DENNE LEDER ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 17. MARTS 2023
Der var en gang i en ikke så fjern fortid, hvor en ny Roman Abramovitj eller amerikansk kreds af investorer som familien Glazer i Manchester United var noget, man i Brøndby IF absolut ikke ville have ind ad døren.
Langt ind i hyperkommercialiseringens tidsalder i fodbold holdt Brøndby IF ud, ligesom AGF gjorde, og fastholdt, at den afgørende indflydelse i fodboldklubben i sidste ende skulle ligge hos amatørafdelingen.
Det var en garanti for, at det at drive fodboldforretningen Brøndby IF i sidste ende stadig handlede mere om fodbold end om forretning, uanset at Brøndby havde været en af de første klubber i verden, der gik på børsen.
Og mens Abramovitj Junior gjorde sig til som mulig køber af Parken og FC København, korsede man sig i Brøndby og identificerede sig som værende i opposition til netop FC København og den alliance af kommercielle kræfter, der i nullerne gjorde FCK til Danmarks klart stærkeste fodboldhold.
Jeg husker levende debatten, og hvordan Brøndby efterhånden blev set som tilbagestående og bedaget, fordi man ikke fulgte med tiden og i stedet bragede ind i underskud efter underskud, der til sidst bragte klubben i økonomisk livsfare og endelig åbnede for, at amatørafdelingen måtte afgive magten.
Her ti år efter at Jan Bech Andersen gik ind i Brøndby IF, sender Brøndby et stærkt Superliga-mandskab på banen, der meget vel kan komme i Top 6 trods en dårlig sæsonstart, og som man sagtens kan se for sig spille med om medaljerne til maj og da helt sikkert topplaceringer i næste sæson.
Det er et væsentligt forstærket Brøndby-hold, der går på banen i Farum søndag efter spillerkøb i denne sæson for omtrent 100 millioner kroner, og der er store forventninger til især næste sæson, hvis man kan stå 5-10 procent stærkere efter sommerens transfervindue.
Men for en betydelig del af Brøndbys fans er prisen for succesen for høj, når man nu er ejet af den amerikanske investorkreds i Global Football Holding.
Den brede kreds af forretningsfolk er tydeligvis engageret i fodbold for netop at bedrive forretning. Man kalkulerer med spillersalg, tv-indtægter og europæiske indtægter via gode præstationer i Superligaen.
Bag den massive amerikanske interesse i europæisk fodbold ligger en forventning om, at indtægterne stiger voldsomt i de kommende fem-ti år, og at europæiske fodboldklubber i bred forstand er værdisat for lavt sammenlignet med, hvor vanvittigt dyrt det er at købe sportshold i USA.
Et betydeligt mindretal af Brøndbys fans, især dem der plejer at synge og skabe stemning hjemme og ude, protesterer mod GFH's overtagelse, klæder sig orange og prioriterer i stedet at skabe stemning til forskellige Brøndby-amatørholds kampe, mens der til gengæld er mere stille end sædvanligt til Superliga-holdets hjemmekampe.
For mange virker det provokerende, at stemningen daler og modstanden stiger, netop når fremtiden ser så lys ud, som den tilsyneladende gør for Brøndby efter ejerskiftet.
Det kommer til at virke som et svigt, netop når Brøndby har brug for al den støtte, holdet kan få, så FC København ikke får held til at genskabe nullernes dominans med et væld af mesterskaber og ture i Champions League.
Amerikanske David Blitzer står i spidsen for Global Football Holding. Blitzer er også engageret i andre klubber, herunder Premier League-klubben Crystal Palace.
Jeg vil bestemt ikke fortælle nogen, hvordan de skal være fan af deres yndlingshold, men jeg vil sige, at jeg forstår den skepsis, der brænder i mange Brøndby-fans.
Prøv at spørg i indtil flere mindre danske klubber og i en lang række klubber over hele Europa, hvordan det er gået deres favoritklub efter amerikanske overtagelser.
Jeg har selvfølgelig intet mod amerikanere, men vi kan konstatere, at det er gået en lang række klubber ilde, efter de blev overtaget af investorer, der ikke for alvor havde den økonomiske styrke eller begreb om, hvor svært det er at få succes i europæisk fodbold.
Frivillighed og fællesskab har været afgørende begreber i Brøndbys historie side om side med det kommercielle arbejde, og hvis man som fan føler, GFH og nogle af de nye ejeres økonomiske interesser i andre klubber i Europa ligger for langt fra Brøndbys værdier, skal man da sige fra.
GFH er 'bare' en flok forretningsfolk, der vil skabe en god forretning på at eje Brøndby og andre europæiske fodboldklubber. Men spørg kritiske Manchester United-fans, hvordan det er muligvis at blive solgt som sportswashing-maskine til Qatar af netop amerikanske forretningsfolk, eller tjek i Esbjerg, Haderslev eller Jammerbugt, hvordan det gik med at blive overtaget af folk, der ville skabe en god fodboldforretning via transfermarkedet.
Måske er der ingen vej udenom, hvis man vil spille i toppen i Superligaen og komme regelmæssigt i europæiske gruppespil, når de bliver udvidet til sommer næste år.
Men jeg forstår til fulde de orange fans' skepsis, og kun gennem års fornuftige beslutninger kan Global Football Holding bevise, at de skeptiske Brøndby-fans ikke har noget at frygte.

