Op til fredag formiddags bombe af en trænerfyring i Lyngby skrev vi på redaktionen på tværs af landsdelene om, hvad der kunne være på vej, da rygterne begyndte at gå om noget, der var under opsejling.
Var det noget Gylfi Sigurdsson-relateret, nu hvor islændingen måske alligevel ikke vender tilbage til Lyngby?
Et opkøb af Lyngby eller en investering eller samarbejdsaftale, nu vi ved, opkøberne cirkler omkring klubben og dansk fodbold?
Undertegnede foreslog et farvel til Magne Hoseth, men jeg troede ikke rigtig på det, selv om starten i Lyngby har været bekymrende med usikkert spil foruden de to nederlag.
Det viste sig så at være det rigtige gæt: Den norske eks-FC København-spiller og Klaksvik-træner med gigantisk succes på Færøerne og i Europa var efter kun 50 dage færdig.
Superligaens bund er en utaknemmelig størrelse.
Den går fra Hvidovres 12. plads, reelt Vejle som 11, fordi Hvidovre er så håbløst bagud, op til syvendepladsen, og det er både sportsligt og på de større, økonomiske linjer.
Der skal så lidt til, før man er en af de klubber, der er i overhængende fare for at ryge i den sorte 1. Divisions-gryde, og det må simpelthen være den frygt, der får Lyngby til at trykke på knappen allerede nu.
Ikke så meget på grund af stillingen, forstås, men det, Lyngby-ledelsen må have set som supplement til det bekymrende spil, vi har set i to Superliga-kampe.
Jeg hælder mod den forklaring: At Lyngbys ledelse hurtigt har fundet ud af, at man ganske enkelt har castet den forkerte person til det svære job, det er at styre en klub i mere eller mindre permanent nedrykningsfare og efter en Superliga-start, hvor Vejle med flere lovende offensive forstærkninger ser livsdygtige ud efter i lange perioder i efteråret at have været totalt væk offensivt.
Og hvis det er tilfældet: Puha for en fejltagelse!
At Freyr Alexandersson var en 'flight risk' var åbenbart, ikke ment som noget negativt, men fordi han havde gjort det så godt, at flere større klubber, også flere end I har kendskab til pt, forsøgte at lokke islændingen væk.
Og så gør det altså særdeles nas, når man nu må have haft den viden i Lyngby-ledelsen og derfor har haft en vis mulighed for at forberede sig, at man ansætter den helt forkerte træner. Det kan simpelthen ikke tolkes anderledes, når manden kun får 50 dage, og dermed ikke en ærlig chance for at få sine idéer til udtryk.
Ok, det kan selvfølgelig tolkes anderledes. Som at man er gået i panik efter en dårlig start, eller der er sket noget konkret, udløsende, ud over Lyngbys melding om manglende tro og dårlig stemning internt.
Det gør så ikke sagen bedre.
Lyngby skal på 13 kampe finde melodien, og må vel kyle de seneste 50 dage i skraldespanden som totalt spildte, med mindre der er noget, jeg misforstår i meldingerne og i beslutningen.
Der er 39 point at spille om, så naturligvis kan det gå godt for Lyngby. Det er en spillertrup, der efter min mening er rigeligt med gods i, og for mig at se er der ingen afgørende grunde til, at Lyngby bør være større favorit til at ryge ned end Vejle, Viborg eller OB.
Lyngby må håbe, man har handlet rettidigt, og selve fyringen efter to runder ser jeg ikke nødvendigvis noget forkert i, hvis ellers rationalet er det rette. Nogle fejl retter sig overhovedet ikke over tid, tværtimod.
Men den her gigantiske fejlansættelse er ikke omkostningsfri – den kan i sidste ende koste en tur i 1. Division i en særdeles tæt Superliga-sæson, og Lyngby kommer under et uvant pres på med ekstra opmærksomhed efter et så fejlslagent forløb.
