Hellere Lössl og Lukakus ærlighed end tom PR

Lederen er fra Tipsbladet fredag – du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet hver fredag.

Der er i den grad blevet skudt med skarpt i den seneste uges tid, hvor transfervinduet er åbnet for januarhandler.

I FC Midtjylland kunne man helt sikkert have undværet balladen omkring Jonas Lössl, der blev udlejet til Brentford samtidig med en forlængelse af unge Elias Ólafsson, som tydeligvis skal være førstemålmand fra nu af.

Der kom ekstra benzin på bålet tirsdag, hvor landsholdsmålmanden i interview med TV 2 sagde, at det ikke er en mulighed for ham at vende tilbage til FC Midtjylland, selvom kontrakten løber indtil 2025, og at denne hårde afsked med FC Midtjylland skyldtes forventninger til klubben og et ophold, der ikke var blevet, som Lössl havde forventet.

I London havde Romelu Lukaku den verbale seksløber fremme i et interview med den italienske gren af Sky Sports. Belgieren fik blandt andet sagt noget, der kunne tolkes som, at han egentlig hellere ville være i en af de tre helt store klubber i verden, som åbenbart ikke er Chelsea men FC Bayern, FC Barcelona og Real Madrid, og han talte også om skuffelsen ved at være på bænken i Chelsea og lysten til en dag at vende tilbage til Inter.

Holdkammeraten Andreas Christensen har ikke udtalt sig for nylig, men til gengæld sendte han et så tydeligt signal, som man overhovedet kan, da Ekstra Bladet og B.T mandag kunne fortælle, at danskeren er skiftet til agentfirmaet KIN Partners.

Med kontraktudløb i Chelsea 30. juni og frihed til at forhandle med gud og hver klub fra nytår, behøver man ikke være transferguru for at se, at det er en afsøgning af markedet for en stor og fed kontrakt og opgave fra sommer, og et signal til Chelsea om at snitte næste kontrakttilbud til, så det passer danskeren, hvad end det er i form af løn, kontraktlængde eller en mulighed for at prøve noget andet i karrieren om et par år.

Jeg forstår til fulde, at FC Midtjylland og Chelseas ledelser og ejere ikke er ret imponerede over disse tre spilleres handlemåde.

Romelu Lukaku blev sat af til sidste weekends vigtige topkøb mod Liverpool, og selvom jeg ikke er et sekund i tvivl om, at han som altid bare talte fra hjertet, og at vi mere end nogensinde har brug for mere ærlighed i fodbold, er cheftræner Thomas Tuchel og holdkammeraternes irritation fuldt forståelig.

Ytringsfrihed er ikke lig med ytringspligt, hvis du dermed vader på dine holdkammerater, dine fans og i øvrigt også fansene i eksklubben Inter, der er noget uforstående overfor, hvorfor Lukaku dog så skulle væk sidste sommer efter beskedne to års ophold, hvis han knuselskede klubben så meget. Så Tuchels vragning var fuldt berettiget – at være ærlig betyder ikke, at man dermed er fritaget for ansvar og eventuelle konsekvenser af det, man siger.

Jonas Lössl har med stor sandsynlighed brændt alle broer til FC Midtjylland med sine udtalelser til TV2, og givetvis til store dele af fanbasen.

De fleste i den situation ville bare have sagt nej til et interview, var skiftet videre til sommer og havde gjort gode miner til slet spil eller i hvert fald et kollapset forhold.

Men hvad foretrækker vi egentlig?

Man er velkommen til at mene, at jeg bare vil have bål og rav i gaden, fordi jeg er chefredaktør. Men hvis jeg skal vælge mellem intetsigende høfligsfraser, der skal dække over virkeligheden, og så sandheden, foretrækker jeg altså mere af det sidste, også når det nogle gange gør ondt.

Som regelmæssige læsere også vil vide, er jeg generelt noget forundret over balancen mellem den loyalitet, mange forventer at spillere udviser overfor klubber og fans, og omvendt. Spillere skal ryge og rejse i det sekund, klubber og fans gerne vil have det, om de så skal gå 90 procent ned i løn, og forlænge i det sekund, klubben og fansene kræver det, gerne på en så klubvenlig kontrakt som muligt.

Sandheden kan gøre ondt som i Lukaku og Lössls tilfælde, og når en spiller som 'AC' afsøger markedet i stedet for at lave op til et klub- og fanetableret kodeks for korrekt, loyal adfærd. Spillerne skal også bære ansvaret for deres ord og handlinger, så helt fair, at Chelsea skyder tilbage mod Lukaku, og hvis FC Midtjylland og fansene på et tidspunkt gør det samme mod Lössl. Tirsdagens mærkværdige undskyldning fra Lukaku på Chelsea TV havde jeg dog gerne været foruden, det ved første øjekast virkede noget forceret og i øvrigt også unødig for mig at se.