Tipsbladet i Parken: Det er svært ikke at få fornemmelsen af, at det hele er lidt midlertidigt denne sommer i FC København.
På banen fra start torsdag aften mod Kilmarnock var Trott, Falk, Froholdt og den nye mand Giorgi Gocholeishvili, der skal tegne holdet i denne og sikkert kommende sæsoner, det skal Gabriel Pereira og Munashe Garananga, der torsdag sad ude på bænken, sandsynligvis også.
Men der var også tæt på en halv startopstilling, der i højere eller mindre grad har været exit-rygter om denne sommer, og det er altså med 10 dages tid tilbage af transfervinduet og 17 spillerafgange allerede.
I det lys har det fyldt meget, at senest Alexander Simmelhack (Silkeborg IF) og Thomas Jørgensen (Viborg FF) er blevet solgt, efter Højlund-tvillingerne og Noah Sahsah har forladt klubben.
For hvad sker der for at lade så mange egne talenter gå, når FC København begynder forfra efter to års store succeser, endelig har plads i førsteholdstruppen til talenter og endda har hyret chefen for den ekstremt succesrige talentudvikling som ny sportsdirektør?
Det er jo en besnærende tanke.
Thomas Jørgensen og Oscar Højlund i lære på midtbanen hos Thomas Delaney og Mohamed Elyounoussi, Simmelhack og Emil Højlund som sultne unger løver til konkurrencen i front, hvor Orri Óskarsson har vist vejen.
Det er jo lige sådan, det skal være, også i store klubber som FC København, med spillere, der ikke skal til at lære dansk fodbold og slet ikke klubben at kende.
Skal jeg være hård ved FC København, mangler de jo en satellitklub eller nogle gode samarbejdsklubben at leje spillere til, som eksempelvis konkurrencen FC Midtjylland gør med Mafra og en række af FCK's kolleger i Europa har praktiseret i årevis.
Det er også en barsk løsning, som det at sælge de unge mennesker relativt billigt er, men skulle FC København udelukkende tænke på egne interesser, ville det jo være en måske bedre og i hvert fald en anderledes løsning end at slippe de unge mænd, før de dårligt nok har spillet i FC København.
Men det er også der, FC København for mig at se sandsynligvis vælger rigtigt her i sommeren 2024.
Foto: Alamy
Der er intet mere tillokende end et talent og tanken om, at her løber en kommende international topspiller, der kommer i Champions League og får en fin landsholdskarriere.
Man har ikke rigtig set de unge begå fejl, det er friskt og spændende, følelsen er ofte, de kun kan overraske positivt, og de seneste års vilde talentfokus har ikke mindsket idéen om, at de unge bare skal have chancen for at blive topspillere.
Den tanke er jo ikke mindre lokkende en kølig gråvejrsaften som i torsdags i Parken mod et defensivt skotsk hold – er det ikke lige der, ungdommens energi, vovemod og store talent kan løfte det hele?
Det populære svar er 'ja', det realistiske er nej.
Victor Froholdt, William, Orri Óskarsson og Roony Bardghji, når han en dag kan spille fodbold igen, spiller, fordi de viste nok til at få chancen og har haft tålmodigheden, og fordi FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup og den sportslige ledelse ser for sig, de kan være med til at vinde guld til maj og nå langt i Conference League i foråret.
Resten af FC Københavns startopstilling og det meste af bænken skal være stjerner eller hamrende dygtige stjernefrø, der har gode muligheder for at få FCK tilbage i på Superliga-tronen og Champions League.
Glem idéen med at give en ung spiller, man ikke er meget sikker på, chancen med en masse spilletid i en halvsæson. Den spilletid er en hamrende værdifuld ressource i FC København, og jeg kan love jer, FCK, med rette, ikke ville få ét eneste rosende ord for at spille med de unge, ligge nummer fire i vinterpausen og være ude af Conference League.
Det er benhårdt at se den udrensning, sommeren har været for FCK-talenter, der måske kunne have fået chancen, men jeg tror også, FC Københavns ledelse har fat i den lange ende her.
De færreste kender de her unge spillere bedre end trænerne og lederne i FC København, og så må man løbe risikoen for, eller forhåbentlig rettere håbe på, en eller flere af de dygtige unge spillere får deres gennembrud et andet sted takket være spilletid, de ikke kunne få i Parken.
Og så skal FC København på sigt også finde ud af, hvad man gør ved dette mellemtrin, der ligesom hos Premier League-klubbenne er så svært fra U/19-holdet til succes i Superligaen.
Lette løsninger findes ikke, men FC København gør klogt i at søge dem, så man ikke står i en situation, hvor man lidt af nød og lidt af hensyn til spilleren samt tvivl om hans fremtidige niveau sælger eller giver ham væk, hvis man egentlig helst vil holde ham i systemet.
