Det er ikke ren lykke at være udenlandsk ejer i Danmark
Vi er halvvejs i grundspillene i Superligaen og 1. division.
FC Midtjylland og Helsingør topper de to respektive rækker, og i begge tilfælde drejer det sig om udenlandsk ejede klubber, der i det store billede har haft betydelig succes i den tid, Matthew Benham fra Storbritannien og et konsortium ledet af Jordan Gardner fra USA har ejet de respektive topkluber.
Men det er ikke ren fryd og gammen eller en automatisk billet til toppen af de bedste danske rækker at have en udenlandsk ejer.
I 1. division er HB Køge og Fremad Amager på 9. og 10. pladsen på udenlandske hænder, Vendsyssel FF på 11. pladsen var ejet i et års tid af Core Sports Capital, et samarbejde med afsæt i Schweiz, Frankrig og Tyskland, og bundholdet Hobro har tidligere talt med de investorer, der i begyndelsen af året købte Esbjerg fB, der har bevæget sig op på syvendepladsen efter en rædsom start under den ny tyske træner Peter Hyballa.
I Superligaen er bundproppen Vejle Boldklub ejet af Andrej Zolotko fra Moldova, mens SønderjyskE på 11. pladsen er amerikanske Robert Plateks klub og har været det i et år.
Det er ikke Zolotkos skyld, i hvert fald ikke alene, at en på papiret fin trup i Vejle præsterer så dårligt, og SønderjyskE forsøger at forynge holdet, hvilket er en dyr og risikabel manøvre med en potentielt stor gevinst på transfermarkedet, hvis man formår at finde, udvikle og sælge unge spillere dyrt.
Men stillingen i Superligaen og 1. division viser også, at det ikke er nogen nem og billig vej til hæder og store oplevelser i Europa at købe et dansk klubhold, og da slet ikke, når to håndfulde klubber er på udenlandske hænder.
Helsingørs Jordan Gardner har tidligere hos tipsbladet.dk fortalt om mødet med dansk fodbold og de ting, han ændrede efter at have fået de første erfaringer i Danmark. (læs det interview her)
Og i et interview i denne uge fortalte Helsingørs træner Morten Eskesen om sin oplevelse af de forandringer, der altså nu har bidraget til, at Helsingør ligger på en flot førsteplads i 1. division.
Bejler til Superligaen: Ejer har lært af sine fejl https://t.co/30BoRv8ECZ
— tipsbladet.dk (@tipsbladet) October 14, 2021
Men de svære sæsoner i Vejle og SønderjyskE er eksempler på, at stor omsætning og udskiftning i spillertruppen kan gøre det svært at skaffe resultater i eliten i dansk klubfodbold, hvor Matthew Benham i FC Midtjylland og Tom Vernon og Mansour Group i FC Nordsjælland har haft langt tilløb til den relative succes, de har i disse år, ikke mindst med at sælge spillere.
Jeg har hørt, at der i disse måneder ses nærmere på udenlandske klubejerskaber i Danmark. Jeg har ingen anelse om, hvad undersøgelsen fører til, eller hvad der helt præcist undersøges.
Men stillingen i de to bedste fodboldrækker halvvejs i grundspillene og dette års til tider kaotiske forløb på transfermarkedet og i nogle tilfælde i klubben i Esbjerg, SønderjyskE, Vejle og Fremad Amager minder om, at udenlandske investorer med kig på Danmark ikke skal forvente at kunne stepdanse ind i europæiske gruppespil og spillersalg for trecifrede millionbeløb inden for det første år eller to.
Og hvem er de næste, der ryger?
Randers og AaB har tidligere talt med udenlandske investorer.
Det har FC København og Brøndby IF også gjort i tidligere år.
Og hvad nu, hvis der dukker nogen med virkelig mange penge op i AaB, der også har flirtet med udlandet?
Eller i Århus, hvor det mest sandsynlige dog er, at man vil have et nyt og fedt stadion først?
Der har været gang i handlerne i Danmark i de seneste år, og selvom der aktuelt ikke er rygter om nye overtagelser, er der stadig investorpenge derude, der leder efter et fodboldhjem.
Når klub og investorer mødes, er det godt at huske på ovenstående, og at der er realistiske forventninger fra begge sider af bordet – ellers kan det hurtigt ende i tårer, som det endte med i Næstved og Vendsyssel, og som det gjorde en overgang i Esbjerg i en vild sommer.
Danmarks VM-billet
Danmark spillede sig tirsdag aften til VM-slutrunden i Qatar med en relativt sikker 1-0-sejr over Østrig.
Det var otte sejre ud af otte mulige, og venter en usædvanlig lang venten på slutrunden, fordi den spilles i november-december i stedet for juni-juli.
Så hvem skal med? Det har Tipsbladet.dk set nærmere på her.
