Hvorfor er januar-transfervinduet så stendødt?
For ja, det er dødt. Bare sammenlign med for 12 måneder siden.
AaB købte nye folk i et desperat håb om at overleve i Superligaen.
FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF købte hver et par spillere til minimum 15-20 millioner kroner i transfer, og også FC Nordsjælland, AGF og Lyngby var flittige på markedet.
Nogle syntes måske, at sidste januar var lidt stille på Superligaens transfermarked, men det var det faktisk ikke – det var et af de største januar-transfervinduer nogensinde i Superligaens historie.
Og det blev fulgt op med en afsindig sommer, hvor 12 Superliga-klubber i undertegnedes transfer-bogholderi fik 850-900 millioner kroner i kassen på spillersalg og brugte penge som aldrig nogensinde før på indkøb og lønninger.
Som I kan se på vores grafik, er det ikke bare en mavefornemmelse og føle-føle, at januar-transfervinduet i Superligaen i disse dage er dødt – det er det sammenlignet med sidste år.
Det hører med til denne analyse, at meget kan og vil ske her i den sidste uge af transfervinduet.
FC Nordsjælland kommer til at sælge i hvert fald Mohammed Diomande, måske også Ibrahim Osman.
FC København kommer til at hente mindst én målmand og burde vel for den gode mavefornemmelses skyld også have i hvert fald én spiller til i defensiven (ideelt ville være en spiller, der både kan spille midtstopper og defensiv midtbane).
Og lur mig, om ikke også FC Midtjylland traditionen tro har et tidligt transfer-påskeæg gemt oppe i Claus Steinleins ærme, og at Brøndby justerer en ting eller to her til sidst.
Men det ændrer næppe det overordnede billede, og det er der et par gode forklaringer på.
Skæbnedage i London
Hovedårsagen finder vi muligvis i London og Storbritannien, sekundært i Liverpool og Nottingham.
Her er Premier League-klubbernes og deres hovedorganisation ræd for, at den britiske regering vil gøre alvor af truslen om at blande sig i deres affærer ved at oprette et udvalg, der skal tøjle engelsk topfodbold efter års vilde udskejelser på transfermarkedet og med at lukke stort set enhver med milliarder på bankkontoen ind som klubejer.
Hvordan sikrer man, at regeringen ikke blander sig og dermed føjer et stort ønske i befolkningen om at få styr på Premier League?
Det gør ligaen og klubberne ved at puste sig op og vise, hvor store og farlige de selv er, når reglerne skal håndhæves.
Det betyder konkret, at Everton (igen) og Nottingham Forest står til at få frakendt point for at have brudt licens- og FFP-reglerne i Premier League-regi i så voldsom grad, at det skal straffes.
Og på en indtil videre hemmeligholdt dato skal Manchester City også stå skoleret i et udvalg for hele 115 brud på licens-reglerne i selvsamme sagskompleks, der blandt andet faldt i UEFA-regi på grund af forældelsesfrister, noget der ikke findes i Premier League-regi.
'Who cares, jeg går kun op i, hvorfor min Superliga-klub ikke henter spillere,' tænker du måske.
Det kan godt være, du er ligeglad, men det er din Superliga-klub ikke.
For Premier Leagues angst for at få ørerne i maskinen har fået dem til at træde bremsen helt i bund på transfermarkedet.
Altså, selvfølgelig sker der noget nu her. West Ham kunne sagtens ende med at betale 150 millioner kroner plus det løse til FC Nordsjælland for Ibrahim Osman, hvilket FCN bare ikke kan sige nej til, når vi nu reelt ikke ved, at Osman indfrir eller overhovedet har det potentiale, vi alle tror. Og så handler FCN selv ind.
Men når Premier League ikke køber ind, køber klubberne i de øvrige topligaer og dem i laget under heller ikke nær så meget ind, og hvilket fodbold-eksportland går det ud over? Danmark.
Det hører også med til historien, at Superliga-klubberne handlede ind som aldrig nogensinde før i 2023, i hvert fald hvis vi måler på transfersummer.
Over en milliard kroner blev der købt ind for, og så kender vi jo alle lige at tage januar på bønner og datovarer, indtil kontoen ser lidt mere fornuftig ud igen, ikke?
Men denne måned er et meget godt eksempel på, hvordan dansk klubfodbold og især dets transfermarked ikke eksisterer i et vakuum, hvor alt afhænger af, hvad Peter Christiansen, Carsten V. Jensen, Peter Sand og Stig Inge Bjørnebye vil.
Skal Roony Bardghji, Nicolai Vallys, Ibrahim Osman eller Franculino afsted, afhænger det enten direkte eller indirekte af, hvad Premier League-klubber træffer af valg i de kommende døgn, og det er værd at have i baghovedet, når man bander over, om direktøren i favoritten er faldet i søvn eller taget på skiferie.
Fodboldverdenen har aldrig været mere international og global, så det er en god idé at have et vågent øje på, hvad der sker i London, Manchester og Liverpool de kommende døgn, fordi det meget hurtigt også kan sætte fut i Superligaen op til transfer-deadline.
