I betragtning af at han trods alt kun spillede 21 A-landskampe, er Viktor Fischer en fodboldspiller, der betyder noget for mange mennesker.
For AGF helt tilbage i tiden er han en af dem, der slap væk, hvilket århusianerne siden har repareret på ved at hente Mikael Anderson og Mikkel Duelund, der gik i fodsporene på Viktor Fischer og tog til akademiet i Ikast.
På sin vis er han det også i FC Midtjylland, for han var da om nogen en af dem, man selv skulle have spillet med i stedet for at gribe til et tidligt salg for at fylde en slunken pengekasse, præcis som FCM også gjorde med Joachim Andersen.
Men det største 'what if' må næsten være i Amsterdam, hvor Viktor Fischer en kort, strålende stund simpelthen lignede en kommende Ballon d'Or-kandidat og topspiller oppe på FC Barcelona-niveau, indtil en skade torpederede opturen i de måneder, hvor Fischer gjorde klar til at sige farvel til teenage-årene.
Det blev aldrig lige så godt igen.
Topfodbold kan være møghamrende hårdt, og det var det for Viktor Fischer, i hvert fald set udefra.
Skader var der flere af, også i FC København, hvor Fischer begyndte så fantastisk i 2018, men siden fadede væk, både når vi så ham spille og i de bagvedliggende data, der er blevet så centrale i moderne fodbold.
Ståle Solbakken taler her til aften om ikke at være overrasket, og det kan jeg da heller ikke sige at være efter det, der har lignet frustrerende forløb i Antwerp og senest i AIK, hvor Fischer slet ikke kunne gøre sig gældende, som han selv og vi andre forventede, alt imens 2018-mestrene sank mod bunden i Allsvenskan
Selvfølgelig tænker man 'hvad nu hvis', men jeg synes bestemt ikke, Fischers karriere og virke har været en trist historie, tværtimod.
Det er fair nok, at han har pisset mange af jer af. Gu' har han været øretæveindbydende, især da han kom hjem til Danmark og overhovedet ikke talte i klichéer om at spille for holdet og bøje nakken.
Han ramte en nerve hos andre klubbers fans, og hos nogle var det for meget, men han gav også en verbal lige højre til homofobi og den generelle idé om, at man må sige hvad som helst ved andre, der ikke lige er i ens egen kreds.
Og hvor kunne han dog spille fodbold, når kroppen tillod det.
314 kampe og 81 mål blev det til på klubplan, 45 kampe på ungdomslandsholdene og under Morten Olsen og Åge Hareide på A-landsholdet, tre mesterskaber, en tur til VM.
Viktor Fischer var en fremragende fodboldspiller, så længe han kunne være det, og han bidrog, bevidst eller ej, til at gå gøre op med en konform, konservativ og stereotyp fodboldverden ved at være sig selv.
Han har stensikkert været irriterende at spille mod og somme tider sammen med.
Men Viktor Fischer var én, man forholdt sig til, hvad end man var træner i en Champions League-klub eller stod i kø til pølseboden på et Superliga-stadion omkring 2018 og 2019.
Han var en, selv dem, der ikke fulgte med i resultaterne hver weekend, kendte, og fodbold er en smule fattigere uden ham, selvom der ikke har været mange store oplevelser i de seneste år.
TransferLIVE: Dansker river kontrakten over
Milan og Roma jagter mål og semifinale
Man Utd planlægger store ændringer til sommer
Endnu flere millioner kan vente Superliga-klub
FC Barcelona scorer 100 millioner
Ny FCM-stjerne? Her overgår han kæmpesalg
Brøndby besejret af svenskere
Superliga-klub afviser 112 millioner
Sådan gør din klub i vinterpausen
AGF afviste spansk og hollandsk klub
Transfer? Disse spillere kan forlade Superligaen
Brian Riemer reagerer på danske transfers
Farvel til ny FCK-keeper: ‘Virker meget mærkeligt’
Færdig i Brøndby – dansk klub håber på aftale
‘Alt blev sort. Jeg var i chok’
Kenneth Perez om Brøndby-køb: ‘Han så dårlig ud’
Theo Sander glippede skifte: ‘Jeg var frustreret’
Dybt forundret: ‘De er på Championship-niveau’
Stopper karrieren efter SL-exit: ‘Fældet en tåre’
Ellevild med Diant Ramaj: ‘Storslået handel, FCK’
City brugte flest penge i transfervinduet
Scoop? Han ligner en klassesigning, Brøndby!
Dansk målmand fritstillet på Cypern
Her er Patrick Dorgus løn i Manchester United
Jores Okore er færdig i dansk klub
Angriber får ophævet kontrakten i Sønderjyske
Superligaens tag-selv-bord: Store navne er gratis
Spillere i overskud? Her er transfervinduerne åbne
Vækker opsigt – Kevin Diks topper særlig liste
Ellevild med dansk transfer!
SL-chef: ‘Som at gå 12-runder med Mike Tyson’
– Derfor solgte vi ham til Brøndby IF
Wow – overgår FC København-målmænd med længder
‘Theo Sander var sgu ikke lige min prioritet’
Odgaard og co. med solidt tag på Atalanta
José Mourinho roste ny Brøndby-spiller til skyerne
Bekræftet: Benjamin Tahirovic på plads i Brøndby
Afsløring: West Bromwich forgylder Tammer Bany
Brøndby sender spiller til Belgien
Afviste bud: ‘Han er meget, meget vigtig for os’
Afsløring: FC Midtjylland har købt Dani Silva
Angriber på plads i Superliga-klub
OB-boss: ‘Vi er først og fremmest kede af det’
Brød sammen i gråd efter transfer
FCM forhandler om midtbaneprofil – her er prisen
Afsløring: Hillerød henter William Glindtvad i FCK
FCK-ejet angriber i dramatisk transferaften
Guld-Glen: Fifty/fifty, hvem der bliver mestre!
Brøndby tæt på køb af midtbanespiller i Ajax
Afsløring: Victor Nelsson skifter til Roma
Superliga-boss teaser for transfer
Afsløring: FCK tæt på at leje Theo Sander ud
Ingen option i Brøndby-aftale
Carl Björk skifter til dansk klub
Lasse Vigen ophæver kontrakten – hjem til DK?