Her er din trup til VM i Qatar, Kasper Hjulmand #fordanmark #dbutweet https://t.co/eEruab05hS
— tipsbladet.dk (@tipsbladet) October 14, 2021
Debatten om slutrunden har i den grad også raset.
Landstræner Kasper Hjulmand og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen er blandt de mange, der ikke ser nogen mening i at boykotte slutrunden, men til gengæld vurderer, at kritisk dialog og pres på Qatar virker.
Trods kritik: Selvfølgelig skal landsholdet til VM #fordanmark #dbutweet https://t.co/RYpKnE5ZpX
— tipsbladet.dk (@tipsbladet) October 13, 2021
– Spillerne skal ikke tages som gidsler https://t.co/GvKaOoPLFU
— tipsbladet.dk (@tipsbladet) October 13, 2021
Og så er der nogen, som undertegnede, der synes, Qatar-slutrunden bør boykottes af Danmarks landshold og så mange andre landshold og spillere som muligt.
Tillykke med VM, DBU: Nu skal I melde afbud #vmdk https://t.co/2avuYboEtP
— tipsbladet.dk (@tipsbladet) October 13, 2021
Eller dem, der gerne vil have en ordentlig sportspolitik indført på området, så vi ikke igen og igen starter forfra, når det i fremtiden bliver lande som Kina og Saudi-Arabien, der vil have slutrunder.
Super skarp leder i @tipsbladet. Hold nu op. Og tak! https://t.co/GbegdJFW97
— Uffe Elbaek (@uffeelbaek) October 14, 2021
Uanset udfaldet er det en debat, der næppe går væk i de kommende 13 måneder frem til kickoff ved VM-slutrunden 21. november 2022. Og mon ikke også, vi kommer forbi debatten igen i næste måned, når der er landsholdssamling igen.
Newcastle blev opkøbt af Saudi-Arabien
Søndag spiller Newcastle for første gang, siden man blev opkøbt af Saudi-Arabien.
Det har straks ført til en masse spekulationer om spillerkøb og trænerskifte, og i hvert fald sidstnævnte kan man nok forvente snart, mens nye spillere selvsagt først kan komme til klubben, når transfervinduet åbner til januar.
Realistisk Newcastle-boss: Kan være, jeg er færdig https://t.co/clMLBPG39m
— tipsbladet.dk (@tipsbladet) October 8, 2021
Jeg har også udforsket handlen i en blog for nogle dage siden – læs den her.
Man skal ikke undervurdere, hvor stor effekt, denne klubhandel kan få i fodboldverdenen.
Manchester City og Paris Saint-Germain har i høj grad pustet til priserne på de allerbedste spillere i verden, og at klubber som FC Barcelona og Real Madrid har gravet sig ned i så dybe huller, som man har både økonomisk og sportsligt, hænger i nogen grad sammen med, at man forsøgte at hænge på i kapløbet for at holde sig i toppen af hierarkiet i europæisk fodbold.
Saudi-Arabien har økonomien til at køre Newcastle nærmest lige så velhavende som City og PSG til sammen, hvis man har lyst og sender nok sponsor-milliarder til klubben på nye aftaler, som takket være, ironisk nok, retssager anlagt af førnævnte City og PSG kan blive svære at afvise for UEFA og Premier League.
Newcastle kan blive et tredje hjul som med de to petro-superklubber, hvis Saudi-Arabien ønsker det, og ud over de mange spørgsmål om sports washing og menneskerettigheder kan det også få en tydelig og målbar effekt på Premier League og europæisk fodbold i de kommende sæsoner.
Superliga-kapløbet
Hvem opnår, hvad de drømmer om i Superligaen? Og hvem bliver skuffede?
I fredagens Tipsbladet gennemgik vi alle 12 klubber halvvejs i Superligaens grundspil, og allerede i morgen får vi mere syn for sagen med kampe mod de to aktuelle bundhold for FC København og Brøndby IF, mens FC Midtjylland skal forsøge at holde FC Nordsjælland fast i en elendig stime, der truer med igen at give FCN et stort efterslæb til forårets kampe.
Kun Vejle er vel fortabt i forhold til at nå Top 6, og det skal blive interessant at se, hvem der angriber mulighederne for at komme til tops, og hvem der griber situationen mere tilbageholdende an og lader modstanderne komme frem for at lave fejl.
I weekenden holder vi øje med
Leicester City-Manchester United
Lørdag 16.00, kan ses på 3+
Manchester United tager hul på to svære måneder, hvor Leicester blot er den første svære date i kampprogrammet, hvor Ole Gunnar Solskjærs evner som træner vil blive testet og iagttaget meget grundigt.
