FC København holder landsholdspause med seks points forspring til FC Midtjylland og otte point til Brøndby IF, efter sidstnævnte fik brudt en flot stime med en decideret røvfuld på udebane i Aalborg, hvor 0-3 var et nådigt resultat.
Så før medaljeslutspillet ligger DM i den grad til FC København, der trods et forynget hold og et efterår med beskedne fire ligasejre i ti kampe i september, oktober og november har alle muligheder for at styre guldet i hus for første gang i tre år.
Det er vigtigt for FC København at få vundet det mesterskab, men den københavnske dominans her i foråret afføder også spørgsmålet, om det er på en billig baggrund, man styrer mod guldet.
Brøndby har solgt en stor del af guldholdet fra 2021 og spillede rent ud sagt elendigt i Aalborg i søndags, hvor undertegnede fik fornemmelsen, at de forsvarende mestre endelig blev indhentet af januarsalgene af Morten Frendrup og Mikael Uhre, to vitale omdrejningspunkter i et stærkt kollektiv, der allerede havde mistet starterne Anthony Jung, Marvin Schwäbe, Jesper Lindstrøm og Hjörtur Hermannsson foruden den vigtige rotationsspiller Lasse Vigen i sommer.
Og FC Midtjylland står med alt andet end imponerende otte point i de seneste otte kampe, kun takket være Henrik Dalsgaards mål i fjerde minut af tillægstiden mod Silkeborg, og en offensiv, der har svært ved at veksle chancer til scoringer samt med at få skabt de rigtige muligheder for de offensive spillere.
Det sædvanlige billede
Vi kan se kvalitativt på spørgsmålet om, hvorvidt guldet er billigt eller ej.
FC Midtjylland er tydeligvis ikke lige så velfungerende, som man troede i begyndelsen af sæsonen, og Brøndby viste svaghedstegn med uafgjort mod AGF hjemme og det klare nederlag i Aalborg efter en overmenneskelig stime med hele ni Superliga-sejre i træk.
FC København-mandskabet udstråler heller ikke, at man er uovervindelig med flere sejre, der skulle slides i hus, og det er ret åbenlyst, at man efter mange udskiftninger i truppen stadig er ved at lære hinanden og spilkonceptet at kende.
Gør det så guldet billigt?
Tja.
Det er rigtigt nok, at der ikke er et forfølgerhold som Brøndby i 2017/18, der fik utrolige 2,25 point per kamp på andenpladsen (på en billigere baggrund end den nuværende, da en Superliga med 14 hold er lettere for et tophold end den nuværende med 12 hold).
Men hvor mange andre gange i nyere hold har der været en toer, der snappede topholdet i haserne og hentede langt over to point per kamp?
Sagen er, at det ikke er sket ret ofte.
I de seneste 12 år er det ud over Brøndby-holdet i 2018 kun FC København i 2012 og 2015 (med hold, der havde betydelige mangler på banen), der som toer i Superligaen har formået at få over to point per kamp, og det er endda medregnet årene fra 2016 til 2020 med 14 hold i Superligaen, hvor det bare var lettere for topholdene at høste point med nummer 13 og 14 i dansk klubfodbold i bedste række.
At FC København lige nu, før de sværere slutspilskampe, har 2,18 point per kamp i grundspillet mod FC Midtjyllands 1,91 bestyrker heller ikke teorien om, at det sandsynlige mesterskab, FC København står til at vinde om to måneders tid, skulle være specielt billigt.
At Brøndby sidste år vandt mesterskabet med 1,91 point per kamp var nok lidt mere billigt med tanke på FC Midtjyllands kollaps i foråret og FC Københavns betydelige problemer sæsonen igennem.
Men så alligevel. I syv af de 11 sæsoner til og med 2020/21 havde Brøndbys 1,91 point per kamp været nok til at vinde guldet, og det er altså vel at mærke inklusiv fire sæsoner fra 2016 til 2020, hvor der var 14 hold i Superligaen.
Jeg tror, der er en tendens til at overvurdere, hvor mange point, Superligaens toer og treer får, og hvordan det sportslige niveau hos toeren plejer at være.
Brøndbys fornemme 2017/18 er virkelig en undtagelse fra reglen både i pointhøst og i sportsligt niveau, og jeg hælder mod at sige, at der ikke var noget specielt billigt over Brøndbys guld sidste år eller det, FC København ser ud til at vinde dette forår.
Og det er I naturligvis mere end velkomne til at være uenige i, uanset klubtrøje og tilhørsforhold. Vi følger op, når sæsonen er spillet færdig, og vi har det endelige billede.

Her er fem bud på en ny AaB-træner

Kvistgaarden forklarer: ‘Nogle rigtig søde øjne’

Hev fat i Achouri: Vi kender jo Felix Beijmo

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’

Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken

FCK på plads i Sverige – kiggede på venstre back

‘Hvad tror du selv? Ingen kommentarer!’

Så presset er din Superliga-klub

I dialog med Brøndby

Sky Sport: ‘PC’ vil hente Neestrup

En genistreg af dimensioner, Neestrup!

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt

Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget
Kære FC København: Hvad venter I på?

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!

Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby

Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske!

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF