, hvorfor spillerne gerne vil afsted, når det er muligt.



Dagene op til transferdeadline kan være en meget hektisk omgang for alle involverede.

Ok, nogle transfers er skruet sammen over flere måneder og er stensikre, selvom de først bliver præsenteret sent i transfervinduet, men mange andre trækker til de sidste dage og i nogle tilfælde timer.

Der er tvivl om dem til sidste øjeblik, og mange falder på den ene eller anden måde, enten når bedre muligheder dukker op for en af parterne, eller fordi et samarbejde i virkeligheden aldrig var førsteprioritet for den ene eller begge.

En af dem, der i disse timer givetvis sidder på nåle, er Brøndbys anfører Andreas Maxsø.

Sidste sommer var han nærmest solgt til FK Rostov, det troede Brøndby og spilleren selv i hvert fald.

Men af en eller anden årsag fik russerne kolde fødder.

Noget af det hang sammen med et trænerskifte, fordi Rostovs træner simpelthen blev russisk landstræner efter skuffelsen under EM med Stanistav Tjertjesjov i spidsen, og han havde stået i spidsen for forsøget på at få Maxsø til klubben.

Men det var mærkeligt og voldsomt uhedigt for midtstopperen, og her i januar ser en handel så ud til at være gået i vasken igen.

Fredag aften dukkede der en historie op om et skifte til Bordeaux, hvilket virkede fornuftigt nok, men så fortalte BT midt på lørdagen, at den franske klub havde ombestemt sig.

Bordeaux havde fredag hentet veteranen Marcelo fra Lyon, men ifølge BT's oplysninger var man blevet træt af at vente på Brøndby, samtidig med at franske medier lørdag kunne fortælle, at Bordeaux gik efter Manchester Uniteds uheldige forsvarsspiller Phil Jones.

Det var absolut ikke nogen heldig udvikling for midtstopperen, hvis vi antager, at han gerne ville til Ligue 1-klubben, og det bliver voldsomt interessant at følge udvikingen her i det sidste døgn, hvis det viser sig, at Bordeaux ikke bliver til noget.

Jørgensens Sliding Doors
At Nicolai Jørgensen er på vej hjem til FC København minder også om hans Sliding Doors-episoder i karrieren, der især ligger tilbage i Feyenoord-tiden, hvor danskeren var en varm målscorer.

Den mest åbenlyse finder vi i 2017/18-sæsonen, hvor Newcastle var på udkig efter en målscorer.

På det tidspunkt i æraen med Mike Ashley som ejer smed Newcastle mildest talt ikke om sig med pengene sammenlignet med de fleste andre Premier League-klubber, og man endte med i stedet at leje Islam Slimani af Leicester på deadlinedag.

Giovanni van Bronckhorst, daværende Feyenoord-træner, talte om danskerens skuffelse, og tiden i Holland blev aldrig den samme igen med mådeholdne 19 ligamål i de sidste 3½ år i Rotterdam mod 29 scoringer i de første 18 måneder i Æresdivisionen efter skifte fra FCK i sommeren 2016.

Læs Tipsbladets interview med Nicolai Jørgensen fra foråret 2018 her

Leicester var interesseret
Også FC Midtjyllands midtstopper og anfører Erik Sviatchenko har prøvet denne ufrivillige dans, som for ham skete et år før Jørgensens Newcastle-flirt.

Det var januar 2017, transferdeadline lå ret forude, og det engelske mesterhold Leicester ville gerne have en ny forsvarsspiller efter en hektisk halvsæson.

Sviatchenko genfortalte for nylig den fem år gamle episode i en podcast i Skotland.

Leicester havde et begrænset budget, man trods det nylige mesterskab og udsigten til Champions League-ottendedelsfinaler mod Sevilla holdt fast i.

Leicester bød på Erik Sviatchenko og tilbød Celtic flere penge, hvis man måtte leje Sviatchenko og så indgå en forpligtende købsaftale, så der røg ekstra millioner i skotternes kasse om sommeren.

Men Celtic og klubbens manager Brendan Rodgers ville ikke sælge, og dermed glippede en kæmpe drøm for danskeren, der efterfølgende det år pludselig røg af Rodgers' hold og endte tilbage i FC Midtjylland 12 måneder senere på leje og siden frikøb til seks gange mindre det beløb, Leicester var villig til at betale i januar 2017.

Selvfølgelig vil spillerne afsted
Så hvorfor trætte jer med disse eksempler?

Det gør jeg, fordi de illustrerer, hvor kort et vindue fodboldspillere nogle gange har, ikke mindst danskere og Superliga-spillere.

Der er abolut ingen garanti for, at muligheden dukker op igen, især ikke når der er tale om Premier League, hvor så ekstremt mange klubber i Europa gerne vil sælge spillere.

Så hvis Andreas Maxsø har glippet endnu et skifte, han meget gerne ville foretage – og det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved det med sikkerhed endnu – er det meget menneskeligt, hvis det føles godt og grundigt træls og irriterende for midtstopperen, der med sin store indsats i Brøndby da i hvert fald har gjort sig fortjent til den udenlandske millionløn og udfordring rent sportsligt og menneskeligt.

Det kræver ikke andet end et formdyk, at træneren går en anden retning eller en skade, før muligheden er væk for evigt, og det er værd at have i baghovedet, når det føles lidt ærgerligt at miste en anfører i Brøndby IF eller en landsholdsangriber i FC København.





‘En stor figur’ forlader Superliga-klub



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback



Manchester City slider sig til sejr

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende



Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken

Højlund slagtes igen: Han var elendig

Delaney: Jeg beklager, at han skal bære den byrde

Knust: FCM-profil skal til tjek

Netmasker blafrer i Bretagne-derby

Aldeles vanvittigt: United i mirakuløs comeback