Leder: Hvad vil en rigmand med en fodboldklub i Haderslev?

Lederen er fra Tipsbladet fredag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet og kan også få det leveret til døren – se mere her.

Det er ikke så tit, at SønderjyskE er i de landsdækkende nyheder eller dominerer sports- sektionerne, men i år er det sket indtil flere gange. I juli vandt SønderjyskE pokalfinalen over AaB, efter deadline på denne udgave af Tipsbladet har holdet spillet en svær Europa League-kvalifikationskamp i Tjekkiet mod Viktoria Plzen, og i tirsdags kom den måske største nyhed af dem alle, da den amerikanske forretningsmand Robert Platek og hans familie købte klubben i Haderslev.

Ved første øjekast ser det mystisk ud, at en amerikansk forretningsmand overhovedet er interesseret i en dansk fodboldklub, og at det er SønderjyskE lægger yderligere et lag til

mystikken. Men kratter man i overfladen, passer aftalen perfekt ind i den retning, fodboldbranchen udvikler sig i, og den situation, SønderjyskE befandt sig i. SønderjyskE ligger et sted i Fodbolddanmark, som man ikke skal mis- unde, og her mener jeg hverken Haderslev eller Sønderjylland, som intet fejler.

Klubben har ligget i Superligaen i 12 år, og kun Brøndby IF, FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, AaB og OB har haft det store turpas i længere tid.

Det er flot, og det bliver ikke ved med at gå.

Kun Lyngby og AC Horsens har et mindre budget end SønderjyskE, der var ikke udsigt til, at det ville forandre sig i de kommende år, og så var det reelt kun et spørgsmål om tid, før SønderjyskE skulle en tur i 1. division.

Det er denne dårlige strategiske position, SønderjyskE nu håber at slippe ud af, hvilket konkret kræver, at man med Robert Platek som ejer hurtigt får held til at gøre spiller-budgettet fem-ti millioner kroner større.

Men vi mangler stadig svaret på, hvad Robert Platek og hans familie vil med SønderjyskE. Vi skal igen se på konteksten, for der er absolut intet usædvanligt i, at en dansk klub bliver solgt til en udenlandsk ejer.

FC Midtjylland, FC Nordsjælland og Vejle er allerede på udenlandske hænder i Superligaen, og i divisionerne gælder det samme for Fremad Amager, FC Helsingør, Vendsyssel FF, HB Køge og Næstved.

I det seneste år eller to har der været henvendelser eller rygter om udenlandske opkøb af FC København, Brøndby IF, AGF, AaB,

Randers FC og Lyngby. Oveni kommer, at AC Horsens og nedrykkerne Silkeborg IF og Esbjerg er blandt dem, der reelt har sat sig selv til salg, og jeg kender endnu flere klubnavne, der bag kulissen også har set på muligheden for et salg til en udenlandsk ejer.

Det samme gjaldt i øvrigt for SønderjyskE, der aktivt havde præsenteret sig selv over for mulige investorer, selvom man udadtil forsøgte at nedtone det. Meget naturligt, når man vil have en god pris, og godt ved, at det store "til salg"-skilt ikke just banker prisen i vejret.

De seneste år har budt på et våbenkapløb, der stadig er i gang. Nærmest alle vil gerne redde sig selv eller have nye penge udefra som "investering" (jeg forbløffes til stadighed over, at man kalder det dét i fodboldverdenen, når det de fleste gange er penge hældt direkte ned i lønbudgettet og driften), så man kan indhente klubberne foran sig eller holde klubberne længere nede i hierarkiet i bakspejlet.

Det kapløb er del af et endnu større ræs om at hive penge i kassen i klubber på hele kontinentet. FC Midtjyllands Champions League-kvalmodstander Slavia Prag er ejet af selskaber med meget tætte bånd til Kinas regering, som reddede Slavia fra fallittens rand og gav dem musklerne til at hente de bedste tjekker fra den hjemlige liga, hvilket plejede at være Sparta Prags privilegium.

Mange af klubberne i Top 5-ligaerne er allerede købt, så i de seneste år er investorerne gået ind i klubber i Belgien, Holland, Portugal, en række mindre fodboldlande, og så altså også Danmark, hvor man tiltrækkes af god infrastruktur i et velordnet land og ikke mindst en god placering på UEFA-ranglisten.

Men der er vid forskel på, hvad man vil som udenlandsk ejer af en dansk klub.

FC Nordsjællands ejer Tom Vernon havde brug for en god platform for spillerne fra Right To Dream-akademiet i Ghana.

FC Midtjyllands ejer Matthew Benham ville have et alternativ til Brentford og rotteræset i Championship og fandt det i FC Midtjylland, hvor man kan hente spillere fra hele verden uden at skæve til rigide britiske regler om arbejdstilladelser, og samtidig være med omkring mesterskaber og nu også europæisk gruppespil for anden gang.

I Vejle, HB Køge og Fremad Amager ser de udenlandske ejere ud til at satse på transfermarkedet og på at finde billige, unge spillere, der både kan spille godt og blive solgt med profit, og i Helsingør og Vendsyssel er man ligesom i FC Midtjylland ejet af folk med klubber i flere andre lande, hvilket på sigt skal komme klubberne til gavn i sportslige samarbejder og udveksling af spillere og trænere.

Hvilken én af de kasser havner familien Platek og SønderjyskE i?

Man skal ikke være blind for, at Robert Platek sammen med forretningsforbindelser fra den hedgefond og finansverden, han stammer fra, har lånt penge til Southampton, Derby County og Sunderland i de tre øverste rækker i England.

Det vil være naivt at tro, at SønderjyskE bare er en hyggelig hobby for Robert Platek og familien. En hobby, der gerne må koste millioner, mens Robert Platek og hans partnere ved siden af leverer dybt risikable lån i den tunge millionklasse til Derby og Sunderland, to traditionsklubber der er i alvorlige økonomiske problemer, og som sagtens kan ende i betalingsstandsning i en ekstremt presset engelsk fodboldbranche. 

Det er heller ikke et lille hyggefirma, Robert Platek har skabt sin karriere i, men derimod en benhård investeringsfond, som administrerer computer- og IT-mogulen Michael Dells formue, en mand der ifølge finansmediet Forbes personligt er god for omkring 170 milliarder kroner.

Det skal blive interessant at se, hvilken vej SønderjyskE forfølger under de nye ejere, og om man kan finde en model, hvor man både lægger afstand til bundholdene, får uddannet flere talenter og solgt spillere dyrere. De to sidste parametre er noget, nærmest alle vil, men som SønderjyskE bestemt ikke har haft succes med.

Så der er lang vej endnu, og indtil videre tyder intet på, at der er kommet en ny aktør, der ligesom FC Midtjylland og FC Nordsjælland kan spille med i toppen og blive blandt de førende i Superligaen, som FCM er på mange områder, og FCN er inden for talentudvikling og salg af hundedyre, unge spillere.