Før FC Midtjyllands skæbnekamp: 10 markante problemer i Europa

For at forstå nutiden kan det være en god idé at forstå fortiden.

Tipsbladet har gjort arbejdet for FC Midtjylland og har gennemgået de 10 kampe, der siden 2016 har sendt det nuværende mesterhold ud af fire gange Europa League og en enkelt gang fra Champions League.

Hele analysen med holdopstillinger, chancefordeling og kampforløb kan læses her.

Men hvad kan man så lære – og tage med – forud for onsdagens uhyre vigtige kamp i den bulgarske provinsby Razgrad mod stærke Ludogorets?

Læs også:Claus Steinlein før CL: Har ikke været gode nok til at skaffe klubpoint

Her er 10 problemer, FC Midtjylland skal løse i Europa

1: Offensive dødbolde
Det var ikke sådan, at FC Midtjyllands styrke på offensive dødbolde decideret forsvandt, men nogen stor fordel var de mange hjørnespark, frispark og indkast ikke for FC Midtjylland i Europa.

Modstanderne var velforberedte, de lod sig ikke kyse fysisk, og taktisk havde FCM ikke meget, der kunne overraske rivalerne.

2: For lidt fart på midtbanen
Mod alle modstanderne, på nær det aldrende og kompakte Osmanlispor-mandskab, havde FC Midtjylland gentagne gange svært ved at fange modstanderens midtbanespillere og backs, når disse trak ind i banen.

Det gik simpelthen for stærkt for FC Midtjyllands centrale midtbane, når modstanderne skulle fanges, og derfor kom en betydelig del af modstandernes mål gennem opspil i midten af banen eller på skud fra kanten af feltet, som var relativt store chancer, fordi FC Midtjyllands spillere ikke fik sat boldholderen og afslutteren under pres.

Tim Sparv og Jakob Poulsen var suveræne i Superliga-sammenhæng, men der er kommet betydelig mere hurtighed på pladserne med Frank Onyeka og Jens-Lys Cajuste som forventede startere mod Ludogorets.

LÆS OGSÅ: FC Midtjylland - fire års store nedture i Europa

3: For dårligt restforsvar
Før vi giver skylden til et par ældre midtbanespillere, er det vigtigt at pege på en endnu vigtigere faktor – FC Midtjyllands restforsvar.

Begrebet restforsvar dækker over, hvordan holdet er positioneret, hvis man taber bolden eller manden nærmest boldholder bliver overspillet. Og der kan man bare konstatere, at FC Midtjylland i alt for mange tilfælde er blevet fanget fremme på banen og har efterladt forsvar og central midtbane med meget svære løbedueller og en boldholder hos modstanderen i fri galop mod FC Midtjyllands felt.

Det er helt fair at tage risici, men man skal tage de rigtige, og det har FC Midtjylland alt for ofte ikke gjort.

4: Defensive dødbolde
I offentligheden hedder det sig, at FC Midtjylland er enormt stærk på dødbolde, men man kan godt spørge sig selv, om det også gælder de dødbolde, FCM skal forsvare på.

FC Midtjylland har gode individualister til at forsvare standardsituationer, men mod Malmö forrige år var FCM også på hælene på dødbolde. Det er måske for meget at tale om en svaghed, men det er en vigtig nuance at have med, at langt størstedelen af FCM's dødbold-fokus tidligere har været på, hvad man gjorde offensivt, ikke defensivt.

Læs også:Riddersholm overrasket over hvor omfangsrigt Guld Glen-imaget er

5: Fysisk overskud i Danmark forsvinder
I Superligaen har FC Midtjylland i hele perioden været blandt de fysisk stærkeste mandskaber, og i begge mesterskabssæsoner har man været fysisk stærkest og haft mere energi end rivalerne, især i den afgørende fase af sæsonen.

Det overskud har ikke været lige så markant tidligt i sæsonerne, og i Europa har det været mere eller mindre ikke-eksisterende mod rivaler, der måske ikke var store af navn men havde trupper, der fuldt ud kunne matche FC Midtjyllands fysik på forskellig vis.

Hjemme i Superligaen knækker FC Midtjylland mange modstandere på fysikken, men det har man ikke formået en eneste gang i de afgørende Europa-kampe de seneste fire år. Comebacket efter en meget dårlig første time i Malmö for to år siden var fint, men det var mere held og mod end god fysik, der gjorde udslaget.

