Superligaen har haft godt af Kamil Grabara

Kamil Grabara har for andet år i træk vundet Det Gyldne Bur.

Det er kollegerne i Superligaen og 1. Division, der med et overvældende stemmetal har peget på FC København-målmanden.

Og de har altså givet Grabara en knusende sejr, efter der i 2022 var tæt løb mellem den 24-årige polske keeper med snarlige Wolfsburg-fremtid, Mads Hermansen og Patrick Carlgren.

Det kunne jo næppe have været anderledes, da FC København først vandt mesterskabet, da Brøndby solgte Mads Hermansen til Leicester, og da FC København så kom i Champions League.

Det yder så ikke tilnærmelsesvis nok retfærdighed til Grabaras præstationer.

FC Københavns defensive arbejde har været flot i Champions League men ikke specielt godt hjemme i Danmark siden sommerferien, men med en lav fejlprocent og et tårnhøjt topniveau især i de største og mest afgørende kampe og sekunder af disse har Grabara nok været den mest stabile FCK-spiller overhovedet, både i denne sæson og såmænd også de to år forinden.

Wolfsburg købte allerede Grabara med effekt fra sommeren 2024, da sommer-transfervinduet i sommeren i år lige var lukket i, og det fremstår mere og mere som et uhørt kup af den udmærkede men i mange år ikke spektakulære Bundesliga-klub.

Hvis vi ellers køber mantraet om, at man kan være for god til Superligaen, må Grabara være blandt de bedste i den kategori af spillere i de 10 seneste år.

For fortsætter den 24-årige målmand fra Schlesien i det sydlige Polen sin udvikling, kan han være tilbage i Champions League i en endnu større klub om få år.

Jeg ved, Kamil Grabara irriterer mange andre i Superligaen, der ikke lige jubler over FC Københavns resultater og Grabaras spil på banen.

Det forstår jeg egentlig godt med målmandens markante udmeldinger og offensive profil lige siden begyndelsen i AGF.

Jeg er måske farvet af min profession, men jeg er nu alligevel glad for, at Kamil Grabara har åbnet munden så meget og så ofte, som han har.

Og jeg tror, Superligaen, og alle jer der ikke holder med FCK og Grabara, kommer til at savne ham, når han snart er væk.

FC Midtjyllands målmand Jonas Lössl siger det fint i et interview om Grabaras kåring. At det er fedt, nogen tør og bringer sig selv i spil.

Jacob Neestrup brugte det konkret, da FC København skulle spille første gruppespilskamp i Istanbul og fornemmede, der var brug for et overlydsbrag af nogle meldinger for ligesom at få slået fast, at FCK var der for at få point og ikke for at få selfier med Hakim Ziyech og Wilfried Zaha.

FCK-træneren var selve inde på det i forbindelse med denne uges returkamp, nemlig at det opildner Grabara og udløser kanonkampe, når han har meldt sig selv skyhøjt op og må leve op til egen ord-strøm.

Selvfølgelig skal man ikke kalde modstanderens stadion et 'shithole', men så længe alle parter holder sig til ord, og der er et glimt i øjet at spore (og det synes jeg personligt, der ofte har været hos Grabara, når han provokerede de andre i Superligaen), foretrækker jeg altså det frem for floskler om én kamp ad gangen og at spille sammen som et hold.

Jeg tror, mange andre har det på samme måde, eller finder ud af det, når Superligaen bliver et mere stille sted, når Kamil Grabara skal sende raketter op fra et af Bundesligaens i øvrigt mest stille og kedelige stadions.

Så et stort tillykke til Kamil Grabara herfra – og et held og lykke til FCK-sportsdirektør Peter Christiansen og hans kolleger, der virkelig skal arbejde for føden for at finde en målmand, der tilnærmelsesvis kan fylde den modige unge mands fodboldstøvler ud.