Det her var ikke den klassiske, danske HC Andersen-fortælling om den klodsede underdog med mudder i lommen.
Nej, da FC Midtjylland mandag eftermiddag landede i Budapest, var man klar favorit til et samlet avancement til sidste playoffrunde i Champions League.
Det var man uanset heden i den ungarske hovedstad, gæsternes chancer i Herning for en uge siden eller det faktum, at Ferencvaros er et meget habilt fodboldhold med en række dygtige boldspillere på internationalt niveau.
Men det kan simpelthen ikke nytte noget at gå på banen i en ekstremt vigtig udekamp i Champions League-kvalifikationen, få en svær start, og så igen og igen og igen og igen og igen smide bolden i favorable situationer for hjemmeholdet.
Objektivt var FC Midtjylland i en drømme-position med et Ferencvaros, der skulle jagte, og i den sidste og afgørende runde ventede Slovan Bratislava efter en overraskende 2-0-sejr i første kamp over favoritterne APOEL, som i pausen af FCM's kamp i Budapest blev til Slovan-avancement med 0-0 på Cypern.
Og hvad gjorde FC Midtjylland så med den her enestående chance efter et års målrettede, begavede og møghamrende dyre investeringer i truppen, staben og rammerne omkring FC Midtjylland og en sommer, hvor alt var tilrettelagt på succes i Europa?
Man spillede en første halv time, der var så usammenhængende, hovedløs og naiv, at man dårligt kunne tro sine egne øjne.
Jeg er, trods hårdnakkede forlydender om det modsatte, ikke dum. Jeg er godt klar over, spillerne og trænerstaben ikke gjorde det med vilje, og at de mødte en dygtig, veloplagt og koncentreret modstander, der i kampens indledning angreb systematisk og klogt.
Men det kan simpelthen ikke nytte noget at gå på banen i en ekstremt vigtig udekamp i Champions League-kvalifikationen, få en svær start, og så igen og igen og igen og igen og igen smide bolden i favorable situationer for hjemmeholdet.
Måske er det en indbygget fare ved, at man, modigt, forsøger at sætte tempo, være aggressiv og gå efter gennembrud så hurtigt som muligt, når det nu en gang er både taktikken og hele det sportslige koncept på førsteholdet, at man er sådan et modigt duelhold, der tør.
Hvis vi siger, det er tilfældet, at det er indbygget risiko, slog den så sandelig bagslag i en første halv time, hvor kampen rigtigt nok blev åben, men vel at mærke kun ned mod FC Midtjyllands mål.
11 afslutninger havde Ferencvaros, før dommeren nådigt – og ganske korrekt i varmen – fløjtede til vandpause efter 27 minutter, hvor det mest utrolige måske var, at Ferencvaros kun var foran 1-0.
Elias Ólafsson var ikke fejlfri, men han var så god i adskillige situationer, at de andre, bedre betalte profiler må tage hans materiale-tjanser de næste par måneder som tak.
I den korte pause kunne cheftræner Thomas Thomasberg tale med store bogstaver, sætte formationen og et par minutter senere udskifte en rådvild Kristoffer Askildsen på gult kort med Aral Simsir og sætte formationen a la den gode 2. halvleg i sidste uge med Oliver Sørensen som central midtbanespiller.
Kan ikke gentages
Derefter var kampen lige.
Oliver Sørensen fik udlignet fem minutter efter pausen, hvor Ferencvaros truede med at genstarte ping-pong-spillet i FCM's felt, og selv om Ferencvaros stadig truede, faldt tempoet, mens FC Midtjylland-spillerne holdt bedre på kuglen og ikke satte den på spil i samme sekund, de fik den.
FC Midtjylland begyndte at komme tættere på 2-1 end Ferencvaros med godt spil fra Darío Osorio og Oliver Sørensen, og da slutfløjtet lød de trætte FCM-spillere faldt hinanden om halsen over 1-1-resultatet, var FCM's avancement rimeligt efter en mærkbart bedre sidste time.
FC Midtjylland har nogle dygtige angrebsspillere, der sagtens kan gøre sig gældende i Champions Leagues nye ligaspil.