Afsløring: Nørgaard forlænger med Brentford

Ligner fængsel, men her er Huescas smuthul

AGF afviste salg: Kan lære af FCM og FCK

Raser over Huescas: ‘Det er uacceptabelt!’

FCK-spiller risikerer fængsel for vanvidskørsel

Lyngby præsenterer flot millionoverskud

Danmark har en af verdens artigste ligaer

Polioramt og kvabset: Her er det virkelig pinlige!

Fanklubben: Han bliver Superliga-topscorer

FC Barcelona-stjerne: ‘Jeg er rasende’

Joachim Andersen åben for København

Real Madrid-præsident giver spillerne vild bonus

Carsten Werge: ‘Dårligt journalistisk arbejde’

Storstilet tyveri: FC Københavns capo-tårn stjålet

Pep Biel er eksploderet

Die Blauen tvinger Die Werkself på overarbejde

Her er Mohamed Daramys løn i Frankrig

‘Den havde jeg ikke set komme’

Dansk landstræner tæt på sensationel triumf

– Vi er den klub i Jylland med de dårligste vilkår

Træls melding for Thomas Frank

– Fuck, hvor er han fed, men…

Afsløring: AGF udlejer Mathias Sauer

AGF i dårlig stime: Brug for pause fra hinanden

Storklub solgte dansk stjerne: ‘Skuffende’

Messi og Ronaldo kan blive holdkammerater

Bendtner opfordrer Riemer til tronskifte

Röslers dilemma: AGF-profil skadet

– Jeg har stadig mareridt om natten

– Kan han ignorere en juvel som Eriksen?

Sår tvivl om Superliga-stjerne

Bo Henriksen hyldet – men konen kom i første række

Bo Henriksen er Årets Træner i Danmark

Martin Retov fyret i AC Horsens: Nu taler han ud

Danmarks næste bomber? I svime over 16-årig

Superliga-stjerne tror på landsholdsudtagelse

Rasende anklager fyger i skandale: Drop det

Her ville Danmark ende i Premier League

Spansk sportsdirektør ellevild med Dario Dumic

‘Har en fuldstændig fantastisk fremtid foran sig’

Superstjerne hylder FC Midtjylland-spiller

Holder øje med dansk landsholdsbobler

Manchester United ændrer Patrick Dorgus navn

FCK-talent afslører: Der brokkede Delaney sig lidt

14 PL-klubber jagter stortalent

Bliver genforenet med Erik Sviatchenko

FCK-profil har fikset gammelt problem

Her er Pierre-Emile Højbjergs kongeløn

Blues deprimerer Blues på Joie Stadium

Hylder Superliga-profil: Et vanvittigt venstreben

Eufori over dansk mirakel: ‘Et statement’

Bo Henriksen overrasker: Han er mit træneridol

‘Nej, nej, nej, det kommer aldrig til at ske!’

Derfor får AGF kæmpe millionregning for stadion

16-årig dansk komet scorer hattrick i sin debut