Vi kender det alle sammen.
Den liter mælk, der plejede at koste en femmer, koster nu 12-13 kroner.
Bilen er også blevet mere end dobbelt så dyr at tanke, siden far eller bedstefar tankede i halvfemserne, huspriserne omkring København, Århus og de største byer i landet har vel udviklet sig endnu hurtigere, og der er vel nærmest ingen steder, hvor priserne er gået så meget amok som i fodbold og på fodbolds transfermarked.
En god kandidat til en inflations-højdespringer er dog prisen på en VM-slutrunde, som aldrig har været så høj som i denne uge, hvor Saudi-Arabien alle andre steder end på papiret blev valgt til at afholde et vinter-VM i 2034, Qatar-style.
Da Sepp Blatter i 1998 blev valgt som FIFA-præsident på kongressen i Paris med blandt andre DBU's støtte, ikke bare hviskede men råbte folk på fodboldpolitikernes luksushotel om brune konvolutter.
Her taler vi ikke i overført betydning: Det var brune konvolutter med tusinder, i nogle tilfælde titusinder, af knitrende, amerikanske dollar-sedler, der blev skubbet ind under dørene på hotelværelserne hos dem, der skulle stemme i præsidentvalget næste dag.
Sepp Blatter havde også øje for de indflydelsesrige russere.
Blatters svenske modkandidat Lennart Johannsson har siden fortalt Tipsbladet om følelsen af magtesløshed, betalingerne ('rejseudgifter' lød én forklaring fra FIFA, 'forskud på et udviklingsprogram', sagde Sepp Blatter) efterlod ham med.
”Jeg kunne ikke gå til angreb uden at have beviser. Uden at vide, hvem der tog pengene. Så kunne jeg ikke gøre noget,” sagde Johannsson til undertegnede i et interview i Stockholm for efterhånden mange år siden.
I firserne, halvfemserne og nullerne var det en slet skjult hemmelighed i FIFA, at såvel præsidentvalg som valgkampene om VM-slutrunder førte en masse smørelse, på godt dansk korruption, med sig.
Da Rusland og Qatar i december 2010 blev valgt til VM-værter i 2018 og 2022, fandtes hyggebetalingerne i kontanter til fodboldpolitikere stadig.
Men de højeste herrer i FIFA's øverste råd eksekutivkomitéen og lagene omkring dem var nu også blevet digitaliserede. Det var nu millionbeløb, der skulle smøres stemmer med, milliardbeløb for staten Qatars vedkommende i form af energiaftaler, byggekontrakter og en tsunami af sponsorater og begivenheder i sportsverdenen i det efterfølgende årti, hvilket i øvrigt fortsætter ufortrødent, nu hvor Qatar er en af favoritterne til OL 2036.
Vladimir Putin med Gianni Infantino.
Det var en beskidt kamp med efterretningsagenter og storpolitiske interesser, og de to slutrunder førte som bekendt til sidst til Sepp Blatters fald og en gigantisk korruptionsskandale i FIFA, som undervejs var i fare for at blive splittet ad af især de amerikanske myndigheder med et hidsigt FBI i spidsen.
Blatters afløser Gianni Infantino lovede bod, bedring og smed om sig med begreber som good governance, gennemsigtighed, åbenhed og magtens tredeling i et tempo, så selv en dansk sportspolitiker ville blive forpustet.
I denne uge faldt Infantinos maske så for de sidste, der stadig måtte leve i den vildfarelse, at schweizeren var et hak bedre end landsmanden og forgængeren Blatter.
På en hæsblæsende onsdag lagde UEFA ud med at fortælle, at EM 2028 og 2032 er placeret i Storbritannien plus Irland samt Italien plus Tyrkiet.
Den toppede Infantinos FIFA så ved at give VM 2030 til Spanien, Portugal og Marokko med en enkelt kamp hver til Uruguay, Argentina og Paraguay (øv bøv til deres medkandidat Chile). Ingen afstemning blandt alle medlemslandene, som FIFA's egne regler ellers siger, ingen budproces eller demokratisk debat – alt var klappet af bag lukkede døre uden indblanding fra journalister eller noget så gement som fans, spillere og andre, der måtte have en mening.
