AALBORG (Tipsbladet): Mindre end tre døgn var der gået, siden Brøndby på smertelig vis røg ud af Europa i Warszawa.
Et næsten fyldt stadion i Aalborg med et veloplagt hjemmepublikum, der ikke havde smagt en fed ramme som denne i meget lang tid, hvis vi lige husker, hvor forfærdelig 2022/23-sæsonen var.
Dårlige historier hos os og andre danske medier om formandens indirekte kritik af egen sportsdirektør og klubben.
Jo, der var mange årsager til, at det her kunne blive en meget hård aften for Brøndby IF.
Og sådan gik det overhovedet ikke.
For Brøndby spillede i stedet en særdeles overbevisende kamp, hvor man dominerede fra første minut, spillede værterne tynde i en lang række situationer og vandt så fortjent, man nærmest kan.
Hvad nu hvis
Der findes en fortælle-genre, der hedder alternativ historie, som ofte er koblet til science fiction, men også til tider anvendes af seriøse forskere til bedre at forstå historien og dens gang.
Det er alt fra scenarier om, hvis nu USA ikke var gået ind i 2. verdenskrig, til hvis en verdensberømt kunster eller politiker ikke var død i sine 30'ere men havde levet 50 år til, og tankerne er slet ikke så dumme endda som rettesnor, hvis nu noget lignende sker igen, hvilket jo ofte er tilfældet.
Tag Brøndby IF.
Et sølle mål på en af de store chancer, det blev til i den afsluttende kamp i maj mod AGF, og Brøndby kunne meget vel stå foran en Europa League- eller Conference League-playoff på torsdag, måske endda en onsdags-kamp om at komme i Champions League.
Ét mål og en tosset defensiv fejl mindre mod Legia Warszawa de to seneste torsdage, og man skulle tæve upåagtede Drita de to kommende torsdage for at komme i Conference League.
For al vores skældud til Brøndby IF, til Jesper Sørensen, Carsten V. Jensen, formand Jan Bech Andersen og hovedejerne i GFH, er det ikke mere end to-tre situationer, der skulle være gået anderledes, før Brøndby IF var dansk mester og spillede i et europæisk ligaspil, måske endda Champions League.
Det ændrer selvfølgelig ikke på, der var gummiben den maj-dag mod et stridslystent AGF.
At det ikke står i manualen til kløgtig ledelse noget sted i den seriøse del af den professionelle fodboldverden, at man skal skyde på egne ledere på sociale medier lige efter et traumatisk Europa-exit.
Og at man da for dælan skal have spillere klar til afgørende Europa-kampe, hvis det ellers var aftalen (det ved vi i sidste ende ikke, og spillerne skal jo også sige ja) – bare se FC Midtjylland, jeg vil garantere jer også havde handlet massivt ind i juni-juli, hvis man var blevet nummer fire og havde kunnet bruge midtugerne denne måned til at studere videoklip af kommende modstandere og spille minigolf.
Men ovenstående lille tankeeksperiment kan tjene som påmindelse om, at man faktisk ikke var længere fra fodboldhimlen, og at man har en ny chance for at nå derop i denne sæson, selv om de nederlag til AGF og Legia var temmelig problematiske.
Alle taler om det
De kommende 14 dage bliver helt indlysende vigtige for Brøndby IF.
Kommer der nogen med en stor nok pose penge for Yuito Suzuki eller Mathias Kvistgaarden?
Lykkes det med den midtbaneforstærkning og de andre mål, man har for truppen?
Og finder man det fælles fodslag, der i den grad kendetegnede Brøndby i den seneste, flotte sæson?
Brøndby IF er talk of the town i dansk fodbold her frem mod transferdeadline sammen med et FC København, der snart har skiftet en halv trup.
Jeg synes, Brøndby har spillet til, man igen kan tro på en guldkamp, da især når FC Midtjylland minimum skal spille ti Europa-kampe fra nu til slutningen af januar i Champions League eller Europa League, mens FC København sandsynligvis har otte kampe i Conference League og sikkert flere i foråret, da man må forventes at gå videre i turneringen.
Rivalerne har altså hænderne fulde, mens FC Nordsjælland er forynget og ikke lige nu ligner en guldkandidat som i de to seneste sæsoner.
Brøndbys ældste mand i idealopstillingen Daniel Wass viser ingen tegn på at gå i stå, så med de rette beslutninger og sammenhold er der for mig at se et til guld-skud i dette Brøndby-hold trods de kæmpestore skuffelser, man har haft.
