Randers skal gå benhårdt efter at snyde BIF og AGF

DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 31. MARTS 2023

Når et slutspil går i gang, plejer vi at bruge al energien på guldkandidaterne eller dem, der kan rykke ned. Men i stedet skriver jeg her om alles mest oplagte kandidat til at slutte sikkert, og kedeligt, midt i rækken.

Når det nu skulle være, kunne timingen i Thomas Thomasbergs retur til FC Midtjylland nok ikke have været bedre for Randers FC.

Man får op mod seks millioner kroner i kassen ved at sælge Thomas Thomasberg, men vigtigere får man så god tid, som man vel kunne have bedt om.

Rasmus Bertelsen har ti kampe i slutspillet uden anden forventning fra omverdenen, end at Randers FC bliver nummer seks ud af seks hold i slutspillet.

Der var stor glæde i Randers efter sidste runde i grundspillet, hvor Randers FC holdt fast i Top 6 ved at slå AaB i Aalborg.

Han kender holdet og truppen indgående, han har været vikar tidligere i klubben og kender alt til Randers FC efter at have arbejdet størstedelen af sit voksenliv der.

De ti kampe giver den ny Randers-træner og direktør Søren Pedersen chancen for at bygge til næste sæson og være på forkant med, hvad der skal ske med truppen, og hvordan man præcist vil spille.

Mon ikke der er en prioritering af at finde et par ekstra boldspillere og offensive profiler, nu hvor Tosin Kehinde ser ud til at forsvinde på fri transfer, og Stephen Odey slet ikke kan finde det fremragende spil, der fik klubben til at købe ham fri for fem millioner kroner i slutningen af 2021.

Randers har overpræsteret vildt ved at komme i Top 6 tre sæsoner i træk.

De to forrige sæsoner har Randers haft svært ved at gøre sig gældende, og om et år må vi formode, at FC Midtjylland og ekstræneren Thomasberg er tilbage i Top 6, og at OB er desperat efter at blande sig efter endnu en skuffende sæson her i 2022/23.

Thomas Thomasberg (i midten) forlader i den grad Randers FC i 'good standing'.

Så før vi graver os ned i alt det svære i Randers’ fremtid: Hvorfor skulle Randers ikke gå efter en overraskelse og et stykke med metal til maj?

Man har tre point op til mandagens modstander AGF (revanchekamp) og fem til Viborg FF, mens Brøndby IF er to point efter.

Randers er ikke cruiset i slutspillet på ryggen af en brandvarm angriber eller målmand – tværtimod har angriberne haft svært ved at score, mens Patrik Carlgren har været fin nok uden egenhændigt at gafle en masse point.

Hvis jeg er Randers FC, accepterer jeg slet ikke, at AGF eller Viborg skulle være bronzekandidater alene eller sammen med et interessant Brøndby-mandskab.

En sejr over AGF, hvor alle vil vise sig frem for den ny chef, fulgt at overraskelser mod FCK og FCN, og Randers er i gang.

De har gjort det før, efter oprykningen for et årti siden, hvor Randers under klubikonet Colin Todd blev treer uden én eneste uden for Randers eller eksil-randrusianere med Blå Thor i boldbanerne troede på dem.

Randers skal række ud efter det, og selvom sidste eller forrige års versioner af Randers nok var stærkere, er konkurrencen i Superligaen ikke umulig.

Det er det kortsigtede mål.

På lang sigt er det stadig en formidabel opgave, der ligger foran Randers, en opgave, der havde været lige så stor med Thomasberg som chef for spillerne i stedet for Bertelsen.

På papiret stopper Thomas Thomasberg næsten på det perfekte tidspunkt – kun en overraskende tredje- eller fjerdeplads til maj havde føjet til resumeet.

Randers har meget at takke Thomasberg for. Han tog over efter et par kaos-år, der efterhånden ligger meget fjernt fra det stabile, troværdige Randers FC, vi kender i dag. Det er ikke mindst Thomasbergs fortjeneste, at Randers er kommet på ret køl igen, og det var evnen til at stabilisere og udvikle Randers, der gjorde ham attraktiv for et FC Midtjylland, der nu selv har oplevet turbulens i et par sæsoner.

Rasmus Bertelsen (til højre) sammen med Randers-direktør Søren Pedersen.

Rasmus Bertelsen er en knalddygtig træner med et godt navn i Randers FC, der gør helt rigtigt i at ikke at hente et trænernavn udefra. En profileret træner kunne meget vel finde på at gøre tingene anderledes og hente sine egne folk til staben og truppen i Randers, og det er næppe, hvad klubben har brug for.

Men det ændrer ikke på, at Bertelsen og Randers velsagtens vil have en trup og en spillestil, der nok er en kende mere seværdig end nu, hvor Stephen Odey er faldet ud af billedet, hvor han skulle være det helt store trækplaster.

Det er imponerende, Randers er blevet femmer uden Simon Piesinger, Vito Hammershøy-Mistrati og Mathias Greve, der er de mest fremtrædende navne blandt dem, der vandt pokalfinalen i Århus i 2021.

Direktør Søren Pedersen og transferudvalget skal lave små mirakler til sommer for at sikre Bertelsen en trup, der igen kommer i Top 6 med kun en enkelt oprykker på markant mindre budget, og så Silkeborg og Viborg et par millioner bagud.

Det bliver svært, men Randers skal da prøve at gå efter endnu en overraskelse, og kan passende skaffe en god grobund for en optur ved at snyde os alle i de næste to måneder. Oddsene er svære på sigt, men derfor er der ingen grund til, at man allerede på forhånd lægger sig ned og tror på en omverden, hvor mange helt sikkert kommer til at pege på randrusianerne som en oplagt kandidat til at rutsje ned i bunden næste år.