Noget af det sværeste i professionel fodbold er at have været en succesrig klub med mange fans og endnu flere øjne på sig, der dumper ned i hierarkiet og skal finde sig selv igen.
Bare spørg Hamburger SV, AGF og Manchester United, om det er nemt at finde fodfæstet og arbejde sig tilbage til toppen, når hver en sten og hvert et spillerkøb bliver vendt på kryds og tværs, og når forventningerne overstiger det, man reelt har mulighed for at præstere.
I de seneste ti år har OB, frit fra hukommelsen, satset på udenlandske spillere til videresalg, billigere danskere fra andre Superliga-klubber og egne talenter.
Man har undervejs skullet spille offensivt og boldbesiddende, fysisk og direkte med stor defensiv sikkerhed, højt pres, lavt pres, ja snart sagt alle spillestile.
Man har gjort det med en række forskellige cheftrænere med en række forskellige stilarter, og mængden af store profiler, der siden har begået sig på Danmarks landshold og i store, udenlandske klubber, er forsvindende lille sammenlignet med de fleste andre Superliga-klubber.
I en fortrinlig klumme i sidste uge kaldte Morten Bruun på TV2 OB for ligegyldig, især uden for Fyn, og jeg er nødt til at føje tillægsordet middelmådig til betegnelserne, især med tanke på den aktuelle bundplacering og spil og resultater de seneste år.
Jeg er ikke overrasket over, at OB indtil videre ligger i bunden af rækken – i vores sæsonforudsigelser på Tipsbladet var de mit bud på sæsonens skuffelse.
De profiler, man har hentet til klubben, betaler man gode penge for især i lønninger, der stort set matcher, hvad de bedste spillere i AGF og AaB får.
Og, desværre for OB, er det som om, deres topniveau lige daler 10-20 procent, når de kommer til Odense og bliver del af en efterhånden evig genopbygning.
Vi må bare konstatere, at de andre Superliga-klubber ingenlunde ryster i bukserne, når de skal forberede sig på OB's individualister – der er OB overstrålet af langt de fleste klubber.
Og hvad med ungdommen?
På Fyn har man flere gange knyttet håbet til ungdomsårgange, der klarede sig godt på U/17- og U/19-niveau, og endda har vundet titler de seneste år.
'Nu kommer talenterne', har man sagt til sig selv blandt de mange striber i Odense og på Fyn, hvorefter OB har fået stryg, og flere af de egenudviklede spillere er søgt væk, før de har fået succes i andre danske klubber.
Talentudviklingen og tilknytningen af de bedste teenagere, og efterhånden også børn, er blevet genstand for enorm konkurrence i de seneste fem-ti år, og også på dette område må vi konstatere, at de andre klubber i Superligaen ikke falder ned af stolen i bare benovelse alene fordi, at nogle unge spillere i OB har vundet U/19-ligaen, taler fynsk, og at tilskuerne i Odense kender dem og har en relation til dem.
En af de store fejltagelser omkring professionel fodbold, og nogle gange også inde i sporten, er at tro, at alle unge spillere har en lysende fremtid foran sig som seniorspillere, bare fordi de har været gode på ungdomsniveau, og kun skal have tilstrækkeligt med spilletid, før succesen melder sig.
OB vandt fire kampe i grundspillet i sidste sæson, mens der kom fire til i nedrykningsslutspillet mod de fem øvrige klubber fra den dårligste halvdel af Superligaen.
Det er stadig svært at forestille sig, at OB ikke styrer i sikkerhed i denne sæson, men efter den dårlige sæson er det både svært at sige, at det OB-hold er et stærkere og dygtigere kollektiv end 11 øvrige Superliga-klubber, ligesom fynboerne ikke vælter sig i individualister, der ville være plug-and-play-forstærkninger hos en række Superliga-konkurrenter.
OB er ganske rigtigt blevet ligegyldige, men de er også middelmådige på snart sagt alle parametre i Superligaen, og det er langt fra risikofrit i en voldsomt konkurrencedygtig Superliga, hvor oprykkerne Lyngby BK og AC Horsens højst har det halve budget af OB men virker langt mere afklarede om, hvad der skal redde dem gennem en svær sæson i den bedste række.
Søndag venter der en decideret krisekamp i Brøndby, og det er ikke så mærkeligt, at der spekuleres i en trænerfyring og ansættelse af tidligere OB'ere som David Nielsen eller Bo Henriksen.
Men selv hvis der kommer en ny træner, mangler OB stadig noget, man er blandt de bedste til i Danmark, som man var til at købe spillere og konkurrere med FCK fra 2007 og fem år frem.
Indtil man har fundet den fordel, er middelmådigheden svære at slippe ud af i et barsk nulsumsspil som fodbold, hvor de andre i Superligaen lige nu ser et nemt offer for sig og er fløjtende ligeglad med, hvor unik OB selv føler sig.
