En af de regler, jeg virkelig ikke kan fordrage i dansk fodbold, er, at dens trænere og direktører ikke må sige noget, der skader Superligaen.

Det fik FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup og tidligere sportsdirektør Peter Christiansen at føle sidste år, da de hver fik stanget en bøde på 25.000 kroner ud for at have kaldt Superligaens Europa League-playoffkamp for vanvittig, ulækker og et misfoster.

Jeg kan glæde mig over, at en tilsvarende brancheaftale heldigvis ikke gælder for frie medier i et demokratisk land, for jeg er som bekendt helt enig med D’herrer Neestrup og Christiansen, hvilket jeg har gentaget igen og igen og igen og igen, når Europa-playoffkampen nærmer sig.

Jeg hører, oftere end jeg bryder mig om det, at vi i Danmark skal tale Superligaen op.

Det skal vi i vores stillinger på frie medier naturligvis ikke, og med sidste års afstraffelse af ulydige klubchefer i baghovedet og Superliga-stillingen på skærmen foran mig er det på sin plads at skyde med skarpt mod Superliga-strukturen igen.

Hvis vi ser på stillingen, før FC Nordsjælland fredag aften slog Vejle, lå fire klubber på 32 point hver fra fjerde- til syvendepladsen.

På hver deres måde har Randers FC, Brøndby IF, FC Nordsjælland og Silkeborg IF gjort mere end rigeligt til at spille med om de medaljer, de før runden var tre point fra.

Ja, alle klubberne har selv accepteret at spille i Superligaen og skal naturligvis spille den turnering, der ligger foran dem.

Men det giver ingen sportslig mening, at ét af holdene om en uge kan ligge på tredjepladsen, mens én af rivalerne skal til at spille nedrykningsslutspil og med stor sandsynlighed bliver nummer syv, med mindre Viborg FF på ottendepladsen opper sig og byder op til dans.

Præcis, som det er helt skørt, at vi søndag 1. juni skal se Superligaens nummer tre eller fire spille mod det hold fra nedrykningsslutspillet med flest point om den sidste Conference League-billet.

Fodbold er også underholdning og drama, men jeg kan slet ikke snuppe den heltedyrkelse af et format, der skiller ligaen kunstigt op to/tredjedele inde i sæsonen og dermed opfordrer til at tænke kortsigtet og resultatorienteret her og nu, fordi bare et par fejltrin kan koste Top 6-pladsen.

Tipsbladets kommentator bryder sig overhovedet ikke om, at eksempelvis trænere kan straffes, hvis de kritiserer Superligaen.

Det kan sagtens være, det skærper spillerne og klubben og tiltrækker mere interesse, men fra et sportsligt standpunkt er det, ja lige netop usportsligt, men også hamrende useriøst ikke at tro mere på, spillerne og fansene kan holde opmærksomheden ved lige de to sidste måneder.

Sæsonerne kommer til at handle mindst lige så meget om at være god indtil 2/3 inde i sæsonen, hvor det efter min mening burde handle om, hvem der er bedst efter 10 måneders turnering, hvor alle konkurrerer på lige fod på banen indtil sidste minut.

Og ja, Europa-playoffkampen gør formatet endnu værre som en sportslig vederstyggelighed og forbrydelse mod al fairness og sportslig seriøsitet.

Det er en bouillon-terning af 90-120 minutters varighed, eventuelt med straffesparkskonkurrencen, der krystalliserer hele slutspilstanken og dens manglende tro på, at dansk fodbold og al interessen for den er stærk nok i sig selv uden at forvandle det til et kræmmermarked med tilbud på breezere og en klovnenæse med tilhørende fyringstrussel til den cheftræner, der er så uheldig at glide ud af Top 6 på søndag i næste uge.

Og nej – jeg har ikke glemt, at jeg skrev noget i den samme stil for et år siden. At der er gået et år, og at slutspillet har været til siden 2017, betyder bare ikke, at det dermed er fint og stiltiende skal accepteres og hyldes.

Brøndbys store underskud
Det er dyrt at drive Brøndby IF.

Klubben har holdt sig fra større spillersalg i jagten på et DM og Europa-ligaspil, og det er ikke mindst det, der koster et underskud på halvårsregnskabet på 56,4 millioner kroner, efter det 18 måneder lange regnskab fra 1. januar 2023 til 30. juni 2024 gav et minus på 104 millioner kroner.

Det meget dyrt at eje og drive Brøndby IF for flertalsejerne i Global Football Holdings, og underskuddet er en påmindelse om, at man gerne skal lykkes snarest muligt, gerne allerede til sommer.

Og at spillersalg må være på radaren til sommer, som det glippede salg af Clement Bischoff til Brighton viser.

Nye chefer i DBU
Lørdag er der repræsentantskabsmøde i DBU, hvor forbundet vælger Ole Jacobsen fra DBU Sjælland som ny næstformand, efter den hidtidige næstformand Bent Clausen fra DBU Jylland mistede opbakningen.

Der sker også ændringer i DBU’s organisation og ledelse.

Det skal blive interessant at følge, hvad ændringerne betyder for et forbund, der har sit at bokse med i forhold til klubfodbolden, hvor transfersystemet på nogle punkter er ude af kontrol (læs for eksempel om Ibrahim Osman-sagen) sammen med tilvæksten af kampe og turneringer.

Også det internationale arbejde, hvor FIFA-præsident Gianni Infantinos kærlighed til Saudi-Arabien som VM-vært og hovedaktør i fodbold og Infantinos nære forhold til Donald Trump nok ikke er noget, flertallet i DBU eller dansk fodbold bryder sig om, kræver sin formand og organisation i disse år.

Kære klubber: Det er så hamrende useriøst!