Video : Tipsbladet
Generelle

Leder: Jess Thorups mission er klar - nedlæg FC Midtjylland

FC København skal pinedød være dansk mester i denne sæson, skriver Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, i dagens leder i Tipsbladet.

Lederen er fra Tipsbladet fredag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet og kan også få det leveret til døren - se mere her.

Jess Thorup er ny cheftræner i FC København og åbner med en kamp mod sit gamle hold FC Midtjylland i Herning.

Det var påfaldende at se FCK-ledernes betoning af Jess Thorups menneskelige kvaliteter ved præsentationen, for selvom det er helt rigtigt, at Jess Thorup er et sympatisk og empatisk menneske, kan det heller ikke undgås, at det bliver set som et svirp med halen mod eksbossen Ståle Solbakken.

Det lader til, ledelsens analyse af situationen er, at der skal slippes noget energi løs, og bemærkelsesværdigt var det også at se bestyrelsesformand Bo Rygaard betone, at FC København har en fremragende trup, der er lavet rekordinvesteringer i.

Læs også:Jess Thorup fordobler sin løn i FC København

Den første del er i hvert fald ikke en analyse, der deles alle steder uden for klubben, men går FC København hen og laver en Bayern München nu, er det selvfølgelig ligegyldigt.

Og det er, lidt firkantet sagt, hvad Jess Thorup og FC København skal nu.

I en økonomisk presset tid, hvor moderselskabet Parken Sport & Entertainment nu for alvor lider under coronavirussen og har udsigt til et rædsomt 2021, er det denne trup, der skal vinde mesterskabet, og vindes skal der.

Det er det utvetydige krav til Jess Thorup internt i klubben, og det skal blive svært interessant at se opstillingen på søndag i Herning og den kurs, Thorup lægger.

Læs også:FCM: Det virker til, at FCK er hunden, der bjæffer for at få opmærksomhed

For i missionen og i Thorups egne første udtalelser ligger også et mål om at bruge flere af klubbens egne talenter og måske ikke mindst at bruge dem med større succes.

Glem enhver tanke om proces og en omstillingsperiode: FC København skal pinedød være dansk mester til foråret, så man er sikret minimum Europa League til næste efterår.

Det skal sandsynligvis ske uden større tilgange i transfervinduet til januar, og man skal i hvert fald ikke beskylde Jess Thorup for at have taget det nemme valg, når han forlader belgiske Genk og et betydeligt større spillerbudget for at tage Mission Guld på sig i en klub, der sagtens kan få brug for en kapitaltilførsel i begyndelsen af 2021 og i helt ekstrem grad er under lup efter afskeden med Thorups tidligere kollega i HamKam, Ståle Solbakken.

Læs også:Michael Sahl Hansen bliver direktør i Spillerforeningen
Læs også:Avis: Genk holder linjen varm til Brian Priske
Læs også:Bo Svensson er testet positiv for coronavirus - misser kamp