Fordelen ved den model?
Det er voldsomt svært at bore i, hvem der har fået hvad, det er slut med de brune konvolutter, med mindre de er seriøse dumme i skallen.
Og så passer modellen med værtsnationer i 2030 i både Europa, Sydamerika og Afrika så fantastisk, at der i FIFA's egenudviklede regler kun kan være en VM-vært fra Asiens eller Stillehavets forbund i 2034.
Gæt, hvem der meldte sig en time efter FIFA's beslutning med hele deres kontinents opbakning?
Gianni Infantinos bedste nye venner, Saudi-Arabien.
Gianni Infantino (til venstre) med daværende UK-premierminister David Cameron, Saudi-Arabiens diktator Mohammed Bin Salman og Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy.
Det kan selvfølgelig være, at mine gamle venner på Fiji melder sig med et bud på VM med 48 hold, og afhang klodens overlevelse af det, kunne man nok godt spille turneringen på New Zealand.
Jeg tvivler nu på det, når Saudi-Arabien i august indgik en samarbejdsaftale med Stillehavets forbund OFC, der tillader futsal- og strandfodbolds-landshold (!) fra kongedømmet at deltage i officielle turneringer i Stillehavet.
For det er fremgangsmåden nu.
De brune konvolutter fra halvfemserne og bankkontiene i skattely fra den gigantiske skandale, som Ruslands og Qatars VM-slutrunder var, er nu erstattet med samarbejdsaftaler om fodbold og sport, saudiarabiske løfter om projekter og aftaler med beløb, der får Qatars VM-værter til at ligne en lukningstruet dansk divisionsklub sidst på måneden.
Og Infantino og fodbold ikke bare accepterer det stiltiende: Man samarbejder aktivt.
Jeg fatter ikke, at jeg skriver det her: Men jeg savner de gamle, korrupte dage.
Brune konvolutter og rasende samtaler på toiletter om millionbetalinger var ligesom til at forholde sig til, og fodboldens magtmænd kunne ikke løbe fra problemerne men måtte forholde sig til, at det var nødvendigt at skabe en bedre fremtid for fodbold.
Nu er korruptionen blevet storpolitisk og legaliseret. Beslutningerne, beslutningstagerne og spillet har aldrig været længere væk fra dem, der ikke flyver til udekampe eller forbundsmøder på første klasse eller privatfly.
Den logiske slutning for mig at se ville være, at Danmark og så mange andre lande som muligt hurtigt melder ud, at de ikke har tænkt sig at deltage i et VM, Gianni Infantino har foræret til Saudi-Arabien. Men man kan frygte, at drejebogen og forhalings-taktikken fra Qatars VM bliver fundet frem og genbrugt, så vi igen skal høre om alle de positive forandringer, fodbold angiveligt skaber i et af verdens mest repressive, lukkede diktaturer.
De facto-beslutningen om at give VM 2034 til Saudi-Arabien burde seriøst få DBU og et forenet Christiansborg til at overveje, om ikke det er på høje tid at melde sig ud, når fodboldverdenen efter et årtis Qatar-skandaler tænker, at det er fjong med det meget værre og langt mere dødbringende diktatur i det store naboland.
Men der er tavst. Ingen har noget at sige. For man lader som om, at Australien eller Bhutan eller en atol-øgruppe ude i Stillehavet melder sig som VM-kandidat, og så kan alt jo ske, selvom enhver med en hjerne kan se, at det er løgn.
Fodbold er mere udemokratisk, mere lukket og mere usundt, end det nogensinde var under Sepp Blatter.
Blæse være med, at hænderne og korruptionen er røget over dynen.
Denne måde at forvalte fodbold på åbner også for alle mulige svinestreger i klubfodbold, selvom klublederne lykkeligt lader som om, det ikke er tilfældet, og det er sølle at følge med i.
