Puha for en omgang i aftenens Superliga-kamp i Silkeborg for AaB.

Spillerne lignede i første halvleg nogle, der burde have betalt fuld entré for at komme ind på Jysk Park.

Og som kommentator og tidligere Silkeborg-cheftræner Peter Sørensen så rigtigt sagde det på tv, endte det kun med et 0-4-nederlag, fordi Silkeborg-spillerne ikke gik hårdere efter at score flere mål i den sidste to/tredjedel af kampen.

Det er ingen skam at komme på glat kunstgræs i Silkeborg og Farum – bare spørg FC Midtjylland, hvor forsvaret blev sendt efter pølser hele første halvleg for et års tid siden, da de blev ydmyget der men alligevel i sidste ende endte med at vinde DM.

Men problemet for AaB er, at det ikke er første gang, spillerne ser voldsomt overmatchede ud af den i øvrigt ambitiøse og prisværdige spillestil med ekstremt fokus på løb, fysik, fart og en evne til at presse modstanderne helt i bund.

Det minder om en light-version af Red Bull, om Jürgen Klopp, men mest af alt i den nuværende, lettere paniske situation om Alexander Zorniger i Brøndby i den sidste tid, hvor tingene væltede for tyskeren og Brøndby nær havde misset Top 6. Og nej, AaB presser ikke helt så voldsomt, men I fanger betydningen.

Alexander Zorniger ved præsentationen, da efter Brøndby-tiden blev præsenteret som cheftræneren på Cypern.

Man kan spørge sig selv, om noget lignende sker i Aalborg, for resultaterne har været rædselsfulde siden nytår og salgene af Sebastian Otoa og Melker Widell, sidstnævnte med effekt fra sommer.

Så spørgsmålet er ikke urimeligt, når det kun er et par uger siden, AaB sidst tabte 4-0 i Viborg, hvilket endda kun var en måned efter, nøjagtigt det samme skete i Århus. Og når tre AaB-spillere var så letsindige at bevæge sig en kort tur ud i nattelivet efter Viborg-nederlaget.

Jeg fornemmer dog overhovedet ikke, at problemet ligger begravet der. Energien er fin og det samme har humøret egentlig været.

Jeg tror heller ikke på, løsningen er at skifte cheftræner, hvilket ellers også er endnu et berettiget spørgsmål at stille i den nuværende situation – det er hverken elektrochok eller et totalt forandret koncept, der her er brug for.

Vi er nok nærmere der, hvor modstanderne har haft god tid til at læse AaB-stilen med de mange løbemeter og det høje, til tider overmodige pres, som det viste sig at være på kunstgræsset i Silkeborg, at AaB ikke længere har nogle tricks i ærmet.

Hold grundigt øje med Mathias Jørgensen, spil kuglen forbi de frembusende AaB-spillere, og der er særdeles god muligheder for at komme til en stor chance.

Cheftræner Menno van Dam er bestemt ikke hjulpet af, at truppen slet ikke ser ud til at ramme topformen fra gode perioder i efteråret, at vinterens nye transfers nærmest ikke har bidraget, og at forsvarsspillerne er kastet ud på dybt vand, når de i modsætning til kollegerne hos nedrykningsrivalerne skal forsvare mand-til-mand.

Gambler med Superliga-billetten

I sensommeren overvandt AaB to 0-4-nederlag til Brøndby IF og AGF, men jeg ser ikke mange tegn på, AaB kan gøre det nu.

Menno van Dam lyder til, at han forsøger at få spillerne til det, og får man ram på Sønderjyske, Lyngby og Sønderjyske med det høje pres og risikovilligheden, har hollænderen jo haft ret. Det er nok også lettere at gøre end på kunstgræsset i Silkeborg.

Men sikke en beslutning at skulle træffe.

Lige nu ser AaB-holdet med underpræsterende spillere og et forsvar, der ikke rigtig ser ud til at have Superliga-niveau, ud til over tid i foråret at få færre point per kamp på grund af taktikken, end hvis man en stund gik en anelse på kompromis med taktikken og strategien.

Menno van Dam er en modig fodboldtræner, hvilket i langt de fleste sammenhænge er yderst positivt. Men er stilen også den helt rette for AaB nu? Foto: Alamy

Kan AaB vende det lige nu med den nuværende taktik – og her mener jeg på søndag hjemme mod Sønderjyske, hvor man med et nederlag kan ryge under stregen, alt efter resultaterne i morgen?

Eller er det tid til, som i kampen mod FC Københvan i Parken i begyndelsen af sæsonen, at gå en anelse på kompromis og huske, man også får point for at spille uafgjort eller vinde en heldig 1-0-sejr?

Bemærk, jeg skriver en anelse – vi taler ikke 10 mand i eget felt i 90 minutter og et par offensive dødbolde, man satser på, men derimod justeringer, hvor man erkender, at det høje pres ikke fungerer, og der ofte er enormt god plads til at spille omkring midtbanen og ind i hjertet af forstår, og prøver at bremse det.

Jeg misunder ikke den sympatiske AaB-træner og de gode, hårdtarbejdende folk i AaB den beslutning, men det er ikke desto mindre den, de skal træffe i løbet af de næste par døgn.

Frasen med, at definitionen på sindssyge er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat, kan meget vel være gyldig for det her AaB-hold, når spillerne ikke er bedre individuelt og tilsyneladende ikke kan løfte den ambitiøse spillestil.

Måske er det ikke spillestilen eller formationen. Men noget skal i hvert fald gøres anderledes efter, AaB hejste det hvide flag i første halvleg i Silkeborg, og det er godt nok en lille knage at hænge Superliga-eksistensen på, at man jo i kampene før holdt hjem med ét point mod Lyngby og Vejle, og så åbenbart bare får tæsk af alle i Top 8 i Superligaen.

Panik i AaB: Minder om Zornigers sidste tid

Gambler med Superliga-billetten