På Leicesters bænk og i direktionslokalet skal man forholde sig til rygter om Newcastle United og Leicester-manager Brendan Rodgers, hvilket ikke er helt skævt i betragtning af Rodgers' profil og hans tidligere, bratte skifte væk fra Celtic.
Newcastle-Tottenham
Søndag 17-30, kan ses på Xee/Viaplay
Det er første kamp, siden Newcastle blev opkøbt af Saudi-Arabien, og så endda på hjemmebane mod Tottenham.
Den kamp er særlig, fordi Tottenhams direktør Daniel Levy er blandt de stærkeste kræfter, der arbejder mod opkøbet.
Og så bliver fansenes reaktioner på stadion voldsomt interessante at følge – et overvældende flertal af fansene lader til at bakke op om klubhandlen, der potentielt gør Newcastle til en af de allerrigeste klubber i verden.
SønderjyskE-FC København
Søndag 18.00, kan ses på 3+
Bundholdet SønderjyskE skal til at samle point og score mål, mens FC København skal have lagt den seneste tids murren over præstationer, fyringer og kommunikation i graven med en overbevisende sejr, eller i hvert fald tre point.
Det bliver et SønderjyskE-hold indstillet på at give alt, FCK kommer til at møde, og med en Conference League-kamp fire dage senere kan FCK heller ikke helt frit brænde alt krudtet af. Spændende opgør.
Her kan du læse vores tidligere udgaver af nyhedsoverblikket.
7. august: Brøndbys "venner" og dansk klub-dramatik
14. august: Hvorfor sejler COVID-19 for BIF og FCM?
21. august: Pokerspil om Danmarks dygtigste teeanger
4. september: Er AGF's nye mand 15 millioner værd?
11. september: Gør FCM klogt i at skyde på Sory Kaba?
18. september: Har fodbold et problem med vold mod kvinder?
25. september: FCM og FCK gav 30+ millioner: Hvor skal de spille?
2. oktober: Nu skal FCM&Brøndby vinde og hjælpe FCK i Europa
9. oktober: Glem Solskjær – her er Man Uniteds rigtige problem
Tæt duel: Brøndby-stjerne vinder Det Gyldne Bur
Forsvarer formsvag Andri Gudjohnsen
Helt vildt: Nu er de nummer to i Premier League
Haaland cementerer forløsende City-sejr
Vild Premier League-rekord
Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2024
FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’
Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga
– Jeg vil aldrig sige nej til Brøndby-skifte
FCK skal møde Tysklands ‘Sir Alex’
Storspillende dansker har Messi-drøm
Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd
Far lønforhandlede med søn
Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud
Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger
Peter Schmeichel gik amok
Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper
Monstersalg: FCK-boss blæst bagover
I centrum før Brøndby-kamp – nu er den gal igen
Bullseye: ‘En fuldstændig fænomenal transfer!’
Langtidsskadet dansk stortalent forlænger til 2028
Hård kritik af Rasmus Højlund
Eksperter i chok: FCK køber én til denne position
Drømmer om at leje German Onugkha
Pludselig dukkede Braithwaite op – så jublede de
Her er FCK’s modstander i Conference League
Spotpris: Så billig er Superligaens bedste spiller
Kasper Dolberg melder klart ud om transfer
Patrick Dorgu har sagt ja til denne klub
13 skarpe til lørdagens Tips 13
Vildt sympatiske Schmeichel hyldes: ‘Uhørt klasse’
‘AC’ forventes at få comeback i Saudi-Arabien
Roser Mark Strudal: ‘Han er et fedt menneske’
Dansker tæt på 10. klubskifte i Italien
Droppet af Randers: ‘Stort mysterie for mig’
Lurer på Brøndby-stjerne: ‘De skal slå til nu’
Farvel til Brøndby-legende: Jeg var så uheldig
Amorim om United-stjerne: Han er vred på mig
Karakterer: En vanvittig genistreg, Viborg!
Fanklubben: Tidl. OB’er ville passe perfekt i AaB
Björn Wesström fyret
Karakterer: Enmandshær – sikke en åbenbaring
Hylder Bo Henriksen: Vanvittigt hvis det ikke sker
Afsløring: SL-rivaler er vilde med AaB-kaptajn
Milliongave til dansk klub
Nathan Trott overrasket over Neestrup-beslutning
Eksperter uenige: De kommer i pokalfinalen
FCM trækker storklub i Youth League
AaB-chef er rasende over rødt kort!
Afslører planen for Mileta Rajovic
– Vi har samme ambitioner som med Kasper Dolberg og Robert Skov
FC København sælger midtbanespiller
I svime over Thomas Frank: Deres vigtigste våben
Fyret tirsdag: ‘Har allerede fået henvendelser’
Spillede for ærkerivalen, nu er han ansat i FCM
Karakterer: Han ligner et fejlskud, AaB