First things first: Det er stærkt gået af Bo Henriksen og af Mainz 05 at finde hinanden.
Mainz er i alvorlige problemer i bunden af Bundesligaen og har vel reelt været på én lang rutsjetur, siden Bo Svensson var i rekord-territorium med førsteholdet sidste forår.
Men det kan sagtens nå at gå godt med FC Köln fire point foran på playoff-pladsen som en alt andet end usårlig rival, mens Darmstadt på sidstepladsen a point med Mainz ligner et kommende 2. Bundesliga-hold med horrible 49 indkasserede mål.
Der er en mulighed her, og et Bundesliga-job i en klub med et budget i samme vægtklasse som FC Københavns skal vi altså ikke sidde og ryste på hovedet af i Danmark – det er så meget større end hvad der måske ville dukke op i Danmark til foråret, og signalerer jo også tydeligt, at der er masser af energi i Bo Henriksen trods afskeden med Zürich nogle måneder før tid.
Jeg har jo ikke siddet – hele tiden – på Bo Henriksens trænerkontor fra 2014 til 2020 eller for den sags skyld hos andre beslutningstagere i dansk fodbold.
Jeg ved, at andre, markant større, klubber end AC Horsens havde Henriksen i tankerne i de år og op til Horsens-aftalen, i i hvert fald et par tilfælde mere end det.
Men jeg kan stadig ikke ryste den tanke af mig, at der er mere end et par klubber i Superligaen, der har sovet i timen, når Bo Henriksen fik lov at gå i AC Horsens i hele seks år.
Nu kan det meget vel være for sent. Man får ikke bare job i Zürich og nu et endnu større et af slagsen i Bundesligaen sådan uden videre.
Sæsonen efter Bo Henriksens 2021/22-sæson i FC Midtjylland viser vel også set her i bakspejlet, at en andenplads efter et knivskarpt opløb med FC København ikke var så dårligt endda med en trup, der for mig at se slet ikke var lige så stærk eller bred, som den Thomas Thomasberg har nu.
Der er masser af gods og bund i fodboldtræneren Bo Henriksen, og det har udlandet nu fået øjnene op for.
Jeg ved selvfølgelig ikke, om han sagde nej til alle mulige tilbud i Horsens-tiden, men jeg har svært ved ikke at få tanken, at Superliga-klubber tæt på FC Midtjyllands vægtklasse, eller som drømmer om at bevæge sig i den retning, burde have forsøgt sig, før udlandet fik øjnene op for fynboen.
Nu skal Bo Henriksen sætte strøm til et Mainz-hold, der på papiret burde have mindst lige så meget at skyde med som FC Köln, og hvor sportsdirektør Christian Heidel og klubben tror så meget på den nye dansker, at parterne har indgået en kontrakt indtil sommeren 2026.
Det er ikke for ingenting, vi taler og skriver om danske trænere og deres popularitet i udlandet, og Henriksen bliver næppe den sidste i år med dansk pas, der får muligheden i en af de store ligaer.
