Det er ofte svært at forudsige, hvordan tingene udvikler sig.
Aviser og tv-stationer verden over, nogle af dem med både 200 og 300 år på bagen, burde nok have været lidt mere vakse, da søgemaskiner og sociale medier for 20 år siden begyndte at blomstre og stjæle markedsandele.
Nogle fodboldtrænere havde nok sagt farvel og tak for ingenting, efter en debutant fik rødt kort sekunder efter sin debut, men det gjorde José Pékerman heldigvis ikke efter Lionel Messis første Argentina-kamp i 2005.
Josep Guardiola fik en elendig start i jobbet som Barcelona-træner, Erik Rasmussens AGF-hold lignede en DM-kandidat i sensommeren 2009, hvor Blockbuster sad på filmudlejningsmarkedet, mens nogle opkomlinge ved navn Netflix forsøgte sig med at udlåne DVD’er via posten (det gør de i øvrigt stadig)
Øjebliksbilleder er svære at udlede noget af i samtiden, og det gælder så sandelig også AGF.
Er det en tredje- og en fjerdeplads på to sæsoner med stor overvægt i chancer til århusianerne, vi skal se på?
Eller er det beskedne seks Superliga-sejre i 2021, hvoraf de tre faldt i de første uger af forårssæsonen på møgelendige baner, som vi kan udlede noget af?
Det suser i og omkring Århus i disse dage, og det er ikke kun to point i de første fire runder og et par pinligt dårlige kampe mod den nordirske lilleput Larne i Conference League, der giver bekymring.
David Nielsen: Folk har blæst mel op i røven på os #sldk #aabagf https://t.co/Kr5JGg4Jdl
— tipsbladet.dk (@tipsbladet) August 8, 2021
Den kommende weekends modstander, FC København, har som bekendt rekrutteret det, der føles som det halve Århus, Casper Højer Nielsen er solgt til Sparta Prag (og er desværre blevet skadet), Patrick Mortensen er 32 og har fået konkurrence af den ti år yngre og ganske dyre David Kurminowski fra MSK Zilina.
Men ved siden af den flittige udskiftning på bane, bænk og sportsdirektør-stolen sidder man med fornemmelsen, at AGF er ved at være luret.
Tallene bakker det som sådan ikke op – AGF var i sidste sæson igen som i 2019/20 et af de hold i Superligaen, der kom til flest farlige afslutninger i feltet og tillod modstanderen færrest, hvilket er en simpel men dog praktisk indikation på, at noget fungerer.
Men hvor ofte har AGF så været i kontrol med deres kampe i 2021? Det er subjektivt, men det lader ikke til at være så ofte som i 2019 og 2020. 24 mål i 23 kampe i 2021 og de beskedne seks sejre undervejs (læg dertil den manglende evne til at nedbryde Larne) tyder på det.
David Nielsen har taget konsekvensen og sendt AGF ud i en 3-4-3 både mod Randers i forrige weekend og mod AaB i går.
Spillerne har fået instruks om at komme længere frem på banen, men i begge kampe har chanceskabelsen først været der, når AGF var bagud og skulle jagte et resultat med mere direkte spil.
Den nye back Eric Kahl fra AIK ser lovende ud, David Kurminowski var topscorer i den slovakiske liga i sidste sæson for en klub, der sælger spillere til både 20, 30 og 40 millioner kroner, og budgettet ser ud til at blive rekordstort i denne sæson.
På den måde er AGF på ingen måde en klub på vej ned i en bølgedal, tværtimod bliver der sandsynligvis kun skruet op i de kommende år, hvor der skal bygges et helt nyt stadion til den ambitiøse Århus-klub.
AGF har FC København, Viborg og OB, før der er landsholdspause, og transfervinduet lukker.
Med seks point i de to sidste kampe og en justering eller to til i spillertruppen kan AGF snart været tilbage på sporet, men med kun 22 runder i grundspillet er der ikke megen tid til at rette op på en tabt måned.
Hvis man spørger mig, er det alt for tidligt at miste troen på den træner, der for første gang i et kvart århundrede har skabt sammenhængende succes i AGF.
Men fortsætter de dårlige resultater dybt ind i efteråret, kan og vil bestyrelsen jo begynde at overveje, hvor man præcist er på kurven, og hvor langt man kan leve med at dykke på ligaens fjerdestørste budget.
Mit bedste bud er, at tingene vender sig til det bedre, og AGF kommer med i Top 6 uden at være nær så tæt på de absolutte topplaceringer som i slutningen af 2019 og 2020.
Men hvis nogen begynder at få flashbacks til Nokia og Blockbuster efter de nederlag til Larne, Randers og AaB, kan jeg ikke helt fortænke dem i det.

Her er fem bud på en ny AaB-træner

Kvistgaarden forklarer: ‘Nogle rigtig søde øjne’

Hev fat i Achouri: Vi kender jo Felix Beijmo

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’

Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken

FCK på plads i Sverige – kiggede på venstre back

‘Hvad tror du selv? Ingen kommentarer!’

Så presset er din Superliga-klub

I dialog med Brøndby

Sky Sport: ‘PC’ vil hente Neestrup

En genistreg af dimensioner, Neestrup!

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt

Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget
Kære FC København: Hvad venter I på?

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!

Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby

Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske!

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF