Hemmeligt spil: Brasilien og Argentina til EM?

KOMMENTAR: FIFA, UEFA og Europas største klubber kæmper i vildskab for at få netop deres nye turnering indført. Og du, kære forbruger, skal se fodbold, til øjnene triller ud og kvalmen sidder i halsen.



Om nogle dage, måske en uge eller to, skal jeg nok komme med den helt store analyse af de turneringer, der lige nu er i spil til ære for dig, kære læser.

EM med 32 hold, VM med 48 hold hvert andet år, en ny, kæmpestor Super League, som vi ellers troede var død og begravet sidste forår – jo, der bliver virkelig luftet store drømme pumpet op af konger, kleptokrater og konsulenter.

Og det hele er som sagt til ære for dig.

Eller, det er i hvert fald hvad de store fodboldorganisationer, pengemændene og politikerne bag fortæller.

At det hele i sidste ende handler om dig og for de kommende generationer af fodboldfans, der bare tørster efter lige præcis det fodbold-produkt, de tilbyder, og som du skal forbruge mere af, end du allerede gør i dag.

Som sagt skal jeg nok komme ind på, hvad der præcist er i spil, hvorfor det dukker op nu, og hvad der er realistisk og ren fantasi.

Men inden da vil jeg tillade mig at spørge retorisk: Er det virkelig det her, vi gerne vil med fodbold, og er det de rigtige mennesker, der sidder med beslutningerne?

Når der 31. marts er FIFA-kongres i Qatar, vil præsident Gianni Infantino have vedtaget VM hvert andet år i stedet for hver fjerde, som vi kender det i dag.

Det vil være fra 2028 eller 2032, og det er altså en moppedreng af en udvidelse, hvis vi sammenligner med i dag.

I dag er der 32 landshold, der mødes hvert fjerde år for at finde en verdensmester. Selvfølgelig vil der være gengangere, men med VM hvert andet år vil vi nå op på 96 hold, to gange 48, der duellerer om VM i samme tidsrum, og fra 64 slutrundekampe hver fjerde år til 80 VM-slutrundekampe hvert andet år.

Det vil fodboldforbundene, tv-stationer, sponsorer og arrangører efter planen tjene tykt på, mens VM hvert andet år til gengæld kan blive et voldsomt slag mod EM og de andre kontinent-slutrunder som Copa América og African Cup of Nations.

UEFA's modforslag, senest luftet i denne uge i britiske Daily Mail, er netop det: Et modforslag.

Det går på en udvidelse fra 24 til 32 hold til EM 2028, og selvom man helt sikkert hellere vil have Brasilien og Argentina med, og dermed torpedere Infantinos vilde VM-plan, er det lige før, det bliver pinligt, hvis ikke Færøerne så snart sniger sig med til en slutrunde.

Europas topklubber med Juventus, Real Madrid og FC Barcelona i åben kamp mod UEFA forsøger for egen vinding, og ifølge dem selv også for fodboldspillets fremtids skyld, igen at puste liv i Super League, denne gang i en stærkt udvidet udgave for eksempel med deltagere fra Danmark og en række andre fodboldlande på mellemniveau for at skabe legitimitet og høste markedsandele.

Og det er præcis, hvad det i sidste ende handler om, og det, vi er reduceret til: Forbrugere og markedsandele.

Især i FIFA-regi men sådan set også på klubniveau skal fodbold også bruges til storstilede politiske projekter i de autoritære lande Saudi-Arabien og Kina, der gerne vil være VM-værter, og samtidig gerne vil have hvidvasket deres overvågningssamfund, manglende respekt for menneskerettigheder og hive nogle turister og investeringsmilliarder i kassen.

Det er tankevækkende, at de øverste beslutningstagere i sporten yderligere vil pantsætte fremtiden til kræfter, der er alt andet end demokratiske og græsrods-orienterede, samtidig med at man efter års legitimering af Vladimir Putins regime og dets brug af sport til OL i 2014 og VM i 2018 nu har slået fuld bak i takt med russisk militærs blodige fremfærd i Ukraine.

Der er ingen, der ser problemer i at tilpasse fodboldkalenderen og turneringerne til et land, der fører krig og har masser af civile menneskeliv på samvittigheden i Yemen, og som står for nogle af de værste menneretskrænkelser i verden?

Eller et, der nidkært overvåger egen befolkning som i en dårlig filmatisering af George Orwells '1984', mens man lukker et skræmmende antal personer fra det muslimske uighur-mindretal i lejre?

Man skulle tro, UEFA, FIFA og Premier Leagues voldsomme hovedpine efter Ruslands invasion af Ukraine gav bare lidt anledning til omtanke, men det gør det åbenbart ikke.

Og du, kære læser, du bliver endegyldigt reduceret til forbruger.

Disse forslag kommer oven i en vild udvidelse af Champions League fra 2024 med dobbelt så mange, 100 ekstra, kampe i gruppespilsfasen.

Du skal sætte dig ned, se endnu mere fodbold end i dag, betale endnu mere for det, og passivt læne dig tilbage og se til, mens nogle få klubber og få aktører samler magten og pengene endnu mere om sig selv, hvilket uundgåeligt vil blive slutfacit.

Måske er det bare mig, der er ved at blive sur og gammel.

Men jeg har meget svært ved at se de politiske træk og jagten på flere milliarder som andet end gudsbenådet arrogance overfor resten af verden og manglende respekt for den rige arv, man forvalter i fodbold.

Det er genvalget til den fede fodboldpolitiske post, det tårnhøje afkast her og nu til invstoren i en kapitalfond og glorificeringen af en magthaver, hvis eneste kontakt med folket er at udvælge, hvem der skal overvåges, bombes eller kyles i fængsel næste gang, der er det vigtige her, og det synes jeg er sørgeligt. 




Smith_Nielsen_Sune TIPSBLADET SPECIAL

Denne offensivstjerne bør være på FCK’s liste


Inter kupper Bayern München med sent sejrsmål

‘Det er afgørende for Brøndby, at han er god’



Noget helt særligt – supertalent imponerer i AGF

Uskarpe FCM-esser i fokus: Bliver så sort-hvidt

Dansk klub stolt – 17-årig prøvetræner i udlandet

Politichef med klar opfordring inden derby

Tidl. Superliga-spiller får hug som TV-ekspert



TIPSBLADET SPECIAL

Glem strategien og gå all in på Christian Sørensen


Vandt alt med Barca – nu arbejder han i Intersport

Helt vildt: Tidl. Superliga-spiller på alles læber

Mangeårig Superliga-profil til prøvetræning på TV2

Manchester City lurer på brandvarm PL-stjerne



INTERVIEW

‘Alle vidste, han ville blive større end Danmark’


Nervøs cheftræner: Bange for dansker bliver solgt

– Alt andet vil være en skuffelse

Får kritik af sin træner: ‘Han har været klodset’

Neestrup-ros fra uventet kant: ‘Overlegent’

Kæmper med skader – men troen er urokkelig


N’Doye: Tjente kassen – fortryder det inderligt!


Thomasberg drøftede flere spillere med Riemer

Rundens Hold i Superligaen – 24. runde

Surprise! Fornemt besøg til Superliga-træning

Kvistgaarden med særlig hyldest: ‘Er du sindssyg!’



Storklub jagter Brentfords målmand

FCK floppede: Der var for meget negativ energi

Henter talent i FCK

Frederik Birk gav den gas efter slutfløjt

Snu italienere parkerer bussen i München

Uwe Rösler roser Brøndby-spiller

Oppe at køre på tv

Frederik Birk voldsomt imponeret: ‘Dyb respekt!’


TOPNYHED

Thomas Frank: Den turnering er totalt latterlig


Sædet brænder

Brøndby slår AGF og er på medaljejagt

Kongekamp – hyldet af Brøndby Stadion!

Melvin Kakooza jubler: Jeg er utrolig stolt

AGF-profil vil passe perfekt i Vejle

Så du det? AGF-fans med stikpille til Brøndby

Sådan gik det, da Brøndby vandt over AGF

Dansk tv-stjerne som klubejer? ‘Må tiden vise’

Opstillinger: Han erstatter Jacob Rasmussen

Thomas Frank: ‘Jeg husker tydeligt Frederik’

Thomas Frank åbner døren for dansk superstjerne

‘Det var unfair og faktuelt forkert’

Færdig som Premier League-træner

Dansk keeper raser: De kaster mønter på mig

225 millioner i årsløn – er det hans nye klub?

Bundgaard i svær situation: ‘En belønning’

AGF-profiler: Den Brøndby-kamp var vildest

– Jeg er så træt af VAR!

Bischoff i klemme? ‘Det kan man måske sige’

Frygtelig Kina-start af Ohi Omoijuanfo

Provstgaard hyldes efter debut: ‘Utrolig’

DBU henter ny topchef i Brøndby