109 sejre, 83 uafgjorte og 136 nederlag er det grå resultat at OB's snart 10 sæsoner, siden man fik sølv i sæsonen 2010/11.
Så man må give Michael Hemmingsen, at han ved dagens fyring af Jakob Michelsen putter egen hånd på kogepladen.
- Jakob har været med til at bygge et stort potentiale op, som vi ikke har fået forløst, og det har vi en stor tiltro til, at vi vil kunne gøre med nye øjne og friske idéer.
Det er da en melding fra sportschef og nu også midlertidig cheftræner Michael Hemmingsen, der er til at forstå: Han og trænerne kan gøre det bedre end Jakob Michelsen.
En træner, som Hemmingsen vel at mærke allerede gjorde til dead man walking umiddelbart efter nytår ved at meddele, at Michelsen stopper ved kontraktudløb 30. juni, fordi OB ikke ville forlænge aftalen.
Det er oftest godt at have et optimistisk syn på livet, men her skygger optimismen for den reelle analyse: At OB er indbegrebet af middelmådighed i Superligaen, og at klubben er tættere på 1. division end toppen af dansk fodbold.
OB's placeringer de seneste ni sæsoner
2011/12: 10
2012/13: 10
2013/14: 8
2014/15: 9
2015/16: 7
2016/17: 8
2017/18: 10
2018/19: 5
2019/20: 7
De andre har intet at frygte
I OB har man de seneste år konsekvent holdt på, at truppen har potentiale til Top 6.
Man var da også med en enkelt gang, i 2018/19, hvor man fik 10 point i 10 kampe i slutspillet og droppede fra tredje- til femtepladsen.
OB har et spillerbudget, der lige nøjagtig kniber sig med i Top 6, men jeg tror kun, at det er på træningsanlægget i Ådalen og i bestyrelseslokalet i OB, at man vurderer truppen og klubben til at have niveau og potentiale til den bedste halvdel af Superligaen.
I den rigtige sæson kan OB godt snige sig med i Top 6 som i 2018/19, men det er jo på lykke og fromme.
OB er ikke i nærheden af det niveau, de nuværende Top 4-klubber Brøndby, FC Midtjylland, AGF og FC København har, når man måler på spillertrup, sportsligt setup eller træningsanlæg.
Og Randers, FC Nordsjælland, SønderjyskE og Vejle? Hvad er det præcist, de skal frygte ved OB? Styrken på transfermarkedet?
Ok, Bashkim Kadrii er en god Superliga-spiller, når og hvis han finder sit gamle niveau, Emmanuel Sabbi får en høj løn og har potentiale til mere, men finder OB bedre spillere på markedet takket været deres lidt højere budget, end disse klubber gør? Det kan jeg ikke se, klubben har gjort.
Hvad så med de fynske talenter, der har et U/19-mesterskab med i bagagen? Er det ikke en fordel?
Tjo, hvis de går ind og lægger Superligaen, inklusiv dyrt indkøbte profiler i de andre klubber, ned, så er det fedt.
Men det gør de bare ikke, med mindre den nuværende niendeplads skal vurderes som en bragende succes. Det er fint at vinde et U/19-mesterskab, men det får altså ikke FCM, FCK, FCN, AGF, Brøndby, Lyngby og de andre stærke talentudviklere i Danmark til at rulle om på skjoldet i bare ærefrygt.
I den rigtige sæson kan OB godt blive nummer 5 eller 6 i Superligaen, og ikke mere end det, fordi man over tid underpræsterer på spillerkøb og har gjort det længe.
Til gengæld kan man også blive nummer ni, ti, og måske endda 11 og rutsje ud af Superligaen.
Ligesom Vejle og FC Nordsjælland skal OB være glad for, at Lyngby først er vågnet til dåd her i foråret. Ellers havde OB været i overhængende nedrykningsfare, uden det på nogen måde havde været ufortjent eller uheldigt.
Hvor er selvindsigten?
Jeg kan overhovedet ikke se, at det her OB har mere potentiale eller niveau til Top 6, end Randers, AaB, FC Nordsjælland, SønderjyskE og Vejle har, og i foråret har Lyngby spillet klart bedre end fynboerne.
Det er en potentielt fatal fejl, hvis OB's ledelse virkelig tror, at det hele bare er løst ved at skifte til en midlertidig cheftræner, der senest var træner i Superligaen i sæsonen 2010/11.
OB har brug for en dosis meget alvorlig og ærlig selvindsigt, og måske også de rette folk udefra, og at bestyrelsen med formand Niels Thorborg i spidsen tager et alvorligt kig på forretningen. Hvem vil man være?
De fire nuværende tophold kommer ikke til at lukke OB ind i folden med de budgetstigninger, der ligger forude i AGF, og de mange midterhold kan sagtens følge med eller i nogle tilfælde overgå fynboerne på budget, talentarbejde og træningsfaciliteter.
Penge eller realisme, tak
Jeg har gennem årene undret mig dybt, når OB-fans for eksempel ikke har forstået, at Rasmus Falk valgte FC København, selvom københavnerne, selv i deres nuværende forfatning i 2021, er i en anden galakse end OB, og også var det, da Falk skiftede i 2016.
Det her er virkelig vigtigt at forstå: Man vinder ikke én eneste fodboldkamp i 2021, fordi man var god i 2011 og vandt et mesterskab i 1989, eller føler, man har 100 gange mere historie end FC Midtjylland og FC Nordsjælland. Det er de klubber og deres spillere og trænere møghamrende ligeglade med, når de kører OB midt over og sælger spillere til udlandet for både 50, 70 og 100 millioner kroner.
Moderne, kommercialiseret og globaliseret fodbold går ikke væk, fordi man synes, det er træls og uretfærdigt, og at de andre møver og snyder ved at have flere penge.
Det er bundhamrende naivt og decideret farligt at tro, at det bare handler om at arbejde hårdere end alle andre, og at man i OB er lavet af nogle helt særligt stof, andre ikke forstår.
Det er et minimumskrav for overhovedet at komme ind ad døren til fuldtidsprofessionel fodbold i Danmark, at man knokler, så blodet sprøjter, og at alle omkring holdet arbejder nok til to fuldtidsstillinger.
Indtil OB forstår det og får en realistisk plan for at nå toppen, eller erkender, at man ligger i lejet fra nummer 5-6-stykker til nummer 10 eller 11 i dansk fodbold, kommer OB's cheftrænere og sæsoner til at følge samme middelmådige mønster som i de seneste 10 år.
Og det må efterhånden være lige så trættende at være del af, som det er at se på.
Du kan læse yderligere om fyringen af Jakob Michelsen her.
