Det er skønt, at Aalborg Freja og Brøndby skal mødes i pokalen.
Det var sjovt at følge drama i seneste runde mellem Vanløse og Vejle, og vi har pokalturneringen at takke for en historisk kamp som Skagens sejr over Brøndby og denne sæsons store overraskelse, hvor Nykøbing slog FC København med hele 3-0.
Men overordnet set er turneringen ikke det store sus.
Den lider under at ligge på halv- eller helkolde hverdagsaftener i efteråret, vinteren og foråret, og selvom DR gør et fint stykke arbejde med at løfte fortællingerne fra de små kampe allerede i august, mangler der bare noget swung.
Det gør ikke noget for mig, når tre af opgørene i denne runde er mellem Superliga-klubber, der har øjnene stift rettet mod at komme i Top 6 i ligaen og for FC Midtjyllands vedkommende Europa og fastholdelsen af en førsteplads.
FC København havde en skidt pokalkamp mod Nykøbing i september, hvor Superliga-klubben fortjent tabte med 3-0.
Bedre bliver det ikke til december, hvor den tidlige vinterferie til Superligaen giver plads til pokalkvartfinaler ude og hjemme i første og anden weekend.
Kolding og Hvidovre fra 1. division og så sandsynligvis seks Superliga-klubber, det bliver altså ikke superspændende.
Så lad os få lavet den pokalturnering om.
Gruppespil har været oppe at vende tidligere, og det er en mulighed, ligesom en fastholdelse af det nuværende knockoutsystem er det.
Sådan kan det fungere
Jeg ville gøre følgende:
Vi deler landet ind i otte dele og spiller så mini-turneringer med 8 eller 16 hold efter de sædvanlige knockoutrunder, som vi kender i dag, bare delt skarpt op i de otte regioner.
Det kunne give en Århus- og Østjylland-turnering med AGF, Brabrand IF, Aarhus Fremad, Viby, Skovbakken, Skanderborg og måske et par hold som Hadsten, Hammel eller Grenaa.
I Storkøbenhavn kunne vi se FCK, Brøndby, FC Nordsjælland, Hvidovre, Lyngby, Fremad Amager, HB Køge og en lang række divisions- og serieklubber dyste i et knockoutformat eller miniligaer, og kampene på Fyn vil blive drabelige.
Er vi lidt innovative, laver vi også en ø-turnering, hvor et par hold fra vores venner i Rigsfællesskabet på Færøerne og Grønland bliver inviteret til nogle dages turnering på en af de danske øer (eller i Torshavn eller Nuuk for den sags skyld), ligesom vi kender det fra Frankrigs pokalturnering, hvor nogle få klubber fra Mauritius, Ny Kaledonien og andre franske territorier på planeten er med i de midterste runder, indtil de typisk bliver slået ud.
Idéen er tyvstjålet fra de brasilianske delstatsmesterskaber, hvor man spiller hele vejen fra januar til maj med alt fra storklubber som Flamengo og Santos til hold, der spiller i femte- og sjettebedste række.
Så vildt skal det selvfølgelig ikke være i lille Danmark, men når den europæiske kvalifikation er overstået i august og transfervinduet er lukket, kan sådan en turnering da sagtens afvikles over en uge eller ti dage.
Pokalturneringen skal være sjov
Pokalen handler alligevel ikke om at finde det bedste fodboldhold i Danmark, for det finder vi i ligaturneringerne, hvor heldet ofte udligner sig over en lang sæson.
Så hvorfor ikke gøre turneringen så sjov som mulig og få designet nogle lokalopgør mellem Superliga-klubberne og naboer og rivaler fra samme by og landsdel, og så først snævre turneringen ind til eliten i foråret?
Det vil hjælpe på reformlysten, hvis UEFA laver den vanvittige regel om, hvor vinderen af pokalturneringen får tildelt den bedste Europa-billet, der er tilgængelig efter uddelingen af et lands pladser i Champions League-kvalifikationen.
