– Er han blevet vanvittig?

NYHEDSOVERBLIK: Fem kampe tilbage i Superligaens efterår, fuldt fart på i Newcastle og Manchester, tilskuerproblemer i Århus og Gianni Infantinos vanvidsprojekt i FIFA. Tipsbladets chefredaktør ser tilbage på ugens største begivenheder og det, der venter i weekenden.



Newcastle og Premier Leagues ny virkelighed
Newcastle United lagde ud med et 2-3-nederlag til Tottenham i den ny æra, der blev indvarslet med Saudi-Arabiens køb af klubben 7. oktober, et køb der skete sammen med to mindre investorer, der hver får 10 procent af klubben.

“No noise from the Saudi boys!” sang Tottenhams fans, da sejren var i hus, og overtagelsen er da også dybt kontroversiel, da Saudi-Arabien er et af verdens mest lukkede og brutale diktaturer, der sammen med Kina er blandt de flittigste på planeten til at benytte sig af dødsstraf.

Det har været et par intense uger med massiv kritik af den sports washing, Saudi-Arabien forudsiges at ville bruge Newcastle til, en masse transferrygter, en fyring af Steve Bruce et par dage efter Spurs-kampen og en masse åbne spørgsmål om, hvad der præcis skal ske.

Fredag bragte Tipsbladet fem sider om overtagelsen – tre sider, der beskrev selve overtagelsen, udsigterne for Newcastle og den massive kritik, Saudi-Arabien får, og så to sider med en dansk fan, der fint reflekterer over de blandede følelser, man som tilhænger sidder tilbage med.

Begge de historier kan I se mere til i de kommende timer på tipsbladet.dk og forud for Newcastles kamp mod Crystal Palace klokken 16 lørdag eftermiddag.

Her vil jeg nøjes med at konstatere, at Saudi-Arabien virkelig kan vende fodboldverdenen på hovedet i de kommende måneder og år, hvis man er villig til at bruge pengene, og at Saudi-Arabien er en særdeles kontroversiel ejer, som jeg skrev om for nylig, da Lionel Messi medvirkede i en storstilet reklame for en stor kulturfestival i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

Farcen omkring VM hvert andet år
Det har været en vild, vild uge – igen – i FIFA-land.

Kort fortalt havde FIFA's præsident, Gianni Infantino, sat næsen op efter, at der skulle indføres VM hvert andet år, noget han har ført en stor og dyr kampagne for gennem FIFA og en masse stedfortrædere, eksempelvis 80 tidligere topspillere, som blev inviteret til Qatar i begyndelsen af september for at tale varmt om forslaget.

Arsène Wenger, Yaya Touré, Javier Mascherano med flere har været blandt dem, der siden foråret er blevet sendt i byen for at storrose planen med et 48-hold stort VM hvert andet år (læs mere her i min leder fra slutningen af august), og man kunne undervejs i sommer og i september forstå, at den gode FIFA-præsident havde meget stor opbakning til forslaget.

Men – men – men – nu har Gianni Infantino fået modstand.

De europæiske lande og UEFA har gradvist skruet op for tonen i de seneste uger, og i denne uge blev det bemærket i udlandet, at Kasper Hjulmand meldte kraftigt ud mod konceptet med VM hvert andet år.

Det samme gjorde Norges landstræner, Ståle Solbakken, i øvrigt også i Tipsbladet i den seneste landsholdssamling.

Og så bragede det for alvor løs tirsdag og onsdag, hvor en række europæiske forbund direkte lod forstå, at de var klar til at melde sig ud af FIFA, hvis VM hvert andet år blev indført.

Tirsdag var der et møde i FIFA, hvor blandt andre de kritiske europæere kom til orde, og efter et senere møde i FIFA's øverste råd, FIFA Council, hvor blandt andre UEFA's præsident, Aleksandar Ceferin, sidder med, begyndte Gianni Infantino at slå bak.

– Jeg tror på, at vi kan nå en konsensus, for som jeg har sagt fra begyndelsen, så skal vi kun forandre tingene, hvis vi er helt sikre på, at det er gavnligt for alle, sagde Gianni Infantino på en pressekonference sent onsdag eftermiddag, hvor FIFA-præsidenten efter måneders selvsikker promovering af forslaget med VM hvert andet år pludselig var defensiv og nølende.

En af de tanker, Gianni Infantino også luftede, var, at man indførte VM hvert andet år, men at ingen landshold kunne deltage i to VM-slutrunder i træk.

Det førte til en del, mmmh, lad os kalde det 'undren', her udtrykt af forfatter og taktik-ekspert Jonathan Wilson.

Som chefredaktør for Tipsbladet har jeg set en del, også fra FIFA's side.

Men forløbet omkring VM-slutrunden hvert andet år får mig til at overveje, om den gode Infantino er ved at køre helt af sporet.