6: For dårlig til at forsvare føringer
Mod Apollon og Astana smed FC Midtjylland i tillægstiden værdifulde krydser med tilhørende udebanemål, og hjemme mod Apollon lod man sige igen overliste på en hurtig omstilling. 0-1-målet mod Malmö på hjemmebane forrige år var i sandhed heller ikke meriterende, når man havde det resultat, der kunne sende holdet videre.

Brian Priske talte i Tipsbladet tidligere på året om kampe, der har været for åbne, og det gælder ikke mindst de gange, hvor FC Midtjylland faktisk har ligget til at gå videre. Der nytter det ganske enkelt ikke noget, at man lader sig fange i kontraløb – det er noget af det mest graverende, der går igen i FC Midtjyllands nyere europæiske historie.

LÆS OGSÅ: FC Midtjylland - fire års store nedture i Europa

7: Små chancer, dårlig udnyttelse
FC Midtjyllands chanceudnyttelse i afgørende Europa-kampe har ligget langt under niveauet i Superligaen, og man har også haft problemer med at spille chancerne store nok.

En betydelig del af problemet er det manglende fysiske overskud og den fordel på dødbolde, der forsvinder, men man ser også, hvor meget det kræver at skabe chancer i Europa, selv mod hold, der ikke smager af det helt store ud over et Rangers-hold, der med Steven Gerrard som manager og dygtige spillere i startopstillingen var langt bedre, end nogen i Danmark vidste.

8: Europæisk kvalitet koster kassen
Det leder over i de ni scoringer i ti kampe, og den individuelle kvalitet.

Når man genser de afgørende kampe siden 2016, skiller Alexander Sørloth sig ud ved det blotte øje med sin store fysiske styrke og udmærkede topfart, som var tæt på at gøre forskellen mod Apollon i 2017. Gustav Wikheim scorede et par spektakulære mål, mens Paul Onuachu generelt skuffede og de øvrige offensive folk som oftest kom til kort.

Som Rasmus Ankersen var inde på i et nyligt interview med Euroman, er en del af vejen til europæisk succes simpelthen, at FC Midtjylland bruger flere penge på et par ekstra store individualister, og forskellen var til at se med det blotte øje, når FCM var oppe mod europæiske profiler som Malmös erfarne afslutter Marcus Rosenberg, Astanas forrygende langskytte Laszlo Kleinheisler og Rangers' eftertragtede colombianske angriber Alfredo Morelos, der snart kan ryge til Lille for tæt på 200 millioner kroner.

9: Manglende held
Sidst men ikke mindst skal man ikke underkende, hvor meget tilfældigheder betyder, især når alt afgøres på 2X90 minutter.

Med lidt mere held kunne FC Midtjylland sagtens være kommet forbi Apollon og FK Astana, også selvom midtjyderne langt fra spillede optimale kampe.

Så havde stået med et ekstra Europa League-gruppespil i 2017/18 og med lidt mere held også en tur i Europa League i 2018/19, og så havde historien om FC Midtjylland og Europa været en markant anden, end den er nu.

LÆS OGSÅ: FC Midtjylland - fire års store nedture i Europa

10: Koefficienten bider FCM bagi
Havde FC Midtjylland slået Apollon og hentet bare lidt point i et gruppespil i 2017/18, kunne man meget vel have haft point nok på den europæiske rangliste til at være seedet i 2. kvalifikationsrunde i årets Champions League.

Så kunne man have haft en modstander som Celje eller Tirana i stedet for Ludogorets, to klubber der er mindst et par niveauer under de nidobbelte bulgarske mestre.

Det var sort uheld for FC Midtjylland, at man sidste år trak Rangers FC, efter de i årevis havde været ude af europæisk fodbold efter deres tur i de lavere skotske divisioner.

Taber FC Midtjylland til Ludogorets, bliver problemet med de få koefficientpoint muligvis båret videre til de kommende sæsoner, så også af den grund kunne FCM virkelig bruge en sejr i Bulgarien onsdag, som samtidig som minimum vil garantere FC Midtjylland at være seedet i sidste runde af Europa League-kvalifikationen, hvis man efter at have slået Ludogorets i 2. runde i Champions League-kvalifikationen ryger ud som useedet mod et af de stærke hold i 3. CL-kvalifikationsrunde.

Læs også:FCM forlænger med Nicolas Madsen: Kan udvikle sig til en topspiller

Læs også:FCM arbejder på at forbedre offensiven: Stiller sig aldrig tilfreds

Læs også:Ludogorets tog storsejr i generalprøve før mødet med FC Midtjylland