Jeg kunne se det sjove i, at vi finder én eller to deltagere i nord, syd, øst og vest i Jylland, at vi får en fynsk, københavnsk og sjællandsk turnering, og så den krøllede ø-turnering som ottende og sidste vej ind.
Det kan være, geografien skal laves om med jævne mellemrum, så vi ikke altid får de samme hold videre, at der skal krænges nogle krav om brug af U/21-spillere ned over hovederne på de 12 Superliga-klubber, eller andre fif, så vi undgår, at de samme Superliga-hold altid kommer videre. Måske skal vi også sørge for, at holdene ikke kan mødes tidligt i turneringen flere år i træk.
Det kræver også en erkendelse af, pokalfodbold ikke handler om at kåre de bedste klubber.
Men kan man det, tror jeg sagtens, man kan finde på et mere spændende format, hvad end det er min by- og regionsidé, eller et helt andet setup, der på samme måde sikrer, at vi ikke bare har kampe mellem Superliga-klubber og tophold i 1. division tilbage, når bladene begynder at falde af træerne.
TransferLIVE: Man Utd udlejer Dorgu-konkurrent
FC København skifter Parkens røde sæder ud med blå
Afsløring: Stort AB-talent besøger Burnley
DBU giver kvinderne samme bonus som mændene
Schmeichel om Højlund: ‘Han gør det fantastisk’
Milan og Roma jagter mål og semifinale
Man Utd planlægger store ændringer til sommer
Superligaens mindste trup: ‘Jeg er ikke bekymret’
Sådan gør din klub i vinterpausen
Endnu flere millioner kan vente Superliga-klub
Spår exit for dansk stjerne: ‘Flad fornemmelse’
Dansk angriber skifter i millionhandel
FC Barcelona scorer 100 millioner
Færdig i Brøndby – dansk klub håber på aftale
Ny FCM-stjerne? Her overgår han kæmpesalg
Brøndby besejret af svenskere
Se billedet: Nu er han på vej til Danmark
Derfor hentede Brøndby ikke en venstre back
Superliga-klub afviser 112 millioner
Ellevild med Diant Ramaj: ‘Storslået handel, FCK’
AGF afviste spansk og hollandsk klub
Transfer? Disse spillere kan forlade Superligaen
Brian Riemer reagerer på danske transfers
Farvel til ny FCK-keeper: ‘Virker meget mærkeligt’
‘Alt blev sort. Jeg var i chok’
Kenneth Perez om Brøndby-køb: ‘Han så dårlig ud’
Theo Sander glippede skifte: ‘Jeg var frustreret’
Dybt forundret: ‘De er på Championship-niveau’
Stopper karrieren efter SL-exit: ‘Fældet en tåre’
City brugte flest penge i transfervinduet
Scoop? Han ligner en klassesigning, Brøndby!
Dansk målmand fritstillet på Cypern
Wow – overgår FC København-målmænd med længder
Her er Patrick Dorgus løn i Manchester United
Jores Okore er færdig i dansk klub
Angriber får ophævet kontrakten i Sønderjyske
Superligaens tag-selv-bord: Store navne er gratis
Spillere i overskud? Her er transfervinduerne åbne
Vækker opsigt – Kevin Diks topper særlig liste
Ellevild med dansk transfer!
SL-chef: ‘Som at gå 12-runder med Mike Tyson’
– Det har jeg ikke hørt noget om
– Derfor solgte vi ham til Brøndby IF
‘Theo Sander var sgu ikke lige min prioritet’
Odgaard og co. med solidt tag på Atalanta
José Mourinho roste ny Brøndby-spiller til skyerne
Bekræftet: Benjamin Tahirovic på plads i Brøndby
Afsløring: West Bromwich forgylder Tammer Bany
Brøndby sender spiller til Belgien
Afviste bud: ‘Han er meget, meget vigtig for os’
Afsløring: FC Midtjylland har købt Dani Silva
Angriber på plads i Superliga-klub
OB-boss: ‘Vi er først og fremmest kede af det’
Brød sammen i gråd efter transfer
FCM forhandler om midtbaneprofil – her er prisen