Der har bruset en storm i kulissen med først Super League og siden planen om VM hvert andet år, et forslag der er populært blandt Gianni Infantinos vælgere i Afrika, Stillehavet og de mindre fodboldnationer i Caribien og Asien såvel som i Europa, hvor nogle fodboldledere uden moralsk kompas og tanke på fodboldens ve og vel givetvis har ladet sig forføre.

Men klichéerne om, at VM hvert andet år er bedre for fodbolds udvikling, for spillet i mindre fodboldnationer og for fodboldens fremtid og en ungdom, der åbenbart slet ikke kan leve uden VM hvert andet år (det har Infantino selv sagt, præcis som Andrea Agnelli og Florentino Pérez sagde om Super League) er decideret ulækkert.

Dels fremmer disse forslag ingen andre end Gianni Infantinos direkte base – det vil sige vælgerne ved FIFA's præsidentvalg i 2023 og nogle få hundrede eller få tusinde mennesker, som vil få del i de ekstra midler, FIFA vil uddele fra de ekstra VM-slutrunder.

Og dels er det et rent fatamorgana, at de penge nogensinde skulle fremme fodbolds udvikling – tværtimod vil VM hvert andet år smadre de regionale slutrunder og bare centrere ressourcerne omkring en snæver elite endnu mere, end de er i dag.

Er Gianni Infantino blevet vanvittig? Tror han virkelig på det, han har arbejdet for?

Eller er det mere kynisk end som så?

Det ser unægtelig ud som om, at FIFA-præsidenten og hans allierede har været villige til at starte en krig om fodbolds fremtid og er det muligvis stadigvæk, og det først og fremmest for at tjene nogle penge til sig selv eller i Infantinos tilfælde at blive genvalgt.

Gianni Infantino og hans støtter står tilbage uden troværdighed efter de seneste måneders forløb, og det samme kan man sige om deres forsikringer om fremskridt for migrantarbejdere og menneskerettigheder i Qatar, når de gladelig giver klub-VM til De Forenede Arabiske Emirater, igen uden at overholde egne regler om at gøre overholdelse af menneskerettigheder til et krav til potentielle værtsnationer for store fodboldturneringer.

Tilskuerknas i Århus

Det var en lidt træls mandag for AGF, der fik en negativ tilskuerhistorie ud af at spille for fulde huse mod AaB, som man også slog.

For mange sæsonkortholdere måtte gå forgæves sammen med det, der virkede til at være tusinder af andre interesserede, der ville til fodbold i landets næststørste by.

I samarbejde med en sponsor havde AGF givet fri entré til kampen med den vigtige betingelse, at dørene blev lukket, når stadion var fyldt.

Der kom så langt flere gratister, end AGF havde forventet, og derfor måtte sæsonkortholdere altså gå forgæves.

Det er ikke første gang, AGF har haft problemer, når man har givet fri entré – der var også knas til en kamp mod Silkeborg for to år siden.

Herfra skal lyde en opfordring til ikke at gentage denne fadæse, hvis jeg må bruge det ord om loyale fans, der ikke kommer ind til en kamp.

Der er allerede rigelig ballade omkring placeringen af det nye stadion, som altså snart skal på skinner – den her type Århus-historier er der ikke brug for længere.

En øv-omgang i Europa
Ved middagstid torsdag sad jeg på Tipsbladets Facebook-side og talte om, at nu skulle det altså være nu med sejre fra andre danske hold i Europa end FC København.

Det gik. Ikke.

Og så tabte FC København endda.

Brøndby IF? De var som ventet oppe mod overmagten.

Ja, kun Randers kunne smile på vej hjem fra kampen – Stephen Odey viste igen, hvor sublim en spiller han er. Randers skal vist til at slå til, hvis ikke Odey skal spille i en betydelig større klub eller liga fra næste sommer.

Det efterlader Superligaen med lidt af et hul i den UEFA-ranglistestilling, vi efterhånden har omtalt mange gange på tipsbladet.dk.

For Superliga-klubberne vil så gerne holde fast i mindst en 15. plads, så man har to hold i Champions League-kvalifikationen og adgang til Europa League-kvalifikationen for pokalvinderen, men sådan ser det altså ikke ud til at gå.


Tilbage står, at de danske hold er under pres før de sidste tre spillerunder, ja allerede om små to uger er der returkampe mod Røde Stjerne, Rangers FC, PAOK og Jablonec.

Konkurrencen i Europa er hård, fortidens synder i form af glippede gruppespil fylder også, men det hjælper ikke så meget på, at det er i de næste seks uger, Superligaens europæiske skæbne potentielt afgøres.

Lige om hjørnet i 2024 bliver de tre europæiske turneringer lavet totalt om med langt flere kampe, og det vil ikke være heldigt at droppe ud af det gode selskab i Top 15 i 2023, som er det, Superliga-klubberne spiller om lige nu, om end de kan blive reddet, hvis skillelinjen flyttes ned til et sted omkring 17. til 19. pladsen på UEFA-ranglisten.