Darío Osorio kunne snildt blive en åbenbaring i hovedturneringen sammen med Olliver Sørensen, mens der også er rigeligt med gods i Aral Simsir og i Adam Buksa og Franculino (de to sidstnævnte spillede mindre gode kampe tirsdag, men det ændrer jo ikke på deres flotte præstationer i sidste uge).
Men FC Midtjylland kan ganske enkelt ikke tillade sig at spille så ringe og smide så mange bolde væk i en halv time som mod Ferencvaros – gør man det igen i en af de næste to uger mod et svagere Slovan Bratislava, kan man meget vel smide avancementet og adskillige hundrede millioner kroner i økonomisk gevinst på gulvet.
Når FC Midtjyllands spillemæssige forbilleder ude i Europa med mange, mange gange større budgetter og individualister ikke får spillet til at køre, forærer de ikke kuglen til modstanderen og ruller en rød løber ud ned til egen keeper.
Finder FC Midtjylland formen i spillet fra den sidste time og 2. halvleg i Herning mod Ferencvaros, venter der ikke bare avancement mod Slovan Bratislava, så kommer man til at bide, til det knaser, på to-tre-fire af de otte modstandere i det nye ligaspil i Champions League.
Men FC Midtjylland er nødt til at finde en måde, hvor hvor man ikke falder så dybt, for det er absolut ikke første gang i år eller sidste år, det sker.
Enorme perspektiver
En samlet 3-1-sejr over et godt og til tider barsk og svinsk spillende Ferencvaros er samlet set et flot resultat og det rigtige hold, der kommer videre.
Og nu kommer lodtrækningen i sidste uge virkelig til sin ret for FC Midtjylland.
De andre seedede hold i sidste playoffrunde trak bidske hold som Galatasaray, Bodø/Glimt og Sparta Prag – der fik FC Midtjylland Slovakiets mestre Slovan Bratislava, der har flere dygtige profiler men er et niveau under Ferencvaros.
Læs om den nye Champions League her
Det kunne ikke have været mere fordelagtigt, og FC Midtjylland går ind til de to opgør som samlet favorit med mulighed for at sætte skabet og sikre billetten med en sikker sejr i Herning på onsdag.
Det kunne dårligt ligge bedre til FC Midtjylland, og perspektiverne for klubben er fremragende.
Ligesom mesterskabet så at sige kom før tid efter ni måneder med den nye ejer Anders Holch Povlsen, kommer Champions League det også.
Pengene, og dem kommer der 20-25 procent flere af ifølge UEFA med den kraftigt udvidede turnering, er herlige for FC Midtjylland.
Men ligesom jeg igen og igen har understreget, at FC Midtjylland under den nye ejer havde foretaget de her investeringer og styrket sig massivt igen denne sommer, hvis man var blevet nummer fire i maj, er det jo heller ikke de her penge, der kommer til at vende alt på hovedet for FC Midtjylland.
Glem snakken om, at FC Midtjylland nu har væltet FC København af tronen og er Danmarks stærkeste klub, hvis FCM kommer i Champions League – der skal meget mere til, og FCM kommer ikke til at smadre fuldstændig igennem på transfermarkedet for de her penge, ligesom man ikke havde indledt en hestekur og sparet frokosten væk, hvis det kun var blevet til Conference League.
Men alligevel er det fremragende for FC Midtjylland.
Det er i Champions League, de store klubber virkelig bliver overbevist om, at man nok hellere må lytte til Claus Steinlein, Peter Sand og Co., når de beder om vanvittige beløb for en spiller som Darío Osorio. Det er der, FC Midtjylland kan lokke nye supertalenter som chileneren og stjerner ind i butikken.
Får man gode resultater, bliver egen koefficient og seedningen i de kommende år langt mere fordelagtig – det hele passer sammen på alt det, FC Midtjylland siger, man vil.
Nu skal jobbet gøres færdig over 180 minutter mod Slovan Bratislava, der ikke er nogen walkover – så bliver det sjovere, end nogen selv i FC Midtjylland på nogen som helst måde havde turdet drømme om, da de for halvandet år siden gik glip af Top 6 i Superligaen, og vi stod og spurgte klubbens chefer ved fyringen af Albert Capellas, om de var lidt ræd for nedrykning.