Det har ikke været nogen nem sæson for Vejle.
Oprykkerne fik slag, da de kom op, nul point i de første seks kampe, og først her i maj kom man efter uendelige forsøg over stregen for første gang i sæsonen.
Undervejs har man haft vanvittig svært ved at score mål, situationen har været håbløs, og så var der det afsindige, grænseoverskridende slagsmål om Cagdas Senyürek i december og januar med alle hans trusler om fyringer, søgsmål og andre ulykker, der skulle regne ned over VB og dem, der sagde ham imod.
Vejle holdt sammen på holdet i transfervinduerne men får særdeles svært ved at gentage det til sommer med interesse fra større Superliga-klubber og udlandet i German Onugkha, Oliver Provstgaard og Nathan Trott, og det virker helt oplagt, at salgssnakken dukker op igen inden længe.
Så hvordan kan det være, at de og Lyngby i samme, beskedne vægtklasse, og med en grusom trænerfyring helt tidligt i forårssæsonen, ser ud til at forlænge Superliga-tilværelsen for yderligere en sæson?
Og det samtidig med, at mastodonten OB er på vej i 1. Division med et største budget nogensinde for en nedrykker, hvis ellers sæsonen ender sådan for fynboerne i næste weekend?
Foto: Alamy
I alle de svære stunder, og dem har der dælme været mange af i Vejle, bare forestil jer at være medarbejder i en organisation, Cagdas Senyürek vil købe, er der én ting, der ikke har rykket sig, nemlig troen på, at den sportslige afdeling ville lykkes, så længe man skabte maksimal ro omkring den.
Ingen spillere, ingen cheftræner, tænkte 'nu er det nok' og sagde det offentligt, da forretningsmanden sendte udredninger til os og andre medier i tingenes angiveligt skrækkelige tilstand i VB, da man tabte seks kampe i streg efter oprykningen, eller i foråret bare ikke kunne komme over den streg, og som i kampen mod Lyngby (et af de mange forsøg) i april rent ud sagt spillede elendigt.
Ingen mentaltræner, ingen lukkede træninger, ingen heftige historier om bonusser, spillere, der under påfaldende omstændigheder ikke kan spille, og ingen meldinger undervejs i sæsonen om, at nu omverdenen da også forstå, at man blandt andet vægter højt at spille med egne talenter. Fint, det bliver der god plads til i næstbedste række.
Derimod har Vejle, og Lyngbys bare haft en forståelse af, at lejet omkring 9.-11. pladsen i Superligaen nok er der, man naturligt hører hjemme lige nu, og ageret derefter.
Tydeligt
OB's befriende ærlige cheftræner Søren Krogh satte den i modsætning til sine spillere helt op i målhjørnet, da han efter nederlaget på 2-3 i Vejle mandag i sidste uge kaldte VB for 'identitetsfast', i samme åndedrag som han påpegede, at OB som stor klub havde ramt i mange år.
Og det er jo i den grad rigtigt.
Mens mange, inklusiv undertegnede, så kæmpestore problemer i OB og overhovedet ikke købte den fynske fortælling om fremgang og snarlig optur, troede man i OB tilsyneladende fuldt og fast på, at det faktisk var en fejl og mest af alt sort uheld, man ikke var fast deltager i Top 6.
Man kunne jo nemt få den tanke, at det præcis er årsagen til, man først nu, fem minutter over lukketid, griber til alle mulige tiltag.
Man lukker træningen, lægger startopstillingen radikalt om og, frivilligt eller ufrivilligt, kommer til at se meget selvbevidst ud, optaget af at vise, man gør noget, uden vi andre helt kan se hvad.
Nogle gange passer flosklen ‘less is more’, og det ser ud til at blive tilfældet i Vejle og i Lyngby, der mødes onsdag aften, et døgn før OB’s must-win-kamp mod frigjorte Hvidovre.
Der var absolut ikke høje stilkarakterer til VB-offensiven for den tekniske udførelse i søndagens heldige sejr i Viborg.
Men klarheden over opgaven og ansvaret i fællesskabet var tydelig omvendt proportionelt med et OB, der ikke anede, hvad man skulle stille op, da man igen kom bagud ‘ud af ingenting’ mod Lyngby.
På den led er hverken ligegyldigt eller kedelige teknikaliteter, hvad man fortæller hinanden og omverdenen i en fodboldklub, det kan tværtimod gøre forskellen på Superliga og 1. Division, og for Vejle og Lyngbys vedkommende udligne, at man har dystet med en klub med 35 millioner kroner mere i spillerbudget.