Summa summarum: Vind nogle kampe, hvis I vil det her igen om to-tre år, når Europa-toget for alvor sætter damp på kedlerne.

I weekenden holder vi øje med:
Alle søndagens vilde storkampe med El Clásico, Manchester United-Liverpool, danskeropør mellem Brentford og Leicester, West Ham-Tottenham, Inter-Juventus, Roma (av for en snitter i Europa, José Mourinho!)-Napoli og så selvfølgelig Superliga-lækkerbiskenerne Brøndby IF-FC København og Randers FC-AGF.

Hvor mange mål, Bayern München scorer mod Hoffenheim lørdag eftermiddag – der er deadline for stemmer til Ballon d'Or på søndag, Robert Lewandowski...

Og så en divisionsanbefaling:
Aarhus Fremad-Brabrand IF.
Riisvangen Stadion
Lørdag 14.00
Kan ses:
Ved at dukke op på stadion i det nordlige Århus (og måske på en stream et sted?)

Det er Århus-derby, når det er bedst: Søens folk fra Brabrand IF mod Aarhus Fremad i 2. division.

Ingen af de to hold kommer til at blande sig i oprykningskampen til 1. division, men hvis man er til hygge og god fodbold, er der få bedre steder at være i verden lørdag eftermiddag.

Her kan du læse vores tidligere udgaver af nyhedsoverblikket og se, hvor rigtigt og forkert vi ramte.

7. august: Brøndbys "venner" og dansk klub-dramatik
14. august: Hvorfor sejler COVID-19 for BIF og FCM?
21. august: Pokerspil om Danmarks dygtigste teeanger
4. september: Er AGF's nye mand 15 millioner værd?
11. september: Gør FCM klogt i at skyde på Sory Kaba?
18. september: Har fodbold et problem med vold mod kvinder?
25. september: FCM og FCK gav 30+ millioner: Hvor skal de spille?
2. oktober: Nu skal FCM&Brøndby vinde og hjælpe FCK i Europa
9. oktober: Glem Solskjær - her er Man Uniteds rigtige problem
16. oktober: Skal FCK, Brøndby eller Randers sælges næste gang?





Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste spillere



LIGE NU

Tæt duel: Brøndby-stjerne vinder Det Gyldne Bur


Forsvarer formsvag Andri Gudjohnsen

Haaland cementerer forløsende City-sejr



Vild Premier League-rekord

FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’

Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga

FCK skal møde Tysklands ‘Sir Alex’

Storspillende dansker har Messi-drøm



INTERVIEW

– Jeg vil aldrig sige nej til Brøndby-skifte


Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd

Far lønforhandlede med søn

Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger

Peter Schmeichel gik amok



TOPNYHED

Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud


Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper

Monstersalg: FCK-boss blæst bagover

I centrum før Brøndby-kamp – nu er den gal igen

Langtidsskadet dansk stortalent forlænger til 2028

Hård kritik af Rasmus Højlund


TIPSBLADET SPECIAL

Bullseye: ‘En fuldstændig fænomenal transfer!’


Eksperter i chok: FCK køber én til denne position

Drømmer om at leje German Onugkha

Pludselig dukkede Braithwaite op – så jublede de

Her er FCK’s modstander i Conference League



Spotpris: Så billig er Superligaens bedste spiller

Kasper Dolberg melder klart ud om transfer

Patrick Dorgu har sagt ja til denne klub

13 skarpe til lørdagens Tips 13

Vildt sympatiske Schmeichel hyldes: ‘Uhørt klasse’

‘AC’ forventes at få comeback i Saudi-Arabien

Dansker tæt på 10. klubskifte i Italien

Droppet af Randers: ‘Stort mysterie for mig’


INTERVIEW

Roser Mark Strudal: ‘Han er et fedt menneske’


Lurer på Brøndby-stjerne: ‘De skal slå til nu’

Farvel til Brøndby-legende: Jeg var så uheldig

Amorim om United-stjerne: Han er vred på mig

Karakterer: En vanvittig genistreg, Viborg!

Fanklubben: Tidl. OB’er ville passe perfekt i AaB

Björn Wesström fyret

Karakterer: Enmandshær – sikke en åbenbaring

Hylder Bo Henriksen: Vanvittigt hvis det ikke sker

Afsløring: SL-rivaler er vilde med AaB-kaptajn

Milliongave til dansk klub

Nathan Trott overrasket over Neestrup-beslutning

Eksperter uenige: De kommer i pokalfinalen

FCM trækker storklub i Youth League

AaB-chef er rasende over rødt kort!

Afslører planen for Mileta Rajovic

– Vi har samme ambitioner som med Kasper Dolberg og Robert Skov

FC København sælger midtbanespiller

I svime over Thomas Frank: Deres vigtigste våben

Fyret tirsdag: ‘Har allerede fået henvendelser’

Spillede for ærkerivalen, nu er han ansat i FCM

Karakterer: Han ligner et fejlskud, AaB